Godt håndværk og naturlige materialer har værdi i sig selv
Artiklen er syvende afsnit af en serie, der løbende bliver udgivet. Find alle afsnit under artiklen.
Byggeri bliver i vore dage ofte et spørgsmål om hastighed, pris og kortsigtet funktionalitet.
Resultatet er en køb-og-smid-væk-kultur, der står i skarp kontrast til den måde, vi engang byggede på.
Før i tiden var materialer dyre og arbejdstid billig, og derfor reparerede, genbrugte og passede man på sine bygninger. Især træ blev behandlet som den værdifulde ressource, det er. I dag er situationen vendt på hovedet, og med det har vi mistet en vigtig forståelse for materialernes ægte værdi.
Vi hylder designklassikere – men ikke bygningerne fra samme tid
Det er paradoksalt, at vi uden tøven anerkender værdien af danske møbelklassikere, mens vi ofte overser de bygninger, der blev skabt i samme periode og med samme materialekærlighed.
En stol af Wegner er “genstand for bevaring”, mens et træhus fra 1950’erne ofte betragtes som et problem, der skal udskiftes.
Det er ikke, fordi bygningen er dårligere lavet, men fordi vi har glemt at se dens iboende kvaliteter.
Myten om at nyt er bedre end gammelt
Vi har i årtier været opdraget til at tro, at et nyt vindue altid er bedre end et gammelt. Men et håndværkslavet trævindue kan holde i generationer, repareres i små bidder og tilpasses over tid.
Det samme gælder for gulve, døre, lofter og konstruktioner i træ. Det, vi allerede har, er ofte både mere holdbart og mere bæredygtigt end det, vi kan købe fra nyt.
At smide noget ud, der kan repareres, er i virkeligheden det dyreste valg, både kulturelt og klimamæssigt.
Det kræver tålmodighed, fornuft og viljen til at se værdien i det, vi allerede har. Vi gjorde det før, da ressourcerne var knappe. I dag bør vi gøre det igen – ikke af nød, men af ansvar.
Det holdbare byggeri skal vende tilbage
Vi har mistet evnen til at bygge til kommende generationer, fordi materialerne blev billige, og udskiftning blev let. Nu må vi genfinde den gamle forståelse: at træ, håndværk og materialekendskab er fundamentet for et byggeri, der kan stå i årtier – endda i eller århundreder.
Træ er en kulturarv, en fornybar ressource og en nøgle til at skabe byggeri, der kan repareres, elskes og bevares.
Når vi genopdager træets værdi, genopdager vi samtidig en byggekultur, der tænker længere end den næste renovering. Vi genopdager varighed og vores ansvar for fremtiden.
Her kan du læse
Afsnit 1: Fra barndommens savsmuld til biobaseret byggeri
Afsnit 2: Japan genåbnede træets muligheder for mig
Afsnit 3: Gamle håndværkstraditioner vil igen forme fremtidens byggeri
Afsnit 4: Når naturen flytter ind
Jens Martin Suzuki-Højrup
Jens Martin Suzuki-Højrup er arkitekt hos tegnestuen Det Levende Hus. Han har arbejdet i over fire år som arkitekt i Japan, hvor han stiftede bekendtskab med de klassiske biobaserede byggemetoder.
Profil
