Unikt samarbejde om 16 snedkermøbler

0

I år kan Skud på Stammen® fejre sit femårs jubilæum som rugekasse for fremtidens designermøbler.

Af -

Nye skud på stammen

I år kan Skud på Stammen® fejre sit femårs jubilæum som rugekasse for fremtidens designermøbler.

Førende danske møbeldesignere og unge snedkere har i et unikt samarbejde skabt 16 prototyper på nyskabende og flotte møbler – designet med forkærlighed for nordisk design og stolte håndværkertraditioner.

Shelter Chair foto Neel Munthe

Shelter Chair- Design: Lisbeth Kamstrup-Holm; Håndværk Khalil Fathi Almasri & Ellisabeth A Myrini & Lasse Gyrn. Foto: Neel Munthe

Recession som tema

Årets tema er »Recession«. Det er et ord, man ikke umiddelbart forbinder med smukke snedkermøbler, men det var netop i skyggen af recessionen under 2. verdenskrig, at designerparret Eames udviklede nogle af den tids mest nytænkende stole i formspændt finér og alternative billige materiale. Krisen satte kreativiteten på højtryk dengang, og måske kan recessionen i 2010’erne være med til at skubbe nye tendenser inden for møbeldesign i gang.

Designerne har svaret igen på temaet ved at designe med øje for enkelthed, hygge, fællesskab og fleksibilitet. Reolmoduler uden bagbeklædning, hvilestole og borde med flere funktioner. Med andre ord: Design med omtanke.

“Når man kigger på prototyperne, er man ikke i tvivl om, at Danmark råder over en talentmasse, som kan bære de stolte møbeltraditioner videre, ” siger snedkerfaglærer Torkel Milling fra KTS.

Jorden skal gødes

Intentionen bag Skud på Stammen® er at sikre og styrke den høje kvalitet i dansk møbeldesign og at støtte udviklingen af nye talenter – også blandt håndværkerne.

Skud på Stammen® er et tværfagligt forløb på KTS. Mens resten af landet holdt sommerferie i juli, tilbragte unge lærlinge og nyuddannede snedkere og møbelpolstrere fire uger i KTS’ værksteder, hvor de transformerede møbeldesigneres tegninger til prototyper i træ, læder, uld m.m. Skolens fotografelever tog billeder af møbler, designere og proces til brug i årets Skud på Stammen-bog, som mediegrafikerelever fra KTS har designet.

 

Wing Design foto Micheal Caddy Sondergaard

Wing – Design: Maria Berntsen; Håndværk: Andreas Vestergaard Schneider. Foto: Micheal Caddy Sondergaard

Opleves på Trapholt og Kulturnatten

Møblerne udstilles fra den 11. oktober 2012 på kunstmuseet Trapholt, og københavnerne kan se dem på Kulturnatten den 12. oktober 2012 på KTS’ afdeling på Frederiksberg.

“Det er mange gode kræfter, som tilsammen løfter Skud på Stammen® og insisterer på at finde og gøde jorden omkring fremtidens store møbelmagere. Vi har grund til at være stolte over, at Danmark til stadighed uddanner, udvikler og udstiller designere og håndværkere med unikke evner og høj faglighed,” siger direktør Ole Heinager fra KTS.

 

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×