Beklædning med træ – træfacader

Træ er ideelt til ydervægges udvendige beklædning. Det er hurtigt at bygge med træ, og det er tørt byggeri. Træ er derfor egnet til vinterbyggeri, og med træfacader på trækonstruktioner kan der isoleres optimalt, selv med tynde ydervægge.

Krav til træbeklædning

Der er en række krav der skal opfyldes for at opnå et godt resultat ved beklædning af facader med træ. Beklædningen skal bl.a. være robust, holdbar og en tilfredsstillende brandsikkerhed.

Træbeklædningen skal være robust overfor stød og andre mekaniske påvirkninger og skal den kunne modstå vindpåvirkninger, som fx vindsug som kan rive beklædningen af. Beklædningen skal desuden fastgøres, så spændinger fra vrid og kastninger ikke får beklædningen til at gå løs, og så flækning af træet omkring søm eller skruer undgås. Træbeklædningen skal desuden have tilstrækkelig holdbarhed mod nedbrydning forårsaget af solens UV-stråler eller fugt.

BygningsreglementetTræbeklædninger kan brænde og derfor skal beklædningen konstrueres så den har en tilfredsstillende brandsikkerhed. Det indebærer typisk at konstruktionen modvirker brandspredning hen over facaden og fx over til nabobygninger.

Myndighedernes krav til bygningers udformning er fra 2015 og samlet i bygningsreglementet. Igennem SBi anvisning 258 forklares og fortolkes bestemmelserne i Bygningsreglement og er en slags oversættelse af reglementets krav til bygbare løsninger. Få adgang til SBi anvisning 258 her.

For træ og træbaserede pladers anvendelse som beklædning kræves der dokumentation af beklædningens brandbeskyttelsesevne. En sådan dokumentation opnås gennem standardiseret brandprøvning. For en uddybende gennemgang af træbeklædninger i forhold til brand, henvises til:

Materialer til udvendig beklædning

Brædder

Udvendig beklædning med brædder kan udføres på mange måder og der er rig mulighed for at opnå en smuk og levende overflade med en træbeklædning.

Træarterne fyr og gran er de traditionelt anvendte. Gran giver den fordel, at vand trænger langsommere ind i træet, og fugtvariationerne bliver mindre. Endvidere anvendes lærk, der bl.a. har en større kerneandel og dermed bedre holdbarhed, men som også ofte vrider sig. Med thuja (ofte omtalt om ceder pga sit amerikanske navn Western Red Cedar) – opnås en meget god naturlig holdbarhed. Derudover kan der anvendes douglasgran, og eg, som sammen med tropiske træarter hører til det eksklusive valg i forhold til facadebeklædning.

Et alternativ til de ubehandlede træarter er modificeret træ, varmebehandlet træ og trykimprægneret træ der på forskellig vis har givet træet forlænget holdbarhed.

I artiklen Hvilken facedebeklædning er bedst? gives en kort introduktion til det stort udvalg af velegnede træarter til facadebeklædning. Se også artiklen om Træs naturlige holdbarhed: Levetider.

Brædderne kan spores på bagsiden, dvs. på splintsiden. Herved modvirkes at brættets tværsnit krummer, hvorved der sker revnedannelser i retsiden, der vender udad.

Se artiklen om Konstruktiv træbeskyttelse: Udendørs trækonstruktioner

Hus med træfacade

Eksempel på hus med træbeklædning på facaden.

Krydsfiner

Der anvendes vejrbestandige plader med finer af god kvalitet, og uden større huller eller revner. Pladerne bør opsættes på højkant, dvs. så yderfineren står med lodret fiberretning.

Pladerne kan leveres med 1 eller 2 gode sider. Yderfineren af udvalgt træart og kvalitet. Overfladerne kan være profilerede, børstede eller savskårne.

Der anvendes normalt krydsfiner i tykkelser mellem 9 og 15 mm. Tykkelsen vælges bl.a. ud fra hensyn til de forventede stød- og slagpåvirkninger, krydsfinerens kvalitet, understøtningsafstanden samt krydsfinerens fiberretning i forhold til understøtningen.

For at krydsfiner er vejrbestandigt skal der anvendes gode finerer i den opsatte plades yderside, og der skal anvendes vandfast lim.

For mere information om krydsfiner, se artiklen Krydsfiner.

Træfiberplader

Træfiberplader til udvendig beklædning er specialplader. Der henvises til leverandørernes oplysninger.

Til vindtæt afdækning kan der anvendes følgende træfiberplader:

  • Asfaltimprægneret træfiberplade
  • Hård træfiberplade
  • Oliehærdet træfiberplade

Bræddebeklædning – konstruktion

Som vindtæt afdækning bagved brædderne kan anvendes asfaltimprægneret træfiberplade, hård træfiberplade, en vindtæt diffusionsåben membran eller gipskartonplade til udvendigt brug. Afdækningen sømmes direkte på væggens stolper og eventuelle løsholter.

Der bør normalt være en ventileret spalte mellem den vindtætte afdækning og beklædningsbrædderne. Hvor facaden er beskyttet, fx. som for et 1-etages hus med tagudhæng, kan man udelade en regulær spalte, se f.eks. figur 1.

Brædderne skal fastgøres til underlag i form af stolper, lægter eller understøttede afstandslister.

Brædderne placeres med retsiden, dvs. marvsiden udad. Endvidere kan holdbarheden forbedres ved at vende topenden nedad, så vand kan løbe ud af knaster og revner i stedet for at blive ledt ind i brædderne.

Brædderne skal fastgøres med glatte firkantsøm. Sømmenes længde afhænger af tykkelsen af den vindtætte afdækning, idet indtrængningslængden i træfiberplade eller gipsplade ikke kan medregnes som effektiv.

Søm skal være varmforzinkede. Rustfri søm giver endnu bedre korrosionsmodstand.

Slå ikke søm længere ind, end at sømhovedet er plan med træoverfladen. Hvis sømmet dykkes, opstår der revner, der leder vand ind i træet.

 

Eksempler på bræddebeklædninger (Kilde: Trælasthandlerunionen, 1986).

 

Krydsfinerbeklædning – konstruktion

Vindtæt afdækning og ventileret spalte udføres som for en bræddebeklædning. Hvor facaden er særligt udsat for vejrliget, bør der anvendes en ventileret spalte bag krydsfineren.

Krydsfinerpladerne fastgøres til underlag i form af stolper, lægter eller understøttede afstandslister. Krydsfiner bør monteres med lodret fiberretning. Ved vandret montering er der risiko for, at der opsamles vand i finerens små revner og ridser, de såkaldte brag. Krydsfineren monteres, så den bedste finerflade vender udad. Søm bør være varmforzinkede eller rustfri.

Træfiberpladebeklædning – konstruktion

Træfiberplader kan anvendes dels som den egentlige udvendige beklædning og dels som vindtæt afdækning bag den egentlige beklædning.

Udvendig beklædning

Træfiberplader til facadebeklædning er specialprodukter. De har normalt en præget, eventuelt også profileret, overflade, som er velegnet til overfladebehandling med dækkende træbeskyttelsesmidler. Pladerne kan leveres med fabriksgrunding, så det kun er sidste lag, der skal påføres på byggepladsen. Dette anbefales. Beklædningen af plader kan udvendigt påsættes fx. brædder. Det giver mulighed for at strukturere overfladen.

Vindtæt afdækning

Hvor der i facaden ikke er en gennemgående ventileret spalte bag regnskærmen, er der behov for en effektiv vind- og vandtæt afdækning. Dette er fx. tilfældet for klinkbeklædninger samt 1 på 2 beklædninger sømmet direkte på den vindtætte afdækning. Her anvendes asfaltimprægnerede træfiberplader.

Hvor der er en gennemgående ventileret spalte, kan der anvendes hårde træfiberplader eller oliehærdede træfiberplader.
Træbeskyttelse

Konstruktiv træbeskyttelse

Med Konstruktiv træbeskyttelse menes særlig udformning af konstruktioner med henblik på at sikre en lang holdbarhed. Hovedelementet i konstruktiv træbeskyttelse består i at undgå at træ opfugtes. Undgås opfugtning, hæmmes svampevækst og insektangreb, og træet kan opnå en meget lang varighed.

For mere konkret information om konstruktiv træbeskyttelse, henvises til disse artikler på trae.dk:

Imprægnering

Hvor det ikke er muligt at følge reglerne for konstruktiv træbeskyttelse kan der opnås tilfredsstillende holdbarhed ved at anvende imprægneret træ.

Der henvises til artiklen: Træbeskyttelse, standarder.

Overfladebehandling

Det er vigtigt, at foretage en overfladebehandling af alle træflader, der kan blive våde eller fugtige. Specielt bør brædders ender og krydsfiners kanter behandles, idet endetræ opsuger fugt og vand meget let.

Til træarter med god naturlig holdbarhed, fx. thuja, der populært betegnes ceder, og til trykimprægneret træ kan der anvendes træolier. Disse giver træet en særlig glød og medfører at træets struktur og overflade er umiddelbart synlig. Mange træolier er desuden tilsat svampedræbende midler.

Hvis oliebehandlingen ikke vedligeholdes vil fotokemisk nedbrydning af træets overflade efterhånden medføre den karakteristiske grå patina.

Træarter som fx. gran og fyr, bør have en overfladebehandling med systemmidler med hver sin beskyttende egenskab (grunding, porefyldning og toplag), der sammen udgør en systembehandling.

En nøjere beskrivelse af overfladebehandlingsmidlerne og udførelsen er givet i artiklerne:

 

 

Henvisninger

For mere information om facadebeklædning med træ henvises til håndbøgerne:

  • Træ 55 – Træfacader
  • Træ 57 – Træbeskyttelse
  • Træ 60 – Træplader
  • Træ 62 Skadet træværk
  • Træ 66 – Brandkrav
  • Træ 71 – Brandsikrede bygningsdele

Find håndbøgerne i  Træ.dks bogoversigt

Foto venligst udlånt af GreenHouse

Fakta

MODTAG GRATIS NYT OM TRÆ:

11 kommentarer

  1. Line siger:

    Er det nødvendigt med en afstandsliste ved 1 på 2 beklædninger på facader? Eller kan de inderste brædder opsættes direkte på det vindtætte lag på ydervæggen?

    1. Anders-Ravn siger:

      Hej Line.

      Ved montering af 1på2 beklædning monteres som følger:

      – Vindpap
      – Musestop
      – Afstandslister 25x45mm monteret på top- og bundrem, stolper og løsholdte ved vinduer og døre, oven på vindpappet.
      – Sømliste 25x100mm monteret vandret med max 600mm afstand.
      -Dernæst 1på2 beklædning.

      Håber det kan hjælpe.

  2. Mads siger:

    Jeg ønsker at skifte min træfacade på udestuen. Er der krav for træets dimensioner når man vælger klinkbeklædning? Kan jeg vælge 19×100 mm eller skal det minimum være 19×125 mm?

  3. Rune siger:

    Kan man undgå at sætte afstandslister bag en facade beklædt med Superwood i klinkeprofil? Altså kan man sætte facaden op direkte på trækonstruktionen med vindspærer imellem? Eller SKAL der afstandslister? Vores tømrer siger at det har man gjort i 100-vis af år og har derfor lavet dør- og vinduesrammer der ikke tager højde for afstandslister. Vi er i tvivl.

    1. patrick sørensen siger:

      lister bag en træbeklædning er næsten altid et must. listerne hjælper konstruktionen til at ånde, og afvande væggen på en forsvarlig måde.
      venlig hilsen bygningskontruktøren

  4. Anders Christensen siger:

    Jeg søger en detaljetegning, som viser hvordan en 1 på 2 træbeklædning afsluttes ved fod. Altså hvordan evt. drypnæse udføres, og hvordan man sikrer sig modindtrængen af skadedyr. Nogen der har et link til en sådan detalje?

    1. Træ.dk siger:

      Hej Anders. Vi har desværre ikke noget link at henvise til, men hvis du anskaffer dig bogen “Træ 55 – Træfacader”, køber eller låner på biblioteket, så kan du formentlig finde en brugbar anvisning der.

  5. Nico Hjortsø siger:

    Hej
    Vi er ved at bygge et kolonihavehus og vil gerne have en åben beklædning med vandrette lister. Vi vil gerne bruge træfiberplader (Hunton Vindtett) som underlag. Giver det nogle problemer mht brandkrav til ydervægge? Hunton pladen er El 30 godkendt.
    Med venlig hilsen
    Nico

    1. Træ.dk siger:

      Hej Nico
      Vedr. teknisk anvendelse af træ og træprodukter så henviser vi til Træinformation og Teknologisk Institut. Du kan evt. også finde nyttig viden i håndbogen TRÆ 66 Brandkrav.

  6. Morten Knudsen siger:

    Hej .
    Vi skal montere klinkbeklædning af granbrædder, brædderne er med fer og not, hvor skal de sømmes?

    MVH Morten Knudsen

  7. Carsten siger:

    Hi!Do you know there is any company in Denmark to do this kind of cladding?

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Hvilken facadebeklædning er bedst?

Der findes et stort udvalg af velegnede træarter til facadebeklædning. Se Træ.dks oversigt over de mest anvendte træarter med lang naturlig holdbarhed.

Varmebehandlet træ

Varmebehandling giver træ en større dimensionsstabilitet og en forøget modstandsdygtigt overfor svampeangreb uden anvendelse af kemiske midler.
Læs mere

Nedbrydning af træ

Når vi vælger materialer til en opgave, ser vi med god grund på, hvor godt og længe materialet kan holde. Træ er holdbart, når vi bruger det rigtigt. For at udnytte det bedst muligt er det vigtigt at forstå de mekanismer, der kan nedbryde træet. Læs her om mekanisk, kemisk, termisk, biologisk og lysets nedbrydning af træ. Og om betingelserne for at skadedyr, svampe og bakterier kan nedbryde træet.
Læs mere

Udendørs trækonstruktioner

Ved anvendelse af træ til udendørs konstruktioner, der i høj grad bliver udsat for vejrliget, er konstruktiv træbeskyttelse påkrævet. Ved konstruktiv træbeskyttelse forstås de konstruktive og bygningsfysiske foranstaltninger, som medfører, at træet udsættes mindst muligt for klimatiske og biologiske påvirkninger. - Ved konstruktionens udformning søges træet skærmet mod sol og regn og holdt så tørt, at svampe og insekter ikke kan leve i det, og der tages hensyn til træets svind og kvældning ved de uundgåelige fugtvariationer, så træet revner mindst muligt, og samlinger forbliver tætte.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Træ.dk's nyhedsbrev. Så får du alle vores kommende træhistorier direkte i din mail.

Træ.dk på Facebook

Træ.dk er på Facebook, hvor vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter. Følg os på Facebook
Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×