Tre nyopdagede californiske træer er måske verdens højeste

1

Amerikanske forskere mener at have fundet verdens højeste træ. 'Hyperion' vipper med sine 115,2 meter den gamle kæmpe 'Stratosphere Giant' af pinden.

Af - , ajourført

Tre nyopdagede californiske træer er måske verdens højeste

Amerikanske forskere har opdaget tre træer i det nordlige Californien som menes at være højere end verdens hidtil højeste træ, som findes i samme område.

Forskerne, har i løbet af sommeren gennemvandret de tætte skove ved Eureka i Californien og fundet tre ”coast redwoods”, som er højere end den hidtidige rekordindehaver ‘Stratosphere Giant’, der måler 113 meter.

Foreløbige målinger viser at træet er det højeste

Ifølge de foreløbige opmålinger er det højeste af de tre nyopdagede træer ikke mindre end 115,2 meter. Træet er nu døbt ‘Hyperion’. Yderligere målinger er planlagt for at bekræfte om ‘Hyperion’ virkelig er verdens højeste træ.

 

Redwood i Big Basin Redwoods State Park

Redwood er blandt verdens højeste træarter. Her er Redwoodtræer i Big Basin Redwoods State Park i Californien. Bemærk der står to mennesker på vejen. Foto: Janne Bavnhøj

Terræn og kronetag skjulte de tre kæmper

Træernes store, tætte kronetag har skjult højden på disse indtil nu ukendte kæmper. Terrænet i  det øde område er meget ufremkommeligt pga. faldne og stående træer i stor skala. Fra deres position på jorden, har forskerne derfor haft meget svært ved at vurdere træernes højde.

Forskerne er derfor nødt til at klatre op i de tre træer for siden at nedsænke et målebånd til jorden for at sikre sig en præcis måling.

Baggrund om Rødtræ

Den videnskabelige betegnelse for træet er Sequoia sempervirens. Navnet ‘Sequoia’ henfører til George Guess, med det indianske navn Sequoya, som var søn af en Cherokee-kvinde og en europæisk indvandrer. George Guess opstillede i 1821 et cherokee-alfabet og senere lærte sit folk at læse. ‘Sempervirens’ er det latinske ord for stedsegrøn.

Rødtræer kan ses i Danmark

I Californien, hvor træet har sine bedste vækstbetingelser, vokser træet i et smalt bælte i kystegnene af Oregon og Californien.

Rødtræet kan også vokse i herhjemme, og det er ikke ualmindeligt at se træet plantet i parker og haver. Levende eksemplarer kan f.eks. ses i Forstbotanisk have i Charlottenlund og på Arboretet i Hørsholm, men forvent ingen verdensrekorder!

Danmarks højeste træ

Det højeste træ i Danmarks er formentlig en Douglasgran på over 50 m. Træet står i Silkeborg Sønderskov. Læs mere om Danmarks højeste træ i Hvor er det højeste træ?
og på træernes rekordliste.

Fakta

Læs mere:

En kommentar

  1. Elsemarie pingeæ siger:

    Jeg har et Rødtræ ca 10 m.Det er hjembragt fra Californien,ca.20 cm og er nu mega stort.min have er meget lille,ca 10 gange 15 m,jeg har skåret de underste grene af,men træet taget næsten alt lys.Kan jeg skære toppen af?Går træet ud?jeg vil være ked af hvis det ikke “overlever”,men det er for stort. Mvh Elsemarie Pingel

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×