USAs højeste moderne træbygning
Michael Green Architecture har gjort det igen - den nyligt færdiggjorte moderne træbygning, T3, er den højeste af sin slags i USA.

Den træglade arkitekt, Michael Green står med T3 igen bag et spektakulært byggeri af træ. Denne gang amerikas med amerikas højeste moderne træbygning. Foto: Ema Peter.
Med T3 (Timber, Transit, Technology) har indbyggerne i Minneapolis fået en syv etager høj træbygning, og dermed også USAs højeste moderne træbygning af sin slags.
Det er første gang i mere end 100 år, at der bliver bygget en moderne træbygning i USA, og det gør byggeriet spektakulært.
Boliger til voksende befolkning uden mere CO2
Det er den træglade arkitekt, Michael Green, og hans tegnestue, der står bag den 20.400 kvadratmeter store bygning. Michael Green har som målsætning at skabe boliger til verdens voksende befolkning, uden at udlede mere CO2, og det vil han gøre ved at bygge højhuse af træ.
Se Michael Green fremlægge denne målsætning i den populære TED-Talk video om hvorfor vi skal bygge skyskrabere af træ.

T3 er bygget af 1.100 stk NLT-elementer, som på dansk oversættes til “sømmede massivtræselementer”. Foto: Ema Peter.
T3 skal huse kontorer og butikker og består af imponerende 3.600 kubikmeter træ. Træskelettet blev rejst på bare 2,5 måneder, hvilket svarer til ca. 9 dage per etage.
Bygget af massivtræ
Bygningen består blandt andet af mere end 1.100 stk. NLT-massivtræselementer (Nail Laminated Timber), som svarer til arealet af ni hockeybaner, som hyppigt anvendt størrelsesforhold anvendt i Nordamerika. I europæisk målestok svarer det til ca. 3,5 fodboldbane.
NLT-massivtræselementer minder meget om CLT-massivtræ (cross laminated timber) i sine strukturelle egenskaber, men kan i visse tilfælde være et økonomisk bedre valg.
Rustrød klimaskærm
Konstruktionen bæres desuden af limtræssøjler og som klimaskærm er facaden beklædt med cortenstål, en type stål der ruster hurtigt i overfladen, men har langsom gennemtæring, og det giver bygningen en karakteristisk rustrød fremtoning.
Hvad er NLT?
- NLT står for Nail Laminated Timber
- På dansk oversættes NLT til “sømmede massivtræselementer”
- NLT består af sømmede kantstillede brædder
- NLT minder i strukturelle egenskaber om CLT, men har mindre dimensionsstabilitet, da brædderne kun orienteres i én retning.
Træ fra barkbiller
Bæredygtighed er et af nøgleordene i designet af bygningen. Størstedelen af NLT-panelerne er lavet af tømmer fra træer, der er gået ud på grund af angreb fra barkbillen kaldet the Mountain Pine Beetle. Ved at bruge træ, undgår man også en CO2-udledning på 1.411 tons samtidig med at bygningen i sig selv lagrer 3.646 tons CO2.
Som en hyldest til fortiden, går T3 således en grøn fremtid i møde.

T3 er amerikas højeste moderne træbygning. Foto: Ema Peter
Se video
Se også præsentation af byggeriet som det var tiltænkt i planlægningsfasen.
Læs mere:
Læs mere på internettet:
-
Michael Green Architecture
Projektbeskrivelse af arkitekterne bag T3
-
T3 - North Loop, Minneapolis
T3s egen hjemmeside, der bl.a. beskriver bygningens placering, indretning osv.
MODTAG GRATIS NYT OM TRÆ:
-
Modtag Træ.dk's nyhedsbrev
Få nyheder om træhøjhuse og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træhøjhuse, træprodukter og meget andet trænyt.