Tags:

Hvorfor valgte vi egentligt et træhus?

5

"Ejendommen er et stykke smuk natur. Det er det, der tiltrak os, ja tryllebandt os"

Af -

At være en del af naturens kredsløb

Jeg faldt her over en af de første linier, som vi skrev i opdraget til vores arkitekt, Jan Henrik Jansen: ”Huset er noget smukt som vi giver videre til næste generation. Vores drøm er, at det vil gå i arv i slægten – som deres fristed”.

Og så citerede vi Arkitekt Jacob Cronstedt, Stockholm: ”Jag vill skapa hem som, liksom människan, åldras vackert och som en dag kommer att vårdas ömt av barn och barnbarn eller andra nya brukare”

Vi ønskede et hus, der kunne give os oplevelsen af forbundethed – en stemning af at leve som en del af og mest muligt i pagt med naturens kredsløb og værne om den.

I vores fritid har min familie og jeg over årene ofte draget af sted ud af byen med teltet for at opleve gaver i naturen så som ro, myldrende liv, rigdom på sanseindtryk, storhed/noget større end en selv og forbundethed.

Ejendommen er et stykke smuk natur. Det er det, der tiltrak os, ja tryllebandt os. I vores nye hjem vil vi kunne være ude i naturen lige uden for dørtærsklen, ja nærmest byde den ind – til hverdag.
Samtidig ligger ejendommen i Danmarks største skovområde. Her er træer så langt øjet rækker.

Med fare for at lyde højpandet i nogens øren, så er det ikke desto mindre kernen i svaret på, hvorfor vi har valgt at bygge et hus af træ.

Ikke et 100% bæredygtigt valg

Omvendt så vil vi ikke vaske vores hænder rene i bæredygtighed, når vi taler om vores valg. For vi endte med at vælge træ, der er hugget, fragtet fra skoven, og tørret ned til 12% (fra det friske træs måske 50-60% vandindhold), savet og høvlet af et svensk ejet savværk, fragtet til en fabrik syd for Riga i Letland, forarbejdet på fabrikken i Letland, for så at blive lastet på 2 ladvogne og kørt derfra og så til vores ejendom. Træets lange vej fra skoven til vores byggeplads har utvivlsomt krævet store mængder energi og et CO2-regnestykke, der kunne være bedre.

Skulle vi pege på et par formildende omstændigheder, så vejer elementer af krydslamineret træ blot en fjerdedel af, hvad betonelementer vejer. Derfor kræver det mindre brændstof og co2-udslip at transportere dem og løfte dem med kran. Desuden er træet et lager af CO2 der er trukket ud af atmosfæren og der er ikke udledt CO2 fra produktionen af den beton eller mursten, som vi ellers kunne have bygget med. For det andet så er fabrikken i Letland, så vidt vi ved, den leverandør af krydslamineret (massiv) træ med kortest transport ad landevej til Danmark; der skal dog sejles. For endnu fremstiller ingen danske fabrikker krydslamineret træ. Den tanke kan vi måske være med til at få en dansk forretningsmand til at overveje.

– – – – – – – —

Hilsen
Hans Peter

8

Hans Peter

Blogger om byggeri af nyt træhus af træelementer og om sit liv som bygherre.

Profil

5 kommentarer

  1. Mikael Koch siger:

    Hej Hans Peter
    Du skal ikke have dårlig samvittighed over transporten, Når det overhovedet kan ses forholdsmæssigt i dit miljøregnskab så er det fordi træet optræder med meget lave værdier, Hvis du ser på miljøregnskabet på fx stål, så er det så procestungt at du i et miljø regnskab slet ikke kan se om det kommer fra Kina eller et af vores nabolande, det er derfor man, for ikke at gøre dokumentationen besværlig, undlader at regne på transporten. Du har et let materiale som der kan være meget af på et enkelt læs i forhold til beton, mursten og stål. Med hensyn til lokal produktion har vi en enkelt CLT producent i DK og i Træinformation arbejder vi på at få mere synergi mellem træproducenterne så vi kan kombinere limtræ,CLT, let og boks elementer så man får det bedste fra alle verdner kombineret.
    Hilsen
    Mikael Koch
    Træinformation

  2. Anette Andersen siger:

    Jeg har to spørgsmål.
    1. er træ fra Letland ikke et ringere træprodukt sammenlignet med svensk ell. tysk træ?

    2. må jeg spørge jer, hvilken type opvarmning I har inkorporeret i huset? Jeg spørger, fordi det mine overvejsler går i retning af at satse på gulvvarme baseret på jordvarme som energikilde. Imidlertid mener jeg, at temperaturpåvirkninger er et parameter, som skal gennemtænkes i hvert fald ift. træhuse.
    vh. Anette Andersen

    1. Mads Larsen siger:

      Hej Anette.

      1: Det korte svar er nej.
      Men skal man gå lidt i dybden med hvorfor, handler det om at træ (i Europa) er dyrket ude fra samme metode eller princip hvor det handler om at dyrke og passe træerne således at de lever op til visse standarter. (i sær når det handler om tømmer til bygninger.) Træ fra Letland er dermed ikke ringere træ ,eller af ringere kvalitet end fx. Dansk, Svensk, Tysk eller Tjekkisk træ for den sags skyld.

      2: Vil jeg lade være op til en anden at svare på. Hovedsaligt fordi jeg ikke er helt sikker på at jeg forstår dit spørgsmål.

  3. Thorvald Johannes Pedersen siger:

    Jeg mener at Limtræ Lilleheden forhandler CLT. Dansk Træemballage producerede før i tiden massive træ elementer (ikke limede, så vidt jeg husker), men det gør de vist ikke mere. Derudover er der Moelven, men hvor deres elementer kommer fra ved jeg ikke lige. Og så er der Annebergs Limtræ, der har deres egen variant af massiv træ elementer.
    Jeg er lige begyndt at læse denne meget spændende blog om dette meget spændende byggeri. Jeg har lige siden min uddannelse (og det er snart 20 år siden), interesseret mig meget for massivtræ – men har desværre indtil nu ikke haft mulighed for at arbejde med det som bygningsingeniør. Netop fordi der ikke er så meget af det i Danmark.

  4. Ulrik Madsen siger:

    Hej Hans Peter,

    Jeg skal til at bygge ny ejendom til min virksomhed og er i den meget tidlige fase.

    Kan du oplyse noget om prisen på at bygge i CLT?

    Mvh.

    Ulrik Madsen

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Alle blogindlæg fra Hans Peter

Skævt terrændæk – opdaget i 11. time – hurra

Et skævt fundament kunne være blevet til meget dyre lærepenge, var det ikke for en grundig arkitekt.

Ramt af forsinkelser

Dagen før elementerne skulle komme - så kom montørholdet endelig til byggepladsen.

Ingen prøvekaniner her!

Bliver man prøvekanin for et nyt byggemateriale, hvis man kaster sig ud i et byggeri med krydslamineret træ? Nej, materialet er udbredt i Centraleuropa og spreder sig langsomt, men sikkert, til resten af Europa.

Krydslamineret træ har sine fordele

Blogindlæg om bygherrens oplevelser af CLT massivtræets fordele i en byggeproces.

Hvorfor en bygningskrop af krydslamineret træ?

Hvorfor valgte vi egentligt et træhus?

Til smuk natur hører et træhus og det var denne kombination der tiltrak familien, da der skulle vælges hustype.

Se flere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×