
Højlageret under opførsel og set fra luften (foto: Alnatura / Jürgen Öhler)
Verdens største højlager bygget af træ
Bæredygtigt byggeri
Den tyske supermarkedskæde Alnatura, der udelukkende sælger økologiske varer, har netop åbnet verdens størstehøjlager bygget af træ.
Til det nye fuldautomatiske højlager er der brugt 5.000 kubikmeter certificeret bæredygtig gran og lærketræ fra Tyskland, Østrig og Tjekkiet.
Bygningen breder sig over et areal på 9.000 og det giver plads til hele 32.000 pallepladser på de mange høje reoler.
Og tilsammen bliver det til verdens største højlager bygget af træ.
Minister roser træbyggeri
Økonomiminister Tarek Al-Wazir i Hessen, den delstat hvor bygningen ligger, deltog ved indvielsen af det nye lager, hvor han roste den omfattende brug af træ:
“Træ er en vedvarende ressource der binder CO2 fra atmosfæren og i forarbejdningen af træet forbruges mindre energi end for stål, glas og beton. Virksomheder som Alnatura, med konsekvent bæredygtigt levevis og dristig innovation, viser hvordan man kan forbrerede sig på fremtidige udfordringer “, udtalte Økonomiministeren.

Her fremvises Alnaturas nye højlager af træ (foto: Alnatura / Marc Doradzillo)
Centralt placeret
Højlageret, som har taget 15 måneder at opføre, er centralt placeret lige op af motorvej A67 og A5.
Det giver let adgang til det omfattende tyske motorvejsnet, hvilket er fordel for distributionen af varer til Alnaturas ca. 80 butikker over hele tyskland.
Det betyder også at du nemt kan se det store lager ved selvsyn, hvis du skal på kør-selv-ferie i Sydeuropa. Du skal bare være vågen når du på A67 passerer byen Lorsch i Hessen, godt 50 syd for Frankfurt am Main.

Lageret tages i brug af de første lastbiler (foto: Alnatura / Alexander Heimann)
Bæredygtigt træ
Der er lagt stor vægt på bæredygtighed og økologi i byggeriet og i den sammenhæng har Alnatura naturligvis også lagt stor vægt på at træet kommer fra bæredygtigt drevne skove.
Udover anvendelsen af certificeret bæredygtigt træ er bygningen også konstrueret så driften er klimaneutral, bl.a. ved brug af grøn elektricitet.
Kilde
ALNATURA – Sinnvull für Mensch und Erde