Værelse med udsigt
Nye træhytter med norske bjerge og isbræer uden for vinduet er klar til at tage imod gæster.
Det lader heldigvis til, at coronavirussen er på retur, og det er tid til at lægge planer for sommerferien. Er du til vandreture i de norske fjelde, kan du overveje at lægge vejen forbi Lupin i Vestnorge, hvor de første træhytter står klar til at tage imod vandrende gæster.
De femkantede, skrå hytter har et skelet af limtræ og er dækket af CLT-plader, beklædt med malmfyr – samme slags fyr, som også blev brugt til at bygge de ikoniske norske stavkirker i middelalderen.
Hytterne er omgivet af et dramatisk landskab med stejle bjerge til alle sider, og ydervæggene har en næb-lignende form for at tage farten af de kraftige vinde, der fejer op fra dalen.
I hovedhytten er der 4,6 meter til loftet og masser af plads til at spise sammen rundt om træbordene, mens man nyder panoramaudsigten over isbræen Jostedalen.
Tungestølen turisthytter åbner her i juni, og det er muligt at booke en plads indtil engang i efteråret, når trekking-sæsonen slutter.
Når alle ni hytter er færdige, er der plads til cirka 50 mennesker.
Kilde og fotos: Snøhetta
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.