I dag er vi heldigvis på vej tilbage til træet, men for at komme videre må vi både kigge tilbage i vores historie og ud i verden.
At smide noget ud, der kan repareres, er i virkeligheden det dyreste valg, både kulturelt og klimamæssigt. Det kræver tålmodighed, fornuft og viljen til at se værdien i det, vi allerede har. Vi gjorde det før, da ressourcerne var knappe. I dag bør vi gøre det igen – ikke af nød, men af ansvar.
Forskning viser, at en gåtur blandt træer reducerer stresshormoner, sænker blodtrykket og forbedrer vores mentale velbefindende. Naturens materialer, lyde og dufte aktiverer et dybt menneskeligt instinkt for ro og tilknytning. Den viden kan og bør omsættes direkte til vores byggeri.
I en tid hvor perfekte overflader, skarpe hjørner og millimeterpræcision har været idealet i årtier, står vi nu i et opgør med vores egen perfektionisme. Mange begynder at søge tilbage mod materialer, der har liv, dybde og karakter, og her har træet en helt særlig plads.
I Japan bygger man ikke blot med naturen, men i forlængelse af naturen. Træets struktur, variation og livfuldhed bliver en aktiv del af rummet, der understøtter ro, tilstedeværelse og mental balance.
Efter flere årtier med glatte, perfekte overflader og sterilt byggeri er træet tilbage, stærkere end nogensinde.