Tags: , ,

Blog: CLT i boligarkitekturen – vi halter efter i Danmark, mens de rykker ude i Europa

1

Hvorfor ender CLT-drømmen så ofte som en betonrealitet? Læs arkitekt Peter Fyllgrafs bud på, hvordan Danmark kan lykkes med at hale ind på andre lande, når det kommer til træbyggeri.

Af -

 

Jeg har, som måske flere af jer, i årevis siddet ved tegnebordet – både på større arkitektkontorer og nu her på min egen lille tegnestue, Arkitekttegnet. – drømt om at bygge i CLT. At skabe nogle flotte hjem, som ikke bare er flotte at kigge på, men som også slider mindre på klodens ressourcer.

Men igen og igen ender CLT-drømmen som en betonrealitet, hvilket jeg som sagt hovedsageligt har oplevet fra min tid på de større tegnestuer. Trods skitser og ambitioner bliver projekterne typisk oversat til konventionelle løsninger, og det er – lad os være ærlige – en lille smule frustrerende.

Men hvordan kan det være?

Jeg tror, at svaret er en smule komplekst eller sammensat og en stor del af det ligger i, at vi i Danmark mangler den samme fremdrift og de klare, progressive rammer, som andre lande i Europa har. Særligt når det handler om at udnytte CLTs fulde potentiale og tænke i Design for Disassembly (DfD) – eller Design for Adskillelse, som det kaldes på dansk – altså det med at bygge med henblik på, at hele molevitten kan skilles ad igen.

Design for Adskillelse: Fra skrot til cirkularitet

God arkitektur handler også om at tænke langsigtet. Det er ikke nok at bygge i træ, fordi det binder CO2. Den reelle miljøgevinst opstår, når bygningen kan skilles ad, og materialerne genbruges – igen og igen. Det er her, at DfD kommer ind i billedet.

I stedet for at lime og støbe elementerne sammen, bruger vi samlinger, der kan skrues eller boltes af. Det betyder så, at hele bygningsdele kan få nyt liv i fremtidige projekter, som jo både er sund fornuft og en vej ud af vores (byggebranchens) affaldsproblem.

Hvad gør de så i udlandet?

Schweiz: Præcision og genbrug som standard

Vi kender Schweiz for deres urmageragtige præcision, og det kan ses i nogle af deres CLT-byggerier. Mange projekter – som fx vinderne af Prix Lignum 2024 – laves med en stor grad af prefab: store CLT-elementer ankommer med vinduer, døre og el-installationer som er præmonteret, hvilket minimerer fejl og gør det en smule nemmere at tænke DfD ind fra start.

Virksomheder som Blumer Lehmann har eksperimenteret med buede CLT-elementer (“CLT curved”), som så også kan skilles ad. Det betyder, at hele konstruktioner potentielt kan flyttes eller ombygges – uden at de smider nogen materialer ud.

Østrig: Forskning og politik – hånd i hånd

I Østrig, især i delstaterne Steiermark og Vorarlberg, er der en god forbindelse mellem universitet, erhverv og politik. Universitet BOKU Wien forsker i LCA og DfD for træbyggeri og har fokus på, hvordan beslag og skruer kan sikre adskillelse uden at ødelægge træets genbrugspotentiale.

Resultaterne er efterfølgende blevet implementeret i praksis – blandt andet fordi de bakkes op af politiske rammer og incitamenter for træbyggeri.

Økonomien i CLT: Mere end prisskiltet?

En klassisk modstand, som vi kender den er, at den er gal med økonomien, når det kommer til CLT. Ja, CLT kan være dyrere end beton – især ved små serier eller import fra udlandet. Men når man prøver at zoome lidt ud og kigger på totaløkonomien, ændrer billedet sig:

  • Kortere byggetid: CLT-elementer monteres hurtigt, hvilket sparer både leje, mandskab og tid på byggepladsen.
  • Lettere konstruktioner: CLT vejer langt mindre end beton, hvilket betyder mindre og billigere fundamenter.
  • Sundere bygninger: Træ bidrager til et godt indeklima, hvilket kan reducere driftsomkostninger og forbedre komforten.
  • Genbrug giver værdi: Kan CLT-elementer skilles ad, kan de genbruges eller sælges, hvilket er  både bæredygtigt og (måske) en kommende, god forretningsmodel?

