Verdens længste trætopbane
Verdens længste trætopbane
Verdens længste trætopbane befinder sig i Tyskland i den Bayriske Nationalpark i Neuschonau.
Trætopbanen er hele 1.300 meter lang og giver adgang til alle former for besøgende, inklusiv kørestolsbrugere og barnevogne.
Spiralformet trætårn
Trætopbanen kulminerer med et imponerende 44 meter højt trætårn, der med en enorm spiralformet gangsti fører de besøgende op igennem trækronerne og op til den storslåede udsigtsplatform.
Imponerende udsigt
Fra platformen er der næsten grænseløs udsigt over skov, bjerge og kulturlandskab og på en klar dag, kan man endda se helt til alperne.
Limtræsbjælker
Tårnet er lavet af 27 massive limtræsbjælker det er unikt, både på grund af sin imponerende arkitektur, men også fordi det er bygget omkring – og henover – 3 gamle og 38 meter høje ædelgraner.
Adgang for alle
Tårnets gangsti er over 500 meter lang og snor sig omkring de gamle graner så man kan udforske dem i alle højder. Stiens hældning på kun 6 % gør at alle kan være med.
Et rækværk med et trådnet sikrer et risikofrit eventyr med udsigt til den omgivende skov.
Læs mere og se flere billeder på BAUM Wipfel Pfad