Verdens skove på vej mod et vendepunkt?

Træ Er Miljø præciserer

Denne artikel blev oprindeligt bragt med overskriften ‘Verdens skove i vækst’.

Den videnskabelige artikel der ligger til grund for nærværende artikel dokumenterer fremgang i flere landes skovressourcer, men artiklen giver imidlertid ikke belæg for at konkludere at verdens skove samlet set er i vækst.

Træ Er Miljø beklager fejlen.

Verdens skove på vej mod et vendepunkt?

Nyudviklet metode til opgørelse af verdens skovressource

En international forskergruppe med base på Universitet i Helsinki har udviklet en ny metode til opgørelse af verdens skovressourcer.

Tidligere har man først og fremmest brugt ændring i skovareal til opgørelse af udviklingen for skove i det globale perspektiv. Den nye metode er mere nuanceret og anvender udover skovareal indikatorer som samlet trævolumen, biomasse og mængden af optaget kulstof.

Den nye metode giver et mere opmuntrende billede af udviklingen i verdens skove end hidtil antaget. Det går dog fortsat den gale vej i lande med regnskov.

Forøget træ-volumen i 22 lande

Ved at bruge metoden til at analysere data fra FN’s Fødevare og Landbrugsorganisations (FAO) opgørelse af verdens skove fra 2005, finder forskergruppen at verdens samlede stående trævolumen er øget i 22 af verdens 50 skov-rigeste lande igennem de sidste 15 år.

	Ændring af trævolumen i de 50 skovrigeste lande. (klik på billedet for forstørret version). Grøn: tilvækst i volumen, brun: ingen ændring, rød: tab af volumen, gul: data ej tilgængelig.

Sammenhæng mellem velstand og udvikling i skovressourcen

Forskerne dokumenterer en interessant sammenhæng mellem et lands velstand og dets evne til at tage vare på skovene. I lande hvor BNP pr. indbygger overstiger ca. 27.000 kr. betyder yderligere velstand at landene passer bedre på sine skove (i Danmark er BNP ca. 203.000 kr. pr. indbygger).

Skovarealet og biomassen mindskes fortsat i vigtige lande som Brasilien og Indonesien, men et stigende antal lande viser tilvækst.

Blandt de 50 analyserede lande i perioden 1990-2005, fandt man det største procentvise tab af skovareal i Nigeria og Filippinerne. Den største tilvækst fandt man i Vietnam, Spanien og Kina.

Kina og Indien er undtagelser

Mens skovressourcen øges, eller er stabil i lande hvor BNP pr. indbygger overstiger 27.000 kr. kunne det modsatte forventes i lande som Kina og Indien.

	Plantage af lærk og fyr i Kina. Et eksempel på kinas voksende skovressource

Men skovene i verdens to folkerigeste nationer afgiver ifølge forskerne ikke længere kulstof til atmosfæren. Kinas skovressource øger mens Indien har stabiliseret situationen. Årsagen skal hovedsageligt findes i tilflytning til byerne, mere effektive landbrug samt skovrejsningspolitik.

Historiske vendepunkter

På baggrund af historiske arealdata, der går 200 år tilbage beskriver forskerne et generelt fænomen, som man kan kalde skovenes vendepunkt, hvor skovrydningen afløses af en skovopbygning.

I artiklen, som netop er blevet publiceret i det amerikanske tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, nævnes Danmark som eksempel på et af de lande som har vendt en overudnyttelse af skoven til en skovopbygning. En tilsvarende udvikling er set i flere europæiske lande fra starten af 1800-tallet og frem til i dag.

Historiske arealdata viser at Danmark var først i Europa med at nå vendepunktet. I slutningen af 1700-tallet var bare 2-3 % af landet dækket af skov. Siden er det gået konstant fremad og skoven dækker i dag ca. 14 % af landet. Ja faktisk skal vi endnu videre op ad stigen. I 1989 besluttede Folketinget at det danske skovareal skulle fordobles i løbet af 80-100 år, så et skovdække på 20-25 % er i sigte. Du kan læse meget mere om dette emne på trae.dk i artiklerne ‘Skovenes historie’ og ‘Skovrejsning – Danmark skal have mere skov’.

Det er det samme vendepunkt som forskergruppen nu har observeret i nyere tid for flere lande som er kommet langt senere i gang med den industrielle udvikling. Forskerne forventer med en vis optimisme at samme tendens vil gøre sig gældende i andre verdensdele, så verdens skove samlet set vil vende tilbagegang til fremgang. En af forskerne bag undersøgelsen, Jesse Ausubel forudser med den nuværende tendens at verdens skove vil være vokset med 10 % i 2050.

Den gode nyhed er derfor at landene verden over kan forventes at gennemgå den samme positive udvikling, når først velstanden bliver tilstrækkelig stor. Forskergruppen beskæftiger sig dog ikke med selve kvaliteten af skoven. Tabet af naturværdier i f.eks. artsrige tropeskove, der ikke nødvendigvis kan genskabes, kan således være meget omfattende i en sådan overgangsperiode.