Uden forstyrrelser forarmes skoven

Uden forstyrrelser forarmes skoven

Verdens skove er ikke så stabile og uforanderlige økosystemer som vi hidtil har troet. Uden omfattende forstyrrelser som skovbrande, nedisning eller vulkansk aktivitet, forarmes skovene efterhånden som følge af mangel på fosfor.

Det fremgår af tidsskriftet Science nr 23 fra juli 2004. Tre forskere har undersøgt jordprofiler på skovjord, seks forskellige steder i verden: Lapland, Alaska, Hawaii, Australien og 2 lokaliteter i New Zealand

Skoven vokser dårligt på ældre jord

Det viste sig at skoven vokser bedst på de enkelte lokaliteters middelgamle jorde, fordi jordens frugtbarhed her er større. Mens skoven vokser meget dårligere på gamle jorde, der er ældre end tusind eller titusind år (alt afhændig af lokalitet). På nogle af de ældste lokaliteter manglede man endda træ.

Mangel på fosfor

Årsagen er at der mangler tilgængelig fosfor i de gamle jorde.  Når jorderne ældes bliver der mindre fosfor tillgængeligt for træerne. Det sker fordi fosfor ikke fornys biologisk eller tilføres økosystemet på anden vis. Hidtil har man troet at problemet var kvælstofmangel. Men kvælstof tilføres kontinuerligt bl.a. af jordbakterier. Det er altså ikke kvælstofmangel, men fosformangel som er årsagen til at skovene bliver ringere når de bliver ældre.

Forskerne fandt også frem til større forstyrrelser er nødvendige for at forny skovøkosystemet. Typen af forstyrrelse varierer for forskellige skovtyper. Uden forstyrrelser fornyes skovene ikke i det uendelige. Til sidst bliver mangel på fosfor den begrænsende faktor for om der kan vokse tætbevoksede skove med store træer på jorden.  Og det gælder for alle typer skove boreale, tempererede og tropiske omend i forskellig takt.

Yderligere oplysninger

David Wardle, institutionen för skoglig vegetationsekologi, SLU i Umeå, 901 83 Umeå.
E-post: David.Wardle@svek.slu.se