Udvaskning fra imprægneret træ

0

Af -

Imprægneret træ
Udvaskning af biocider fra imprægneret træ

Teknologisk Institut har i samarbejde med en række parter designet og afprøvet en metode til miljøvurdering af bl.a. imprægneringsmidler fordi de gængse metoder ikke svarede til virkeligheden og fordi EU stiller større krav til dokumentationen.

Resultatet af nye målinger

Teknologisk har haft forsøg kørende i mere end et år og det har givet en række nye resultater.

Esponeringsvinkel har betydning

Der udvaskes mere biocid fra terrassedæk (vandretliggende paneler) end fra facade (lodretstående paner). Til gengæld er koncentrationen af biocid størst under facaden, fordi det areal der udsættes for biocid, er meget mindre under de lodrette paneler end under de vandrette. Det betyder, at dyr og planter vil blive mere påvirket af biocider under en facade end under et terrassedæk,

På den anden side er totalmængden af biocidudvaskning størst fra et terrassedæk, så de to eksponeringsscenarier giver to forskellige typer miljøpåvirkning, og det er ikke umiddelbart muligt at sige hvilken, der vil være mest belastende for miljøet.

Ru overflade værre end glat

Der udvaskes mere biocid fra de ru paneler end fra de glatte, hvilket givet hænger sammen med den større overflade på de ru paneler.

Forsegling af enderne uden betydning

Forsegling af enderne gav ingen ændring i udvaskningen af biocid. Alle lodret eksponerede paneler blev forseglet både i den ende, er vendte opad og i den der vendte ned uden at det ændrede udvaskningen. 

1 på 2 beklædning uden betydning

Heller ikke måde at monteres beklædning på ser ud til at påvirke udvaskningen.  En af forsøgsopstillinger blev lavet som en 1 på 2 beklædning og den havde samme udvaskning som andre paneler.

Overfladeimprægnering værst

Forsøget viste udvaskning ved alle imprægneringsmetoder: overfladebehandling, vakuum-, tryk- og superkritisk imprægnering, selvom der bruges forskellige mængderi de forskellige metoder.

Overfladebehandling gav mere end dobbelt så stor udvaskning sammenlignet med de tre andre imprægneringsmetoder. Det tyder på at udvaskning i høj grad er et overfladefænomen. Udvaskningen fra de øvrige tre metoder var alle på samme niveau.

Biocider kan være farlige

I Danmark bruger vi hvert år ca. 250.000 m³  imprægneret træ i byggeriet.  Det betyder også at der bruges en række imprægneringsmidler, der kan være belastende for miljø og sundhed.

Problemet med biocider, herunder imprægneringsmidler, er at de også kan være farlige for andre organismer, når de slippes ud i miljøet. Udvaskning af biocider som kan sive ned til grundvandet, har længe været diskuteret, ligesom risikoen for udvaskning ved anvendelsen af imprægneret træ på f.eks. legepladser.

Ny, mere realistisk målemetode

Hidtil har man målt miljøbelastning i laboratorier, men det har vist sig, at udvaskningsraterne fra laboratorieprøvningerne ikke stemmer overens med virkeligheden.

Samtidig har EU vedtaget et biociddirektiv, som betyder skærpede krav til biocider.  Nu skal bl.a. effektiviteten ved et kemiske træbeskyttelsesmidler dokumenteres, og man skal dokumentere at det ikke er skadeligt for mennesker og om midlet er skadeligt for dyr og planter. Derudover skal det dokumenteres hvordan midlet fordeles og nedbrydes i naturen. For træbeskyttelsesmidler betyder det bl.a. at man skal vurdere om midlet for eksempel kan udvaskes og ophobes i miljøet.

Overfladebehandling undersøges

Mængden af biocider, der udvaskes fra kemisk beskyttet træ, afhænger også af, om træet efterfølgende overfladebehandles.  Hvor stor betydning overfladebehandlingen har for udvaskning af biocider, vil Teknologisk Institut i samarbejde med industrien undersøge i den nærmeste fremtid.

Mere om biocider

Biocider er en samlebetegnelse for kemiske stoffer, der er beregnet til at bekæmpe skadedyr, insekter, bakterier, svampe med mere.

Biociderne er i familie med plantebeskyttelsesmidler, der også er bekæmpelsesmidler, men som bruges i landbrug og gartneri.

Biocider bruges ikke i landbrug og gartneri, men til gengæld i en lang række andre sammenhænge.

De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt haft brug for et biocidmiddel for eksempel i form af myggebalsam insektspray eller musegift i sommerhuset.

Biocidmidler skal godkendes
Biocidmidler skal godkendes af Miljøstyrelsen, før de må sælges.

For at et middel kan blive godkendt, skal tre vigtige forhold være i orden:

  • Det skal være effektivt til den konkrete anvendelse,
  • det må ikke være skadeligt for de mennesker, der skal bruge det,
  • og det må ikke være skadeligt for miljøet.

En oversigt over godkendte produkter kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: www.mst.dk.

I dag rummer listen over godkendte aktivstoffer til træbeskyttelse under 10 stoffet, men der er stor interesse i industrien for at udvikle nye mere miljøvenlige stoffer.

Biociddirektivet 98/8/EC
betyder, at medlemslandene senest i 2010 skal have fælles regler for vurdering og godkendelse af midler, der indeholder biocider inden for 23  produkttyper.

Biociddirektivet blev implementeret i Danmark i 2000 og er derfor gældende, men indtil 2010 er der overgangsordninger.

Kilde: Viden om Træ nr. 3 – 2004. Teknologisk Institut.

Viden om Træ er et tilbud til professionelle erhvervsfolk, der arbejder med træ og møbler – kan bestilles på www.teknologisk.dk
 

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×