Tags:

Hvorfor en bygningskrop af krydslamineret træ?

5

"Vi valgte limede elementer i gran. Konstruktionen gør, at massivtræet får en styrke og en formstabilitet som overgår, hvad det oprindelige fuldtømmertræ ville have."

Af -

Billigere og stærkere

Det var vores arkitekt, Jan Henrik Jansen, der kom med forslaget. Hans tro på materialet og at det kunne forenes med vores fælles tanker om huset, har været afgørende. I halen fulgte så vores egne undersøgelser af erfaringerne i hele byggekæden med praktisk byggeri med materialet, dvs. element-fabrikanters, myndigheders, bygherrers udførendes, beregneres, projekterendes erfaringer. De undersøgelser bekræftede os i forslaget.

Jan Henriks forslag flugtede også fint med vores tanker om at leve som en del af og mest muligt i pagt med naturens kredsløb og værne om den. Desuden passede forslaget også fint med stofligheden og ”det store” i træ og andre naturlige byggematerialer, som en anden helt særlig arkitekt, Kristian Eistrup, havde introduceret os til.

Byggeriets krop er massivt træ i en særlig udgave kaldet krydslamineret træ – eller CLT. Det er brædder, der er sat sammen som lameller i lag, typisk lagt 90 grader eller 45 grader i forhold til hinanden, og som så er limet eller dyvlet sammen.

clt-produkt

Krydslamineret trømmer – CLT – består af brædder, der er limet sammen til store elementer.

Træet er typisk gran, men fås også i birk, bøg og andre træsorter. Træet der benyttes kan være forholdsvist billigt, fordi det kan fremstilles af træ af ringere kvalitet (uden at det behøver at være det). Vi valgte limede elementer i gran.

Konstruktionen gør, at massivtræet får en styrke og en formstabilitet som overgår, hvad det oprindelige fuldtømmertræ ville have i samme dimension fra naturens side.

– – – – – – – —

Hilsen
Hans Peter

8

Hans Peter

Blogger om byggeri af nyt træhus af træelementer og om sit liv som bygherre.

Profil

5 kommentarer

  1. Torkel Stentorp siger:

    Det er genialt og hurtigt så huset kan komme i tør vær

  2. Stig Håkansson siger:

    Glædeligt at se denne tilsyneladende intelligente benyttelse af naturnære og enkle materialer.
    Jeg mangler dog svar på nagende spørgsmål: miljømæssige konsekvenser af limen (om det så er PUR eller formaldehyd). Ikke blot indeklima, men også afskaffelse efter endt brug.
    Bliver elementerne (i facaden nær jord) eksempelvis imprægneret mod råd, eller er de “blot” konstruktiv beskyttet og eksempelvis overfladebehandlet miljømæssig neutralt.
    Der er en omfattende brug af trykimprægneret træ på nær sagt alle steder – også facader. Jeg forstår at den slags træ må til Tyskland for at afskaffes!
    Spørgsmålet er derfor om vi er inde på en renere kurs med byggeri af krydslamineret træ (“massivtræs-elementer”)?

  3. Stine Riemann siger:

    Det ser godt ud og det lyder også spændende med det krydslaminerede træ, men jeg er som Stig også meget interesseret i at vide mere om limtype, afskaffelse og råd?

  4. Træ.dk siger:

    Hej Stine og Stig.
    Tak for kommentar og interessante spørgsmål.

    Mængden af lim der anvendes i CLT udgør en meget lille del af det færdige produkt. Oplyst af en producent i Østrig består deres CLT elementer af 0,6 % lim og 99,4 % træ. Det er ikke meget i forhold til andre limede træprodukter som fx MDF (8-10 %), spånplader (6-10 %) og krydsfiner (5-7 %).

    Afskaffelse af CLT efter endt brug er uproblematisk, da træet kan genanvendes eller brændes som helt almindeligt træ. Det gælder fx for aktuelle byggeri hvor træet er udelukkende konstruktivt beskyttet – dvs. der er ikke anvendt trykimprægneret træ.

    Vedr. indeklima så er det typisk formaldehyd, der afspalter fra visse limtyper, man er bekymret for, fordi formaldehyd kan give allergi, irritere luftveje og øjne og mistænkes for at være kræftfremkaldende. Derfor er der i bygningsreglementet krav om, at bl.a limede træprodukter, ikke må give et indeklima der er til fare for sundheden. Alle byggevarer skal derfor være CE-mærkede og opfylde den strengeste klasse for formaldehydafgasning, som er klasse E1, hvor formaldehydafgivelsen ikke må overskride 0,124 mg/m3. WHO anbefaler, at det samlede formaldehydindhold i indeluften ikke overstiger 0,1 mg/m3.

    Hvis CLT-produktet er CE-mærket, og det skal det være ifølge Bygningsreglementet, så er der derfor ingen grund til at bekymre sig om, om indeklimaet skulle være forringet eller sundhedsskadeligt.

    Der er i øvrigt forskel på hvilken limetype der anvendes til CLT og hos flere producenter anvendes udelukkende PUR (Polyurethan), som slet ikke indeholder formaldehyd.

    Husk i øvrigt, at formaldehyd findes helt naturligt i en række produkter, som fx træ, så det er svært helt at undgå formaldehyd i indeklimaet. Sørg derfor altid for lufte ud regelmæssigt og sørge for, at der er en generel god ventilation.

    Om vi er inde på en renere kurs med byggeri af træ og CLT? I høj grad, ja. På parametre som energi, miljøforhold og CO2 osv er træprodukter overlegne. Og at der er tilføjet en smule lim til produktet og at der er udledt CO2 gennem transporteret fra skov til fabrik og byggeplads, betyder næsten ingenting i det store regnskab. Især ikke når der sammenlignes med stål, beton og mursten. Det er der masser af undersøgelser der underbygger – læs fx en af dem her: Lav klimapåvirkning fra træ

  5. Thorvald Johannes Pedersen siger:

    Massivtræ elementer / CLT er noget af det bedste der findes. Hvis jeg ellers havde råd til og mulighed for at bygge hus, ville jeg uden tøven anvende CLT, f.eks. i kombination med Baubuche, til eventuelle bjælke / søjle konstruktioner. Uanset om huset ligger ude i naturen eller i byen. Derforuden ville jeg formodentligt integrere enkelte pudsede felter, evt. ler-mursten indendørs med lerpuds fra Claytec. Dels fordi det kunne være flot og dels for yderligere at forbedre fugtbuffer virkningen.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Alle blogindlæg fra Hans Peter

Skævt terrændæk – opdaget i 11. time – hurra

Et skævt fundament kunne være blevet til meget dyre lærepenge, var det ikke for en grundig arkitekt.

Ramt af forsinkelser

Dagen før elementerne skulle komme - så kom montørholdet endelig til byggepladsen.

Ingen prøvekaniner her!

Bliver man prøvekanin for et nyt byggemateriale, hvis man kaster sig ud i et byggeri med krydslamineret træ? Nej, materialet er udbredt i Centraleuropa og spreder sig langsomt, men sikkert, til resten af Europa.

Krydslamineret træ har sine fordele

Blogindlæg om bygherrens oplevelser af CLT massivtræets fordele i en byggeproces.

Hvorfor en bygningskrop af krydslamineret træ?

Hvorfor valgte vi egentligt et træhus?

Til smuk natur hører et træhus og det var denne kombination der tiltrak familien, da der skulle vælges hustype.

Se flere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×