Tysk træbyggeri rammer rekordhøjde

0

Norsk arkitektfirma skal tegne Tysklands højeste træhus.

Af

98 meter højt. 29 etager. Bygget af træ – og en smule beton.

Det bliver fremtiden i Kreuzberg-bydelen i den tyske hovedstad Berlin, som snart kommer til at huse Tysklands højeste træbygning.

WoHo bliver navnet på det unikke projekt, som Mad Arkitekter fra Oslo, Norge, har vundet retten til at tegne i konkurrence med 14 andre velkendte, europæiske arkitekter.

”Når vi hos Mad Architects udvikler byprojekter, har vi fokus på to ting: At skabe et godt og bæredygtigt byliv og plads til en god hverdag for brugere og beboere. Her har vi foreslået en brugsbygning, hvor beboere, brugere og naboer vil være i fokus. Det har været vigtigt at skabe noget, der opleves genkendeligt for folk, på trods af den uvante højde og volumen i området”, forklarer arkitekt og ansvarlig partner i Mad Arkitekter Jonny Klokk.

Hybridbyggeri med en overvægt af træ

Kun kernerne og kælderen skal bygges af beton, mens resten af huset er af træ. Arealet bliver på 18.000 m2, hvoraf 15 procent er planlagt til social infrastruktur, 25 procent til kommercielle faciliteter som bageri og cafeer, og 60 procent til boliger, som bliver en blanding af leje-, andels- og ejerlejligheder. Byggeriet skal også rumme en børnehave og flere offentlige pladser både ude og inde.

”Dette er State-of-the-art inden for social og klimamæssig bæredygtighed”, fastslår Jonny Klokk.

Det er ikke kun i Tyskland, at høje træ- og hybridbygninger vinder frem. Etagebyggeri i træ skyder op over hele verden med Mjøstårnet (85,4 meter) i Norge og HoHo  (84 meter) i Østrig som nogle af de højeste. Endnu.

Kilder: utb-berlin.dk og mad.no

Visualiseringer: Mad Arkitekter

 

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum