Arkitekt – en af træets uddannelser

Arkitektuddannelsen rummer rige muligheder for forfølge interessen for træ.

Arkitekt

Selvom uddannelsen til arkitekt ikke specielt målrettet mod materialet træ, rummer den rige muligheder for at den studerende kan forfølge interessen for træ gennem valgfri projektarbejder, ligesom træet indgår på lige fod med andre konstruktionsmaterialer i undervisningen. Samtidig kan underviserne tilrettelægge særlige undervisningsforløb med træet i centrum.

 

Arkitekt med træ

Den canadiske arkitekt Michael Green har konstrueret mange bygninger med træ. Foto: MG-architecture

Arkitektuddannelsen indhold

Igennem studiet udvikles evnen til at skabe idéer og visioner samt omsætte disse til arkitektoniske programmer, der kan danne udgangspunkt for at forme i konstruktion og materiale. Den studerende lærer at tænke, tegne og forme samt at udnytte værktøjets og materialets muligheder.

Arkitektuddannelsen er 5-årig og omfatter en bacheloruddannelse på 3 år og en kandidatuddannelse på 2 år. Undervisningen er sammensat af teoretiske studier, modelstudier og projektstudier, og afsluttes med besvarelse af en afgangsopgave.

Jobbet som arkitekt

Jobbet som arkitekt er alsidigt og forener både kreative, ledelsesmæssige og formidlingsmæssige kompetencer. Jobbet bygger desuden på et solidt fundament af kendskab til materialer, håndværk, konstruktive og tekniske forhold.

En byggeproces tager udgangspunkt i en række funktionskrav og i nogle fysiske omgivelser. Hertil kommer bindinger i form af lovgivning, lokalplaner, konstruktive forhold, tidsrammer og prislofter. Disse forudsætninger skal studeres og danne grundlag for en idé, som skal bearbejdes æstetisk.

Som arkitekt varetager du projektledelsen og styrer samarbejdet med ingeniører, akustikere, landskabsarkitekter og folk med relevant specialviden. Her gør arkitekten brug af sin evne til at forene et stort antal vanskelige og indbyrdes modstridende krav til en helhed. Undervejs er der en præsentationsfase, hvor projektet mundtligt, skriftligt, i tegninger eller modeller formidles til brugere, bygherrer, bestyrelser, direktioner, myndigheder og andre.

 

Adgangskrav til arkitektuddannelsen

Der er fælles optagelse til de to arkitektskoler i Danmark: Kunstakademiets Arkitektskole og Århus Arkitektskole. Det betyder at du kan søge begge skoler samtidig. Foruden en adgangsgivende eksamen (det kan være en gymnasial eksamen eller bygningskonstruktør eller andet) skal du bestå en optagelsesprøve for at få adgang til arkitektstudiet. Optagelsesprøven er forskellig fra år til år.

Hør mere om adgangskrav og om uddannelsens indhold ved at kontakte arkitektskolen i enten København eller Århus:

Hvor finder du mere information?

Kunstakademiets Arkitektskole
Philip de Langes Allé
1435 København K
Telefon: 3268 6000
www.karch.dk

Arkitektskolen i Aarhus
Nørreport 20
8000 Århus C
Telefon: 8936 0000
www.aarch.dk

 

UddannelsesGuidens hjemmeside kan du finde mere om dine fremtidige muligheder som arkitekt.

Fakta

MODTAG GRATIS NYT OM TRÆETS UDDANNELSER:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Læs også

TEMA: Uddannelser med træ

Drømmer du om en liv med træ i skoven eller med at forarbejde træ? Så find din træuddannelse her.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Træ.dk's nyhedsbrev. Så får du alle vores kommende træhistorier direkte i din mail.
Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×