Trøffelbøg er tidens træ-trend

Trøffelbøg er udskåret bøgetræ, som er blevet inficeret af en svamp, der spreder sig op igennem træets årer og ændrer veddets udseende.

Ifølge seniorrådgiver på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på KU Iben Margrete Thomsen er det formentlig sømlinjer af kulsvamp eller honningsvamp, der er på spil, og som giver træet den marmorlignende overflade, der ligner en overskåret trøffel.

Trøffelbøg er først og fremmest utroligt dekorativt og bruges fx til borde (foto: Laura Bergsø)

Det look bliver i stigende grad populært – til glæde for træbranchens innovative folk med sans for branding, fortæller Bjarne Risør fra Einar Risør Finérhandel.

Svampen som designer

Bjarne Risør forklarer, hvordan processen bag den trøffelbøg, som hans finerhandel forhandler, ser ud:

”Den bøg, vi modtager fra vores leverandør (typisk den hjemmehørende fagus sylvatica, red.) er blevet skåret ud og lagt ned i jorden, indrullet i plastik så den ikke bliver beskidt. Her ligger den i et års tid, mens man håber på, at der går svamp i udskæringerne. Det skaber nemlig den flotte struktur.”

Bjarne Risør understreger, at man på forhånd ikke kan vide, hvad man får, fordi hvert et stykke træ vil være unikt. Men det er netop også det smukke ved, at man lader naturen stå for designet, mener han.

Virker også over jorden

Designmærket Mater laver serveringsbakker fremstillet i dansk trøffelbøg. Svampen giver bøgetræets overflade en stærk, nærmest marmorlignende struktur, der gør, at ikke to bakker er ens. Foto: Mater

At grave bøgestykkerne ned er dog ikke den eneste måde at opnå den smukke marmorering på, siger Hans Kolling Andersen, pensioneret skovfoged i det, der engang hed Jægersborg Skovdistrikt.

”Man kan også se svampenes indløb i kævler, som har ligget på jorden i et år til halvandet. Indløbene forekommer i snitfladerne eller ved beskadigede steder på træets stamme, hvor myceliet (svampens rodnet, red.) får mulighed for at løbe op igennem årerne i hele stammens længde. Det giver møbelsnedkerne mulighed for at få leveret nogle fantastiske lange udskårne planker at arbejde med”, siger han.

Bøg er stærkt – selv under angreb

Det kan umiddelbart lyde paradoksalt, at træ, der er under nedbrydning, bruges til at bygge bordplader og andre ting, der gerne skulle kunne holde.

Reol af trøffelbøg. Foto: Dansk Plankesalg

Men man kan styre, hvor svækkede udskæringerne når at blive, fortæller Iben Margrete Thomsen. Ved at tørre veddet ned til en fugtighed på under 20 procent – det der svarer til bygningstørt træ – standser nedbrydningsprocessen nemlig.

Hans Kolling Andersen supplerer med, at netop fordi bøg er så stærkt, er den egnet til at tjene som bordplade på trods af svampeangrebet. En bøgebordplade har nemlig ikke brug for sin fulde brudstyrke for at holde middagstallerkenerne.

Upcycling er den nye recycling

Hans Kolling Andersen peger på, at trøffelbøgens succes som modefænomen blandt designere står i kontrast til, at folk i træbranchen traditionelt har set på svampeangrebet træ som værdiløst og derfor har ophugget det til brænde.

Trøffelbøg passer på den måde nærmest perfekt ind i den bredere trend upcycling, hvor produkter, der ellers ville blive forkastet, i stedet bliver brugt til at skabe ny værdi.