Vi bygger ordentligt her på stedet

En lade af høj kvalitet og efter trækunstens regler

En lade af træ og af høj håndværksmæssig kvalitet er lige opført på et fynsk gods. Ejeren ønsker en bygning som kan opfylde flere nutidige formål, samtidig med at han vil bevare stedets ånd.

Set på lang sigt koster laden næsten det samme som en traditionel lade i stålplader, fordi levetiden er længere. Hertil kommer at træladen forøger ejendommens herlighedsværdi.

Kører man jævnligt på landevejen fra Odense til Fåborg har man for kort tid siden bemærket en ny bygning vokse op, lidt nord for Nr. Lyndelse. Det er en stor lade, som er blevet opført på godset Bramstrup, der ejes af Niels Langkilde.

Mange detaljer sikrer lang holdbarhed

Ved første øjekast er laden på Bramstrup en træbygning som så mange andre. Men kigger man nærmere på den ser man mange detaljer som har til formål at sikre en lang levetid for bygningen og lette vedligeholdelsen.

Det vigtigste punkt er at holde vand væk fra træet – eller sikre at vandet hurtigt kan løbe af. Træ kan godt tåle vand, blot det kan tørre hurtigt efter opfugtning.

Når man anvender træ er det vigtigt at følge disse principper for konstruktiv træbeskyttelse – dvs. beskyttelse af træet gennem den konstruktive udformning. Kun på den måde kan træ som materiale være konkurrencedygtigt med andre materialer – stål, beton mv.

Der er mange detaljer, så lad os tage dem en for en – oppefra. Artiklen er hovedsagelig baseret på oplysninger fra Claes Harvald som har været konsulent på projektet.

Tagrender

Hvis regnvandet får lov at løbe ud over siden vil en del af det blive blæst ind på væggen – især når den er så høj som 6,4 m. Og når regnvandet rammer jorden vil det sprøjte op på den nederste del af væggen. Allerede i løbet af få år kunne de nederste par meter af facaden have en algebelægning og begyndende svampeangreb.

Derfor ledes vandet fra taget væk med tagrender. Nedløbsrøret er desuden ført ned i jorden, også for at hindre opsprøjt.

Vindskeder

Enden af tagfladen er lukket med vindskeder af træ. Dette træ er smalringet og har derfor lille tendens til vridning (snoning i længderetningen). Det er især vigtigt fordi der er valgt lange længder og store bredder (9”).

Gavlen er så bred at vindskederne måtte opbygges af flere brædder. Samlingen – eller stødet – ville de fleste nok lave ved at skære de to brædder over med et vinkelret snit og skubbe de to brædder sammen.

Men så ville man fange mere vand fordi stødet ligger på skrå når vindskeden sidder på gavlen. Og når de to brædder er sat tæt sammen vil vandets overfladespænding  ”suge” vand ind mellem endefladerne.

Derfor er snittet lagt så det er lodret når brættet er monteret. Og de to brædder er monteret med 1 cm afstand, så der ikke kan hænge en vandfilm mellem de to endeflader. Vindskederne er opbygget af to lag brædder, monteret på klink.

Stort tagudhæng

Den enkleste måde at holde vand væk fra bygningen er et stort tagudhæng. Med et udhæng på knapt 1 m overalt bliver en stor del af regnvandet ledt væk fra væggene.

Et stort tagudhæng og tagrender beskytter væggene mod regn.

På undersiden er taget er der monteret brædder, og det er samme kvalitet råtræ som i vindskederne.

Ydervæggen

Ydervæggene er lavet af granbrædder af en relativt stor dimension for at sikre en lang levetid for laden og samtidig give bygningen ”tyngde”.

Tykkelsen er 28 mm og bredden er 5” (125 mm), hhv. 7” (175 mm), opsat 1 på 2. Det brede bræt er bagest og det smalle forrest, således at 25 mm af hver side af det bageste bræt er dækket af det forreste. Dermed fremtræder væggen udefra som om den er lavet af brædder af samme bredde.

Der er tale om centrumskårne brædder – dvs. de fire midterste brædder af en stamme, den del af stammen hvor man normalt laver tømmer. Det betyder at der er ingen tørre knaster som med tiden kan falde ud.

Anvendelse af centrumbrædder medfører også stående årringe – det vil sige at årringene står vinkelret på facaden når brædderne er monteret med marvsiden udad. Det betyder at træet er mere roligt, man undgår revner i brædderne, og  malingen binder bedre. Også dette træ skulle være smalringet for at begrænse vridning – især snoning i længderetningen – som kunne skabe åbninger i væggen.

Drypkant

Ydervæggene på denne lade har en højde på 6,4 m, men man kan normalt ikke få brædder over 5 m i længden. Derfor er væggen opbygget af to sæt brædder, og i stødet er der monteret en metalskinne – en drypkant – for at lede vandet væk. Der er ca. 1 cm luft både under og over denne drypkant så der ikke samles vand mellem brættet og drypkanten som følge af vandets overfladespænding. (Drypkanten er fastgjort på det tømmer som er underlag for beklædningen  for at sikre ventilation af endesnittet).

Væggene er så høje at de ikke kunne laves af brædder i ét stykke. I samlingen er derfor monteret en drypkant af metal som leder regnvandet væk.

På sidevæggene er der 1 stød, mens gavlene er så høje at der er 3 stød med hver sin drypkant.

Døre og porte er nogle af de få steder hvor vand kan komme gennem yderbeklædningen. Over de store porte er derfor monteret brede drypkanter af metal, og over dørene er opsat tilsvarende drypkanter af træ.

Rustfri skruer

Brædderne er fastgjort med skruer der sidder bedre fast end søm. Der er valgt rustfri skruer fordi galvaniserede skruer i det sure miljø her i landet ikke kan holde hundrede år som er ladens levetid.

Skruerne er monteret i forborede huller for at mindske risikoen for revner og flæk i yderbeklædningen (der er boret 28.000 huller i brædderne!).

Skruehovederne flugter  med overfladen. Skruerne er ikke skruet i bund, fordi det vil give knusninger i veddet, som vil lette vandets indtrængning.

Brædderne er fastgjort med rustfri skruer i forborede huller, og skruerne er skruet fast så de flugter med overfladen.

Endelig sidder alle skruer gennem kun ét bræt. I en 1 på 2 beklædning ser man af og til skruer / søm som går gennem begge brædder hvilket hindrer træets fugtbevægelser og derfor medfører revner og flæk.

Drypnæse

Der er selvfølgelig noget regnvand som løber ned ad ydervæggen. For at hindre opsugning i endetræet er der lavet drypnæse – et skråsnit – nederst på brættet.

Den samme drypnæse er lavet alle de steder på facaden hvor der er stød mellem to sæt af brædder.

Endefladeforsegling

Endefladen af et bræt er det mest vandsugende sted. Derfor er der lavet en forsegling af endefladen – dvs. den har fået et ekstra lag maling.

Forseglingen skal med mellemrum vedligeholdes, og derfor er der lavet så stor afstand mellem brædderne i hvert stød, at det er muligt at komme ind med en pensel og male træet.

Underkanten af brædderne er skråt skåret så regnvandet kan løbe af – en drypkant. Jorden er dækket af søsten, så vandet ikke sprøjter op på træet.

Oliemaling

Træet er malet, dels for at forlænge holdbarheden, dels af æstetiske årsager.

Den nemmeste løsning er plasticmaling, men det er ikke diffusionsåbent, hvilket hurtigt medfører svampeangreb på udsatte steder. Efter en årrække vil malingen skalle af, og det kræver en omhyggelig afrensning før næste gang maling.

Derfor er der valgt oliemaling, som tillader vanddamp at passere. Den vil med tiden ”kridte” og ikke skalle af og er nemmere at klargøre til genmaling.

I denne lade er også den indvendige side malet af hensyn til anvendelsen til kurser. Samtidig opnår man en god fugtbalance i træet, og væggen er forberedt til en senere isolering.

Alle brædder er malet inden montering, og det er gjort på maskine til en fornuftig pris. Malerarbejdet er udført efter forboring af huller og savning af drypnæse så alle kanter forsegles.

Som noget meget vigtigt er alt træet malet i ru tilstand, lige efter det kom ud fra tørreovnen. Hvis træ får sollys i bare få timer vil de yderste fibre blive nedbrudt og malingen vil hæfte dårligere. Maling (og lim) hæfter nemlig kun på nogle få lag af fibre, og derfor er det vigtigt at man behandler helt friskt træ. Denne detalje har betydet at der kan gå betydeligt længere tid mellem overfladebehandling af væggene end normalt.

Søsten i kanten

Langs hele fundamentet ligger et lag af søsten skrånende væk fra fundamentet. De forhindrer at der kan vokse planter som kan holde på fugtighed helt op til væggen. Og der bliver mindre sprøjt af regnvand op på væggen.

Samtidig er underkanten af brædderne hævet godt 20 cm over jorden.

Bærende konstruktion

Ladens bærende konstruktion er stålrammer. Til gengæld er der brugt træ til alle de øvrige bærende dele indvendig – åsene hvor taget er monteret, og det tømmer hvorpå ydervæggene er fastgjort.

Afslutning

Laden er altså udformet så træet holdes tørt og svampe ikke kan vinde indpas. Nogle af disse detaljer – fx stød i vindskeder, at vende marvsiden udad, at lave afstand til jorden og lægge søsten ud – koster ikke mere end det mere traditionelle valg. Der er blot tale om at vide hvordan man gør tingene på den rette måde.

Andre detaljer – fx de tykke brædder, drypnæser, forborede huller og rustfri skruer – koster mere på kort sigt. Men på længere sigt spares på vedligeholdelse, og man får en længere levetid på bygningen.

De fleste af disse detaljer er sådan set ikke nye. De har været brugt af håndværkere gennem masser af år, men mange er blevet glemt i jagten på den lavest mulige pris på kort sigt.