Byggeri af et nyt hjem i træ undervejs
Et træhus er på vej. Fundamentet er klart og der er kun få dage indtil træelementerne ankommer.
”Det er nu heldigt, at det ikke er i dag, at træ-elementerne skal ankomme og monteringsarbejdet begynde” tænker jeg. For der falder en let støvregn på fundamentet og det har vådtet i mange dage. Nogle, også folk på vores byggeri, siger, at regn ikke er godt for montering af elementer af træ. Steffan, sjakbajsen for monteringsarbejdet, har selv stået i det og samlet tilsvarende træ-elementer til det der blevet hans families hus, mens det regnede i tove. Han siger derfor med ro og overbevisning ” massiv-træet kan godt klare – end da megen regn montering”.
Selv glæder jeg mig nu over muligheden for tørvejr står åben. Interesserer du dig for byggeri i træ, lige som min familie og jeg gør det, i vores tilfælde et hus i træ fra yderst til inderst, så oplever du måske også her i kongeriget, at en egentlig, samlet og til gængelig ”kollektiv viden” om byggeri med træ, nærmest ikke findes. I stedet er det mere en individ-båret viden, der er spredt rundt omkring. Måske lidt på samme måde som, at storslået og sammenhængende natur her i Danmark er blevet til fragmenteret natur de fleste steder – ofte uden forbindelser imellem dem.
En meget vigtig del af vores vej til dette træ-byggeri har været at opdage og sætte dygtige folk, der vitterligt ”ved, hvad de ved” om byggeri i træ, sammen med knald-dygtige bygge-folk, der brænder for at bygge vores hjem og lære”. Resultatet er et hold, som vi ved til sammen kan tegne, beregne, konstruere og bygge i træ. I min families tilfælde bliver det et hus i en type massivtræ kaldet krydslamineret træ, beklædt med forskallingsbrædder udvendigt. ”Fundamentet står klar” er meldingen. Der mangler blot de sidste forberedelser inden ankomsten af massiv-træet på et par store blokvogne. Det begynder på onsdag, om blot 5 dage. Jeg er spændt.
Har du lyst at følge med, så kik forbi her en gang imellem.
– – – – – – – —
Hilsen
Hans Peter
6 kommentarer
Held og lykke med byggeriet herfra.
Jeg vil helt sikkert følge med i dit træhus projekt, det lyder meget spændende.
Spændende
Hej Peter du skriver “at en egentlig, samlet og tilgængelig ”kollektiv viden” om byggeri med træ, nærmest ikke findes” Jeg skal gøre dig opmærksom på at at Træinformation netop har denne kollektive viden og har forsynet byggeriet med viden om træ siden 1954, og forsat producerer håndbøger og lære bøger om at bygge i træ. Vi følger udviklingen nøje og følger også udviklingen på CLT området så det kan tilpasses en en dansk kontekst. Vi har også et kursus den 4 og 5 oktober om konstruktion af træhuse se mere her https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLScD4XyVVnSfG29YAylL9KBVD-tv0kyyfbvtJeHaCKirPNyMsw/viewform?c=0&w=1
held og lykke med byggeriet.
En spændende blog, som helt sikkert vil blive fulgt.
Jeg overvejer at bygge nyt hus og her er et træhus da med i overvejelserne. Når man så siger træhus, så er det jo kun en overskrift, men mange forskellige opbygninger der dog har det til fælles det er træ 🙂
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre lidt mere om hvilke overvejelser du har gjort både for og i mod de forskellige træhus typer…
Det vil også være ret spændende at kende opbygningen af din væg i form af en snit tegning og lidt dimensioner her. En grundplan er også altid spændende. Og dit valg af energiforsyning.. opvarmningen er jo ikke helt uvæsentlig.
Men tak for bloggen indtil nu 🙂
MVH Jens
Super spændende blog!
Tak for interessante billeder og god tekst. Jeg overvejede selv at blogge om mit forrige byggeprojekt som var fuldt med op og nedture pga. økonomiske årsager…
Vi stod pludselig med en ekstraudgift på over 500.000 vi ikke kunne dække.
Heldighvis fandt vi https://www.uniplandanmark.dk/ som også investerer i ejendomsprojekter.
Alt endte lykkeligt, og begge parter tjente penge.
Jeg faldt lige over dette indlæg, og vil lige høre hvordan det egentligt endte med huset og om resultatet blev godt?
Byggede i en garage eller carport i træ sammen med eller er det noget i har undværet? Vi står selv og skal bygge nyt hus i starten af det nye år, men er meget i tvivl om vi skal bygge carporten i sammestil med huset også lave en “overdækket” overgang fra bryggersdøren til carporten, eller om vi skal bygge carporten i et andet materiale for at bryde det lidt op da vi frygter det kan blive lidt for meget i samme stil.
Som alternativ har vi overvejet carporten med metal spær som ses her https://www.cartop.dk/carport/dobbelt-carport også få den bygget med det træ huset er bygget i for stadig at matche det lidt.