Vinder med maritimt fokus på Dialogmøbel Festival 2011

0

Af

Dialogmøbel af krydsfiner udformet som trækrone Foto Christina van Soest
Figur 1 Krydsfiner bliver til bænk under trækrone (Foto: Christina van Soest)
    

Møbler skaber dialog

Fem dages intensivt byggeri sluttede i forrige uge på FriZonen på Carlsberg, da vinderen af Dialogmøbel Festival blev fundet.

Forinden havde juryen den svære opgave at udvælge vinderen blandt 16 forrygende bud på møbler, der opfordrer til dialog mellem mennesker.

Lyden af kreativitet

Opgaven til de 16 hold lød: Byg et møbel til det offentlige rum i 1:1, som kan invitere til dialog mellem mennesker, til møder og til ophold. Byg det møbel, I selv kunne tænke jer at benytte. Møblet må gerne være multifunktionelt (altså med både sidde-, sports- og legemuligheder) og skal kunne tåle at blive brugt.

Holdene gik til opgaven med krum hals fra første sekund, og alle fem dage genlød FriZonen fra tidlig morgen til sen aften af klassiske tømrerlyde fra bl.a. skruemaskiner, rystepudsere og stiksave.

  

Byggepladsen i fuld gang_foto Emma Hvidbak
Figur 2 FriZonen på Carlsberg genlød af kreativitet fra første sekund (Foto: Emma Hvidbak)
    

Vinder med maritimt fokus

Vinderen af Dialogmøbel Festival 2011 blev hold 2 fra Kunstakademiets Arkitektskole, der havde bygget dialogmøblet ”Mast og udkigspost.”

Vindermøblet tog udgangspunkt i et skibs udkigspost, der skal være i dialog med resten af skibet, når vind og vejr skaber forhindringer.

Juryen, som bl.a. bestod af  Københavns kultur- og fritidsborgmester, Pia Allerslev, udvalgte møblet, fordi det var ”dragende, forførende, skabte dialog og appellerede til alle aldersgrupper.”

Vinderprojekt under opførelse_foto Emma Hvidbak
Figur 3 Vindermøblet “Mast og udkigspost” under opførelse (Foto: Emma Hvidbak)

 

Dialogmøbl som stor rund bænk_foto Christina van Soest
Figur 4 Dialogmøbel udformet som stor rund bænk (Foto: Christina van Soest)

 

Dialogmøbel udformet som stort hjul_foto Christina van Soest
Figur 5 Et dialogmøbel kan også udformes som et stort hjul (Foto: Christina van Soest)

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum