Wildfire: Verdens vildeste trærutsjebane
Hører du til gruppen af mennesker, der aldrig bliver helt voksen og kan du bare ikke få nok af fart og gode sug i maven? Så er 'Wildfire' lige sagen for dig.
Wildfire is burning
En ny rutsjebane har denne sommer set dagens lys i Kolmården , en svensk dyre- og forlystelsespark, tæt ved Norrköping, ca. 150 km sydvest for Stockholm.
Wildfire, som rutsjebanen kaldes, er ifølge parkens selv, verdens hidtil vildeste trærutsjebane og med den er parken kommet et skridt nærmere sin ambition om at blive verdens bedste forlystelsespark.
”Wildfire er det perfekte eksempel på vores passion for at gøre det uventede og drømme stort” fortæller Christer Fogelmarck, der er administrerende direktør i Parks and Resorts, der står bag flere svenske forlystelsesparker, herunder Kolmården.
Video: Se gennemgang af wildfire mens den er under opbygning.
Lokalt højkvalitets træ
Wildfire har været under opbygning i næsten et år, men idéen om denne vilde rutsjebane begyndte allerede at spire fem år tidligere.
Teamet har måtte arbejde i alt slags vejr hele vinteren igennem for at få den episke rutsjebane klar til sommersæsonen og dens åbning i juni i år. Konstruktionen består af 1.200 m3 nøje udvalgt svensk højkvalitets tømmer, der er savet på et lokalt savværk og boltet sammen med specialudviklede ståldele importeret fra bl.a. Amerika. Træet har høj densitet, og det har dermed en styrke, der er usædvanlig for træet i lokalområdet.
Foto: Kolmården
”Styrken for træet, der er brugt i Wildfire, er ekstremt høj. Vi har bevæget os over i klasser, som vi normalt ikke producerer. At få produceret dette træ har virkelig udfordret os i Holmen og vi er virkelig stolte over at det er lykkedes”, fortæller Johan Padel, direktør i Holmen Timber.
Få en prøvetur
Øverst i artiklen kan du få en lille prøvetur i Wildfire, der giver dig mulighed for at teste den 1,3 km lange rutsjebane. Kolmården været nemlig været så venlig at producere en videogennemgang af turen der bringer dig til en tophastighed på 113km/timen, giver dig følelsen af at være i frit fald, og som yderligere byder på en ufattelig flot udsigt fra 57 meter højde
Så sæt dig til rette i sædet, og lad dig endelig blive revet med af stemningen.
Byggeriet trin for trin
Er du interesseret i en nærmere gennemgang af det spektakulære byggeri, kan du på denne hjemmeside følge projektet trin for trin igennem 38 korte videoer.
Foto: Kolmården
2 kommentarer
Fnatagtigt, er træet konserveret eller er luftfugtig heden så lille at det ikke er nødvendigt
Mvh. Torkel stentorp
Hej Torkel. Ifølge vores tidligere artikel om rutsjebanen er træet trykimprægneret svensk fyr, NTR A.