Verden set gennem et par træbriller

0

Specialfremstillede briller af furfuryleret, dansk bøgetræ. Lyder det sådan lidt... nørdet? Mød træforskeren Emil Engelund Thybring, som har haft netop sådan et par siddende på næseryggen de seneste 16 måneder. Frem til september 2024 bliver brillerne udstillet på Bornholm.

Af

Emil Engelund Thybring er forsker ved Københavns Universitet, hvor han arbejder med at finde de grundlæggende mekanismer mellem fysiske egenskaber for træ og biomaterialer, blandt andet hvordan kemiske ændringer i cellevæggene indvirker på interaktionen mellem vand og træ.

Det lyder ret nørdet, og det er vel sådan set også. Endnu mere nørdet er det imidlertid, at Emil har fået produceret et par briller af furfuryleret, dansk bøgetræ.

”Furfurylering er en proces, hvor man imprægnerer træet med furfurylalkohol, som så polymeriseres inde i cellevæggen til store molekyler, der ikke kan komme ud igen. Derved optager de plads i cellevæggen for vand, og træet bliver mere holdbart og udviser mindre svind”, forklarer træforskeren til alle os, der ikke lige har ”furfurylering” som en del af vores aktive ordforråd.

Ti år i jorden?

Emil Thybring fortæller videre, at han tidligere ganske kry har påstået, at brillerne kan tåle at blive gravet ned i ti år uden at tage skade.

Om den påstand viser sig at holde stik, har vi endnu til gode at finde ud af, men et eksperiment hjemme i baghaven viser i hvert fald gode takter: Små stave af overskudsmateriale fra brillerne er gravet ned i jorden, og de første tre stave har nu holdt i 16 måneder i jorden uden synlige tegn på nedbrydning – modsat tilsvarende stave af ubehandlet bøgetræ.

Stave af hhv. furfuryleret og ikke-furfuryleret bøgetræ efter 16 måneder i jorden. Foto: Irene Heggem

Og brillerne selv? Ja, de har indtil videre klaret sig uden problemer i 16 måneder i Thybrings ansigt, ”udsat for sved og regn”, som han siger.

Den næste tid må Emil dog undvære sine bøgebriller. De skal nemlig udstilles på udstillingen ColdHeggem: Out of Sight på Bornholms Center for Kunsthåndværk. Her udstiller Rasmus Cold og Irene Heggem deres arbejde med håndlavede briller – blandt andre Emils – indtil den 1. september 2024.

 

Hør podcast med Emil Engelund Thybring:

 

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum