Bævreasp (Poppel)

Navne

• Dansk: Bævreasp
• Latinsk: Populus tremula L.
• Engelsk: Poplar
• Tysk:  Pappel
• Fransk:  Peuplier

Slægtsnavnet poppel kommer af græsk: ”paipállõ” som betyder: ”jeg skælver”. Tremula betyder også skælvende og arten har formentlig fået så stærk en ”skælvende” betegnelse fordi bladene er meget bevægelige. Bladene ”bævrer” i selv meget let vind. Årsagen skal findes i bladstilken som er lang og flad. Undersøgelser har vist at flittig bevægelse øger optaget af CO2 og dermed træets vækst.

Bævreasp indvandrede til Danmark efter istiden for ca. 12.000 år siden. Bævreasp er Skandinaviens ældste skovtræ og betragtes derfor også som en hjemmehørende træart.

Geografisk udbredelse

Bævreasp er udbredt på store dele af den nordlige halvkugle. Familien ”Populus” omfatter mere end 35 arter og et ukendt antal krydsninger (hybrider). I Danmark er bævreasp (Populus tremula L.) et urtræ, mens andre populusarter og krydsninger er brugt i parker og haver.

Bævreaspens naturlige udbredelse. Kilde: Vore skovtræarter og deres dyrkning

Som nyttetræ er bævreasp der har vokset i Danmark ofte ikke af særlig høj kvalitet, hvorimod træ i Sydnorge, Sydsverige og Polen har fine stammeformer og stor vækstenergi.

Bævreasp findes i parker, haver, småskove, hedekrat og læhegn. Der er ikke meget bævreasp i Danmark og derfor indgår arten i kategorien: ”Andre løvtræarter” i den danske skovtælling. I år 2000 var der 23.000 ha med Andre løvtræarter i de danske skove. Det svarer til ca. 5,2% af skovarealet. De danske skove tælles hver 10. år  og siden år 1990 er der kommet 7000 ha mere af Andre løvtræarter.

Udseende

Blade

Bladene er næsten cirkelrunde, 3-6 cm i diameter, bølgettakkede og glatte. Men på rodskud er de hjerteformede og hårede. Et særkende for bladene er at bladstilken er flad.

Bladet er cirkelrundt og for foden af bladpladen kan man ane at stilken er helt flad. (Foto: Janne Bavnhøj)

Blomst og frugt

Træet blomstrer allerede i marts-april før løvspring. Frøene sidder i en kapsel og spredes med vinden ved hjælp af en hvid frøuld.

Bark

Barken er grå og glat. På ældre stammer bliver barken mørkegrå og skorpet. Vækst og størrelse

Bævreasp kan gro på stort set alle typer jordbund, men den vokser bedst på jorde med bevægeligt grundvand og gerne kalkrig og leret jord. Træet har rødder tæt på jordoverfladen og danner mange rodskud.

Bævreasp bliver op til 25 meter højt med en stammediameter på ca. 1 meter og er dermed ikke blandt de højeste af vore træarter.

Hybridasp

I forædlingen af  skovtræer arbejdede man meget med arten Hybridasp som er en krydsning mellem bævreasp (Populus tremula) og den amerikanske bævreasp (Populus tremuloides). Krydsningen er meget hurtigtvoksende og er nærmest resistent overfor svampesygdommen Poppel Rust. Men den viste sig at have for mange ulemper så man stoppede dyrkningen. Den dannede mange rodskud og den var ikke så velegnet til det man ville bruge den til, nemlig tændstikker og æsker til ost.

Veddets udseende og struktur

Bævreaspen danner, som den eneste af Populus arterne, ikke kerne og dens ved er hvidgult, med en mat silkeagtig glans. Veddet er spredtporet hvilket betyder at man kun svagt kan se årringene. Fiberlængden for diverse populusarter er ca. 0,8 mm, mod bøg 1,0 mm og rødgran 3,4 mm.

Asp kan efter tørring indeholde fugtlommer, der ikke er tørret ned. Det har derfor ry for at være vanskeligt at tørre.

Tværsnit af poppel (Kilde: Træsamlingen. DTI Træteknik. Figuren er venligst udlånt af Teknologisk Institut, Træteknik. Må ikke bruges uden forudgående skriftlig tilladelse derfra)

Splintved er ikke holdbart. Hvis hjerteved fra bævreasp sættes op i overdækket udemiljø uden kontakt med jord og vand, kan man regne med en holdbarhed på 3-50 år. (Tagspån er set med 50 års holdbarhed).

Hjerteved indeholder ikke beskyttende bistoffer og er derfor ikke særlig holdbart i kontakt med jord. Hjertetræ af bævreasp har derfor ringe naturlig holdbarhed mod trænedbrydende svampe og hører til varighedsklasse 5 i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995). Klasserne går fra 1-5 hvor 1 er bedst og 5 er dårligst. Den holdbarhed svarer til rødkerne af bøg, ahorn, dunbirk og ask.

Bearbejdelighed

Veddet er meget let at opskære og bearbejde, dog kan småkviste efterlade hårde sorte knaster som kan være besværlige uregelmæssigheder. For at undgå fiberrejsning bør anvendes skarpt værktøj.

Overfladebehandling

Almindelig overfladebehandling giver ikke anledning til problemer.

Til fremstilling af tændstikker anvendes udelukkende bævreasp. Man udnytter at træarten ikke danner kerne og derfor er let at brandimprægnere. Brandimprægneringen gør tændstikken glødefri. Derefter overtrækkes den med paraffin, så tændstikken kan brænde.

Som alt andet træ vejrgrånes asp og poppel i løbet af få år på grund af solens fotokemiske nedbrydning. Se tillige overfladebehandling af træ.

Limning

Veddet har gode limningsegenskaber.Imprægnerbarhed

Asp er vanskeligt at imprægnere. Populusarterne og populushybrider er klassificeret i imprægneringsklasse: Hjerteved: 3v (vanskeligt imprægnerbart, med stor variation) og splintved: 1v (let imprægnerbart, med stor variation), og det kan man se i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995).

Hvad bruges asp til?

Asp er ubetinget den bedste træart til tændstikker og tidligere brugte man primært asp til tændstikproduktion. Men da engangslighteren slog igennem, faldt forbruget af asp. Siden er aspetræet primært brugt til papirfremstilling, især af finere papirkvaliteter.

Tændstikker er lavet af asp. (Foto: Janne Bavnhøj)

Bævreaspens gode styrke og lette vægt udnyttes ved fremstilling af tagspån, træuld, træsko, kasser, paller, spånplader og blindtræ i møbler. Derudover anvendes veddet også til skrællefinér.

Poppel er meget let at kløve og derfor let at lave brænde af, og det brænder roligt, men den lave vægt gør at bævreasp mindre egnet en de andre tungere træarter som fx ask,  ahorn og bøg.

Det asp, der saves i Norden i dag, bruges overvejende til beklædning og i nogen udstrækning til gulv. Asp er det bedste træ til sauna, fordi veddet i asp ikke indeholder harpiks og ikke bliver særlig varmt pga. en lav varmeledning.

Nordic Wood har gennemført et projekt der skulle belyse muligheden for at udnytte asp til møbelproduktion. Læs mere www.teknologisk.dk

Fysiske og mekaniske egenskaber

Hvis man tog en kubikmeter massivt vedstof, ville det veje 1500 kg/m3. Men træet indeholder luft og bistoffer, og derfor vejer alle træarter mindre en 1500 kg/m3. Aspens middelvægt er 420 kg/m3, og den er i den lette ende.

Nedenfor er angivet gennemsnitsværdier for bævreaspens fysiske og mekaniske egenskaber som står i litteraturen. Den naturlige variation i veddet er årsag til at variationen på de angivne værdier er meget stor.