Det er vigtigt her lige at nævne, at CLT-prisen jo varierer afhængigt af volumen, transport og erfaring, men med øget efterspørgsel og hjemlig produktion er der allerede tegn på, at prisen er på vej ned.

Hvad spænder ben her i Danmark?

1.Brandkrav 

Det nuværende bygningsreglement er desværre en party killer, når det kommer til CLT. Når vi bygger med træ, skal der ofte brandsikres med gips – og brandsektionsadskillelser skal som udgangspunkt udføres i ubrændbare materialer, hvilket gør det svært at bruge synligt eller ubeskyttet træ i bærende konstruktioner. I Schweiz er de mere pragmatiske: Der accepterer de op til 20% eksponeret træ i visse bygningstyper, og brandsektioner kan udføres i kombinationer med træ, ler og tekniske anlæg som ABA-systemer (Automatisk Brandalarmanlæg), som giver en større frihed og muligheder.

2. Manglende politisk retning

Mens de i Frankrig og Østrig har nationale træstrategier og målsætninger, træder vi stadig lidt i vande herhjemme. I Frankrig kræver RE2020-lovgivningen op til 50% biogene materialer i nye offentlige byggerier. Dette kunne vi godt have en pendant til.

Realdania-undersøgelser fra februar 2025 viser, at over halvdelen af byggelederne oplever det nuværende reglement som en hæmsko. Vi har brug for et “Træ Først”-program med tænder – og reelle incitamenter.

3. Gamle vaner

Vi har som alle ved en stærk byggetradition i mursten og beton. Og mange udviklere derude er måske stadig en smule skeptisk over for træ – især på grund af brandbekymringer. Men som en Brand & Sikring-undersøgelse her fra maj 2025 viser, er denne frygt ofte ubegrundet. Vi mangler simpelthen erfaring og opkvalificering på tværs af branchen.

Hvad skal der så til for at vi kan geare op?

Hvis vi vil gøre CLT til en reel spiller i dansk boligbyggeri, er min ydmyge mening, at vi skal prøve at fokusere på nedenstående:

  • Regler med fokus på ydeevne frem for materialetvang.
  • En national strategi med mål, midler og incitamenter.
  • Opkvalificering over hele linjen: arkitekter, ingeniører, håndværkere.
  • Større fokus på DfD og livscyklusvurdering i udbud og projektering.

Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg kan sige: “Mit seneste CLT-byggeri blev ikke til beton.”

For potentialet er der. Det kræver bare, at vi tør bruge det.

CLT spiller en stor rolle i Green Solution House 2.0, som er en del af Hotel GSH i RønneFoto: Adam Mørk

 

Kilder:
DBI: Træbyggeri føles mere brandfarligt end byggeri af beton, murværk og stål
DBI: Forskning: Bart træ i massivtræ-konstruktioner bør ikke overstige 20 % af rummets overfladearea
DBI: Erfaringer fra Schweiz afslører interessante muligheder inden for træbyggeri
Blumer Lehmann: Prix Lignum 2024
Blumer Lehmann: Viewing tower in Wangen
Design for adskillelse – Inspirationskatalog
Bygningsreglementet

Peter Fyllgraf
2

Peter Fyllgraf

Peter Fyllgraf er arkitekt og indehaver af Arkitekttegnet, hvor han arbejder med forskellige mindre boligprojekter for private, herunder nybyggeri, tilbygninger, ombygninger og renoveringer.

Profil

En kommentar

  1. Povl Yde Hove siger:

    Bygningsreglementet i DK er vel et udtryk for det som de store spillere, som Rockwool, Portland og Isover ønsker sig og ikke i hvilken retning vi skal i byggeriet!

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Alle blogindlæg fra Peter Fyllgraf

Blog: CLT i boligarkitekturen – vi halter efter i Danmark, mens de rykker ude i Europa

Hvorfor ender CLT-drømmen så ofte som en betonrealitet? Læs arkitekt Peter Fyllgrafs bud på, hvordan Danmark kan lykkes med at hale ind på andre lande, når det kommer til træbyggeri.

Se flere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum