Bøg

Bøgen er her i landet en hjemmehørende skyggetræsart art. Den har et lyst ved og bruges ofte i møbelindustrien. I skovene står den som søjlehaller, og kan betegnes som det, mange danskere forbinder med skov.

Af - , ajourført

Bøgens Navne

Plantedirektoratet anbefaler navnet Almindelig bøg, men i daglig tale kaldes arten bare for bøg. Bøg tilhører bøgefamilien (Fagaceae).

  • Dansk: Almindelig bøg
  • Latinsk: Fagus sylvatica L
  • Engelsk: Beech, European beech
  • Tysk: Buche, Rotbuche
  • Fransk: Hêtre

Slægtsnavnet bøg betyder muligvis ”spiselig frugt” og ordet bogstav stammer fra at man i gamle dage ristede runer i bøgestave.

Ordet bøg er meget gammelt

Både bronzealdermanden og vikingen har formentlig sagt bøg når de pegede på et bøgetræ. En del af de almindeligste danske plantenavne – deriblandt bøg – hører nemlig til de allerældste ord i sproget.

Bøg betragtes ofte som Danmarks nationaltræart.

Geografisk udbredelse

Bøgs naturlige udbredelse er store dele af Europa med Centraleuropa som centrum. Der er betingelserne for vækst er mest ideelle. I Danmark findes bøgen over hele landet, især i Østdanmark.

Ved den danske skovtælling i 2000 var der 80.000 ha med bøg i de danske skove. Det svarer til ca. 16,9 % af skovarealet. De danske skove tælles hver 10. år og siden 1990 er der kommet 8000 ha mere bøg.  Bøg er den næstmest udbredte træart i Danmark, kun overgået af rødgran.

 

Kort over bøgens udbredelse.

Bøgens udbredelse Kilde http://vot.teknologisk.dk/6850,2 og Skoven og dens dyrkning

Hjemmehørende træart

Bøg er en hjemmehørende træart, dvs. den forekommer naturligt i Danmark.

Træets udseende

Blade

Bøgs blad er ægformet, ca. 10 cm lange og ca. 6 cm. brede. Når bladet springer ud sidder der fine silkehår på blade og bladstilken. De friske blade kan bruges i salat. Senere på året bliver bladets overflade mørkegrøn og skinnende, men hårene sidder stadig i bladranden og på stilken.

Bladene sidder nærmest i store plader – det man kalder bladmosaik. På den måde udnytter bøgen lyset meget effektivt og den skygger derfor også effektivt for planterne under den. Antallet af blomstrende urter er lavt i bøgeskoven når skoven er sprunget ud.

Blomster og udspring

Han og hunblomster sidder på samme træ og de kommer frem samtidig med at bladene springer ud – først i maj. Bøg bestøves ved hjælp af vinden.

 

Hanblomster på bøg

Hanblomster (Foto: Janne Bavnhøj)

Frugt

Bøgs frugt kaldes bog. Bog indeholder 1-3 nødderne som sidder en lille skål, der er dækket med tætsiddende pigge.

 

 

Bark

Barken er grå og glat og den danner normalt ikke skorpebark med alderen som mange andre træarter. Ofte siger man at bøgebarken ligner elefanthud.

Vækst og størrelse

Bøg vokser betydeligt langsommere end fx rødgran. Normalt bliver bøg 25-30 meter høj,  men den kan blive op til ca. 40 meter. Stammen kan blive op til 2 meter i diameter.

Grene på et bøgetræ sidder spredt på stammen og ikke som på de fleste nåletræarter i grenkrans, dvs. knasterne i bøgeplanker sidder spredt. Dette betyder, at der er et meget stort spild (40-50%) når træet skæres op, fordi de formål bøg anvendes til, kræver at der er få eller ingen knaster. Det gælder fx i møbler.

Voksested

Bøgen kan gro på de fleste jorde, men gror bedst hvor der er meget kalk i jorden og dårligst i stiv lerjord eller i jord mættet med vand.

Bøg i skoven

Der er få planter i bunden af en bøgeskov, fordi bøgen danner en tæt bladmosaik der forhindrer lyset i at nå ned til jorden. (Gribskov). Foto: Søren Fodgaard

Veddets udseende og struktur

Splint og kerne ser ens ud på bøg. Men ofte dannes i skoven en rødbrun “falsk” kerne, kaldet rødkerne, som opstår i forbindelse med såring af veddet eller i forbindelse med meget kolde vintre.

Veddets er lyst gulligt kulør når det fældes. Ved tørring og eksponering af lys bliver veddet mere rødbrunt.

Det er ikke let at se årringe på bøg. Det skyldes at veddet er spredtporet, og der er normalt ikke tydelig forskel på vår- og høstved. Dvs. strukturen i bøgetræ fremtræder meget ensartet. Man kan kende bøgeved på de mørkebrune kommaformede striber. Det er marvstrålernes udløb, som ses tydeligt i sidetræets overflade.

Afkast og produktion

På gode voksesteder vil bøgen begynde at give træ der kan sælges, når træerne er cirka 30 år. Man udtynder bøgeskoven ca. ti gange før bøgetræerne er hugstmodne. Det er de når de er mellem 90 og 120 år.

Bøg producerer omkring 12 m3 træ per hektar jord, hvert år, varierende fra 14 på den gode lerjord og 10 på mere gruset jord.

 

Bøgens ved har kommaer.

Bøgens ved er let kend fordi det har “kommaer”. (Foto: Janne Bavnhøj)

Tværsnit af bøg

Tværsnit af bøg. (Kilde: Træsamlingen. DTI Træteknik, ukendt årstal).

Naturlig holdbarhed

Splintveddet er ikke holdbart. Hvis kerneved fra bøg sættes op i overdækket udemiljø uden kontakt med jord og vand, kan man regne med en holdbarhed på 5 – 10 år.

Kerneveddet indeholder ikke beskyttende bistoffer og er derfor ikke særlig holdbart i kontakt med jord. Kernetræ af bøg har derfor ringe naturlig holdbarhed mod trænedbrydende svampe og hører til varighedsklasse 5 i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995). Klasserne går fra 1-5 hvor 1 er bedst og 5 er dårligst. Denne holdbarhed svarer til ask, ahorn, dunbirk og bævreasp.

Hvad bruges bøg til?

Bøgetræ er meget anvendt til indendørs brug, hvor dens gode styrkeegenskaber kan udnyttes til produktion af fx: Snedkertræ, inventar, legetøj, træsko, møbler, skuffesider, finér, værktøj, krydsfinér, gulve, papir, viscose m.m.  Tandstikker og ispinde er ofte lavet af bøg fordi træet ikke giver eller tager smag.

Bøg bruges ikke udendørs fordi træarten har så ringe holdbarhed i udemiljø, uden imprægnering.

Tidligere anvendtes betydelige mængder creosotolieimprægneret bøg til jernbanesveller.  Anvendelsen blev dog forbudt i 2001 fordi creosot viste sig at være kræftfremkaldende (Redegørelse fra arbejdstilsynes.)

Når man bruger bøg, skal der tages hensyn til stort svind og kvældning når luft fugtigheden varierer.

Bøg er godt til brænde fordi det er let at kløve og fordi det har høj rumvægt.

Bearbejdelighed

Slidet på værktøjet er middel når man bearbejder bøg. Vinklen på skærende værktøjer skal være 30° for at få de bedste resultater. Når du bruger søm og skruer i bøgetræ skal der bores for.

Bøg er meget velegnet til formspænd og til stukkede emner.

Overfladebehandling

Den tætte og finporede træstruktur giver gode resultater ved alle normale overfladebehandlingstyper. Ved dampning og bejdsning kan bøgens kulør ændres.

Som alt andet træ vejrgrånes bøg i løbet af få år på grund af solens fotokemiske nedbrydning. Se tillige overfladebehandling af træ.

Limning

Limning med egnede limtyper giver ikke anledning til problemer. For at opnå den bedste vedhæftning bør limfladerne være nybearbejdede.

Imprægnerbarhed

Bøg er let at imprægnere Dvs. bøg er i imprægneringsklasse 1 i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995).

Fysiske- og mekaniske egenskaber

Bøg er en relativ hård træart. Vægten kan variere, men middelvægten er ca. 680 kg/m³.

Nedenfor er angivet gennemsnitsværdier for bøgs fysiske og mekaniske egenskaber anført i litteraturen. Den naturlige variation i veddet er årsag til, at variationen på de angivne værdier er meget stor.

 Parameter   Værdi
 Densitet:  
 Tørrumvægt (ovntør)  660-680-720 kg/m³
 Vægt (lufttør)  690-710-750 kg/m³
 Svind: Fra frisk træ til absolut tørt:  
 Radialt  5,8 %
 Tangentialt  11,8 %
 Volumen  17,6 %
 Mekaniske egenskaber for små knastfrie prøver med 12 % træfugt:   
 Trækstyrke i fiberretningen  135 Mpa
 Trykstyrke i fiberretningen  52-56 MPa
 Bøjningsstyrke i fiberretningen  105-118 MPa
 Elasticitetsmodul i fiberretningen  10.000 – 16.000 MPa
 Hårdhed, [Janka] i endetræ  78-83 MPa
 Tabel nr. 1 Mekaniske egenskaber
(Kilder: Træhåndbogen, 1980; Center for Wood Anatomy Research)

 

I skovdyrkning er bøgens nedre grene skygget væk.

I skovdyrkning er bøgens nedre grene skygget væk.

Kilder

Hjemmesider

Bøger

  • Anbefalede plantenavne www.gads-forlag.dk læs også artiklen om Trænavne med 6000 år på bagen
  • Skove og plantager 2000 www.dst.dk/publikation.aspx?cid=3132
  • Danmark træer og buske
  • Træer og buske i Danmark Gyldendal
  • Gyldendals farveflora
  • Brænde og brændeovne
  • W.E. Brown: Timbers of the world no. 6. Timber research and development association. Buckinghamshire HP14 4ND England 1978
  • Peter Moltesen: Skovtræernes ved og dets anvendelse. Skovteknisk Institut 1988
  • Carl Mar: Møller: Vore skovtræarter og deres dyrkning. Dansk Skovforening 1965 Dansk Skovforening (http://www.skovforeningen.dk)
  • F. Kollmann: Technologi des Holzes. 1951
  • Tind, Kirsten:  Danmarks flora, Gyldendal 2003
  • Skoven og dens dyrkning (1988), H.A. Henriksen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
  • Skove og plantager 2000

Håndbøger om træ

  • R. H. Farmer: Handbook of hardwoods. Building Research Establishment (BRE). WC1V 6HB London, England 1972
  • TRÆ 69 – 80 træarter
  • Træbranchens Oplysningsråd: TRÆ 12: 12 træarter i Skandinavien. Træbranchens Oplysningsråd 1963
  • Villy E. Risør: Træhåndbogen. Borgen 2003 2. udgave 407ISBN 87-418-2845-3. Bogguide

Standarder, normer, regler, love m.m.

  • DS/EN 350-2:1995 Holdbarhed af træ og træbaserede produkter, – Naturlig holdbarhed af massivt træ. Dansk Standard 1995
  • Tidskrifter
  • Julius B. Boutelje & Rune Rydell: Träfakta, 44 träslag i ord och bild. Trätek – Stockholm Publ. nr. 8604028, Trätek – Stockholm 1995

2 kommentarer

  1. Danni Nielsen siger:

    Hej.
    Jeg vil gerne høre om jeg må have lov til at dele artikler fra jeres side, på mine Facebook side?
    Jeg er trædrejer og vil gerne dele noget viden om træ til mine kunder.

    Mvh. Danni Nielsens traedrejning.

  2. Svend Jensen siger:

    Citat: “bronzealdermanden og vikingen har formentlig sagt bøg når de pegede på et bøgetræ.”
    Mig bekendt er bøg indvandret for ~1500 år siden, altså kan bronzemanden ikke have kendt til bøgetræer.
    Men en viking ville kende bøgetræer.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Bøgetræer drikker som elefanter

Skovens træer tørster også i dette års rekordsommer. Men tørsten slukkes ikke med 2 eller 3 liter vand om dagen. Et velvoksent bøgetræ drikker mellem 150 og 200 liter om dagen for at overleve varmen.

Fæld træer med dynamit

Dynamit under bambussen? Ja, det kunne man godt ønske sig, når man har knoklet en hel weekend med spade, økse og reb, uden at rodkagen har rokket sig ret meget. Men inden du løber i byen for at købe en stang dynamit bør du nok læse videre her.
Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×