“Vi er trådt ind i en ny tidsalder for træ”

0

Seks skarpe om træ til...

Af -

…David Venables, europæisk direktør i American Hardwood Export Council (AHEC), som netop har været en tur i Danmark i forbindelse med udstillingen ”The Home of Hans Bølling” på årets 3DaysOfDesign-festival.

1. Hvad betyder en udstilling som “The Home of Hans Bølling” for formidlingen af amerikansk hårdttræ?

Det er stort at få lov at samarbejde med et så veletableret dansk møbelbrand som Brdr. Krüger og med en ikonisk designlegende, som begge forstår behovet for at gøre flere forbrugere opmærksomme på hårdttræ.

For os har projektet været med til at kaste lys over træarterne amerikansk kirsebær, ahorn og amerikansk rød-eg, der udgør 40 procent af de amerikanske løvskove.

Hans Bøllings møbler i amerikansk hårdttræ i udstillingen “The Home of Hans Bølling”. Foto: Copenhagen Design Agency

Vi har endnu en gang vist, at de her arter præsterer, og rent æstetisk tilbyder de noget nyt til markedet.

Ud fra den feedback, vi har fået fra 3DaysOfDesign, tror vi ikke det vil vare længe, ​​før andre producenter i Europa vil følge Brdr. Krügers eksempel og begynde at tilbyde deres produkter i disse træarter, foruden i europæisk eg.

Danmark har en langvarig indflydelse på ikke bare europæisk design, men også design globalt. Danmark er samtidig hjemsted for nogle af Europas mest kendte møbelbrands med en enorm viden og erfaring inden for forarbejdning af hårdttræ, og deres indflydelse vil kunne mærkes langt ud over Danmarks grænser.

2. Hvad kan den europæiske træbranche lære af den amerikanske – og omvendt?

Jeg har to pointer i den forbindelse.

Den første er, at National Hardwood Lumber Association (NHLA) sorteringsregler for hårdttræ giver en fælles tilgang til sortering, der forbinder alle savværksproducenter i USA, store som små. Inddelingen af ​​savet træ i kategorier, efterhånden som det forarbejdes, er med til i vid udstrækning at bestemme værdien og den potentielle anvendelse for hver enkelt planke.

Sorteringssreglerne er baseret på matematiske beregninger af rent træ i hvert emne og giver både køber og sælger et ensartet sprog i handelssituationer. Det kan give en fordel i forhold til europæiske producenter, hvor sortering har tendens til at være mere individuel fra savværk til savværk og ikke almindeligt defineret på tværs af hele industrien.

For det andet søger europæiske producenter i stigende grad at forbedre udbyttet fra deres råmateriale-input, og det driver en større efterspørgsel efter meget skræddersyede specifikationer såsom bredde- og længdesorter.

Selvom disse specielle dimensioner er tilgængelige fra enkelte amerikanske hårdttræseksportører, er savværksindustrien i USA stadig i vid udstrækning fokuseret på at producere kvadratisk tømmer i varierende bredde og længde.

Selvom der er disse forskelle i måden at save på, så supplerer sektoren i USA og Europa hinanden og sammen  forbedrer de hårdttræsudvalget for europæiske forhandlere og producenter.

Det er afgørende, at træindustrien overalt ’connecter’ mere og deler information og ideer, fordi vi alle skal stå sammen i kampen for at ændre materialemixet i både produktdesign og i byggeriet, så vi bruger mere – ikke mindre – træ som en måde at opnå sociale forandringer og afbøde klimaændringerne.

3. Hvordan adskiller amerikansk hårdttræ sig fra hårdttræ fra andre dele af verden?

Det er et stort spørgsmål at besvare, for det afhænger af, hvad man sammenligner med. Et par punkter, man kan overveje, er:

  • Den amerikanske hårdttræsindustri er den største producent af savet tømmer i verden. Den forsyner et stort hjemmemarked samt en voksende eksport til markeder verden over.
  • De tempererede amerikanske løvskove forynges naturligt – der plantes ikke – og er enorme og stadig stort set privatejet.
  • Som et resultat af detaljeret kortlægning fra US Forest Service, der går mere end 80 år tilbage, ved vi, at den amerikanske hårdttræsressource er ekstremt bæredygtig med vækst, der overstiger den årlige hugst for alle de vigtigste arter i stort set alle 33 hårdttræsproducerende stater.
  • De amerikanske løvskove har mange arter, der ligner Europas, dvs. ahorn, ask, hvid eg, men der findes også en bredere vifte af arter, hvoraf nogle ikke findes hjemmehørende i Europa, såsom rød-eg, tulipantræ, amerikansk gulbirk, hickory, ambratræ osv.
  • Disse skove er også hjemsted for de største kommercielle koncentrationer af amerikansk kirsebær og amerikansk valnød.

4. Hvordan ser du på fremtiden for amerikansk hårdttræ og træbranchen generelt?

Amerikansk hårdttræ, tror jeg, har en lys fremtid. USA har træerne, og skovene bliver ved med at vokse. De har et væld af træarter til enhver anvendelse.

Den amerikanske hårdttræsindustri består stadig i vid udstrækning af familievirksomheder, som er forpligtet til den langsigtede forsyning af hårdttræ i mange flere generationer fremover.

Hvad angår de langsigtede udsigter for træ, er jeg slet ikke i tvivl om, at vi er trådt ind i en “ny tidsalder for træ”, men vores arbejde som en global industri med at uddanne, informere og inspirere er langt fra færdigt!

5. Hvorfor skal vi bruge mere træ?

Jeg mener, argumenterne er overbevisende:

Træ er en vedvarende ressource, det er et kulstoflager, og hvis skovene dyrkes bæredygtigt, kan vi maksimere deres evne til at absorbere CO2, bevare deres biodiversitet og levere værdifuldt materiale, der har en lav påvirkning på miljøet sammenlignet med andre materialer. Enestående for træ er, at det kan bruges som både materiale og brændsel.

Træ har også dokumenterede velværefordele.

Den teknologiske udvikling betyder desuden, at træ nu kan bruges til en bredere vifte af produkter og byggeløsninger end tidligere.

6. Hvordan ser du på bæredygtigheden af at bruge amerikansk hårdttræ i Europa?

De miljømæssige kvaliteter ved amerikansk hårdttræ er uden tvivl dets største aktiv.

Amerikansk hårdttræ dyrkes ved lavintensiv skovdrift, der hjælper med at maksimere skovenes rolle med hensyn til kulstofbinding og biodiversitet, samtidig med at de kan tilbyde enorme mængder råmateriale til markedet.

AHEC’s arbejde med at sikre en lav risiko for handel med illegalt træ og udarbejdelsen af unikke LCA-oplysninger om dyrkning, hugst og transport af amerikansk hårdttræ til globale destinationer, er en nøglefaktor i den internationale handel.

Med hensyn til spørgsmålet om skibsfart har vores research fastslået, at det at transportere amerikansk træ til Europa med skib ikke har en væsentlig indflydelse på CO2-aftrykket og faktisk kan være lavere end transport af europæisk hårdttræ via vejnettet. For eksempel vil 7.500 km skibsfart for at transportere amerikansk hårdttræ til nordeuropæiske havne modsvare blot 1.200 km vejtransport med lastvogn.

Hårdttræ fra amerikanske løvskove. Foto: Petr Krejci Photography

 

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×