Foto: Kristian Olesen
Brug byggeriet som CO2-lager
Ifølge nye undersøgelser står det ikke godt til med den grønne omstilling – og vi er langt fra at skabe reelle løsninger. I byggeriet er Den Frivillige Bæredygtighedsklasse netop blevet gjort til et lovkrav for at skifte fokus i måden, vi tænker bæredygtighed på. Men er det ambitiøst nok? Satser vi for ensidigt på at finde teknologiske løsninger? Rummer naturen - med byggeriet som CO2-lager - i virkeligheden en nøgle til løsningen på grøn omstilling i Danmark?
Læs første del af Carlo Volfs blogindlæg.
Det er muligt at nå regeringens ambitiøse mål for mindre CO2-udledning og øget biodiversitet uden at satse på teknologiske løsninger såsom energi-øer, elbiler og power-to-X. Vi skal i stedet retablere naturen og drage nytte af naturens egne kræfter!
Det kan umiddelbart lyde ret utopisk og krævende, men det er i virkeligheden ret enkelt: Vi skal blot bruge og genbruge flere regionale, fornybare ressourcer. Det kan for eksempel ske ved at øge skovarealet i Danmark, for på den måde kan vi øge optaget af CO2 i atmosfæren.
Frem for alt skal vi ikke stirre os blinde på teknologiske løsninger, når det gælder den grønne omstilling. Vi kan rent faktisk komme i mål helt uden teknologi ved at øge CO2-optaget igennem større skov- og naturarealer, kombineret med strategisk anvendelse af træ indenfor byggeri.
Plant mere skov – brug mere træ
Vi skal øge optaget af CO2 i atmosfæren i stedet for kun at fokusere på at reducere udslippet. Det skal vi gøre gennem øgede skov- og naturarealer.
Danmark har i dag meget lidt skovareal sammenlignet med andre lande. Vi har kun cirka 13 procent skovareal, svarende til en estimeret årlig reduktion af CO2-udledningen på cirka 5,1 millioner tons CO2. Over en periode på 10 år vil det give en reduktion på cirka 51 millioner tons CO2 – groft sagt svarende til danskernes CO2 udledning på blot et enkelt år. Danmark vil med andre ord ikke være et land i egen balance rent CO2-mæssigt.
Ifølge en ny rapport er det muligt at reducere CO2 påvirkningen fra opførelsen af et byggeri med op til 45 procent – og vel at mærke til den samme byggepris – alene ved at ændre materialevalget til træ, fordi træ optager CO2 fra luften og oplagrer det i byggematerialerne.
Alene én hektar skov kan optage cirka 75 tons CO2 per år, og anvendes skovens træ til 100-årigt byggeri i stedet for afbrænding som biomasse, lagres der yderligere CO2 i samfundet – byggeriet kan nemlig fungere som CO2-lager.
Hvis halvdelen af Danmark blev lagt tilbage til skov, ville det give en samlet, årlig CO2 reduktion svarende til cirka 165 millioner tons CO2 i forhold til i dag. Bruges træet til byggeri, vil CO2’en lagres i yderligere 100-120 år, svarende til bygningens forventede levetid.
Hvis de 6-7 millioner m2, vi årligt bygger i Danmark, udføres med naturlige, grobare materialer, vil vi kunne reducere CO2-udslippet med 2,7-3,6 millioner tons CO2 over en periode på 10 år.
Det svarer til cirka 20 procent af regeringens målsætning om at reducere CO2 udslippet med 20 mio. tons inden 2030 – alene ved at skifte materialerne.
Fra klimaskurk til klimaduks
Byggeriet har altså alle muligheder for at blive en del af klimaløsningen i stedet for af problemet – byggeriet kan forvandle sig fra klimaskurk til klimaduks.
For at udnytte skovene bedst skal vi tænke systemisk på anvendelse og genanvendelse af træ allerede i konstruktion og udformning af bygninger. Samtidig er træ en fornyelig ressource. Det kan bruges og genbruges og giver mindre affald.
Der er derfor god grund til at være optimistiske og til at inddrage arkitektur og byggematerialer, når det gælder den grønne omstilling indenfor byggeriet.
