USA’s største CLT-fabrik slår dørene op
Amerikanerne er notorisk kendt for at skulle gøre alting ”bigger” – og man må bare sige, at Katerras nye CLT-fabrik i staten Washington ikke skuffer på dén konto.
Mere end 117.000 kvadratmeter i Spokane (Washington) er dækket af en ny fabrik, der udover medarbejdere og massevis af træ også indeholder verdens største CLT-presse. På fabrikken, som åbnede i september 2019, vil man årligt producere byggematerialer til tusindvis af lejligheder og studieboliger.
Bag fabrikken står teknologivirksomheden Katerra, som med blot fire år på bagen er i vækst med kontorer, fabrikker og byggeprojekter både hjemme i USA og i udlandet. Virksomheden udvikler og leverer bæredygtige, skalerbare og økonomisk levedygtige løsninger til byggeriet.
Potentiale i CLT
Katerras fokus på teknologi og udvikling afspejler sig i den nye fabrik, hvor der bliver foretaget avancerede geometriske og biometriske målinger, og kunstig intelligens bruges for at forbedre sikkerheden og reducere mængden af affald.
”CLT lever fuldstændig op til Katerras principper for produktudvikling – det er teknologisk avanceret, bæredygtigt og tilbyder betydelige omkostnings- og tidsbesparelser. Vi har investeret i at skabe den største CLT-fabrik i Nordamerika, fordi vi tror på potentialet i CLT og ønsker at se dette fantastiske materiale blive mainstream”, siger Michael Marks, administrerende direktør og medstifter af Katerra i en pressemeddelelse.
Kilde: Katerra
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.