Verdens skovareal falder – men mindre end før
FAO’s nye tilstandsrapport om verdens skove viser, at selvom skovarealet i resten af verden stiger, falder det stadig i Sydamerika og Afrika – dog med markant mindre hastighed end tidligere.
FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) udgiver hvert andet år en fyldig rapport, hvori de beskriver tilstanden i verdens skove. Hovedkonklusionerne er ude nu, mens selve rapporten frigives fredag den 29. maj 2020.
Det er ikke er et rosenrødt billede, der tegner sig, men der er flere gode nyheder.
Rapporten kigger nærmere på verdens skove fra 1990 til i dag og giver et imponerende overblik over udviklingen gennem de seneste 30 år.
Skove dækker en tredjedel af landjorden
4,06 milliarder hektar – eller 0,52 hektar (5.200 m2) for hver eneste person på jorden. Så meget skov er der i verden, og det svarer til knap en tredjedel af landjorden.
Mere end halvdelen af al den skov placerer sig i blot fem lande, nemlig Rusland, Brasilien, Canada, USA og Kina.
Hele 93 procent er naturligt foryngede skove, mens syv procent er plantet. Andelen af naturligt foryngede skove er faldet siden 1990, mens der er blevet plantet 123 millioner hektar i samme tidsrum.
Vi mister mindre skov
FAO skelner mellem afskovning og nettoændringer i skovarealet, fordi der både er områder i verden hvor skoven ryddes og områder hvor skoven vokser frem.
Afrika er hårdest ramt af afskovning, og skovarealet på kontinentet er faldet gennem de seneste 30 år og falder stadig. Fra 2010 til i dag er nettotabet i Afrika 3,9 millioner hektar skov om året.
I samme periode er der netto blevet 2,6 millioner hektar mindre skov i Sydamerika hvert år. Skovtabet set over tiåret er dog bremset markant op og er kun halvt så stor som tabet i de foregående tiårs-periode.
På verdensplan er der 178 millioner hektar mindre skov i verden i forhold til for 30 år siden. Men nettoskovtabet er bremset betydeligt: Fra 1990 til 2000 mistede kloden årligt 7,8 millioner hektar, og i perioden 2010-2020 faldt det tal til 4,7 millioner.
Figuren viser afskovning og skovudvidelse set over de seneste 30 år. Som det ses af illustrationen er afskovningen faldet fra 16 millioner ha i 1990 til ti indenfor de sidste fem år. Det tyder på, at verdens skove langsomt er på vej i den rigtige retning.
Dyk selv ned i flere spændende tal og infografikker i FAOs flotte, interaktive rapport
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.