Byggesystemer i træ

Byggesystemer i træ

By og Boligministeriets ”Boligpolitiske Handlingsplan 98” peger på, at byggeriet skal være mere effektivt – dobbelt værdi til halv pris og samtidig skal kvaliteten såvel teknisk som arkitektonisk forbedres. Et af de byggematerialer, der har været på tale, er træbaserede byggekomponenter.

Ny byggeskik i træ?

Kan vi gennem industrielt håndværk skabe en ny byggeskik i eksempelvis træ, der kunne få betydning for udviklingen af en nu arkitektonisk æstetik? Og hvorfor netop pege på træbaserede byggekomponenter som et felt for produktivitetsudvikling i byggeriet?

I forbindelse med træbyggeri er der et minimum af byggefugt, hvorimod for eksempel murarbejde tilfører store mængder af vand, som skal tørre, og byggetiden er derfor længere end ved et byggeri opført i træ. Med træet kunne man faktisk minimere byggetiden, og en hurtig byggetid kan føre til konkurrencedygtige priser, som kan give et billigere byggeri.

Træ er et let, fleksibelt og forarbejdningsvenligt materiale, der giver mulighed for en forening af håndværk og industri til nogle produkter, det ikke er muligt at lave på en travl byggeplads.

Erfaringerne har vist, at træ er velegnet til seriebyggeri, som kan fremstilles på fabrik. Gør man en indsats på det område, vil man komme frem til noget væsentlig billigere end det tunge byggeri. Samtidig rykker nye teknikker og træbaserede produkter hele tiden grænserne for træets anvendelsesmuligheder.

Pladematerialer, som for eksempel krydsfinér, spånplader og fiberplader, medvirker til at øge træets aktuelle anvendelighed i byggeriet, og derfor er træ indlysende at pege på som et velegnet materiale for industrialiserede byggekomponenter.

Svensk tradition for typehuse af træ

Svenskerne bruger i vid udstrækning træ i byggeriet. For eksempel har man udviklet et typehus, som kan købes færdigmonteret fra fabrik. Husene er en stor eksportvare til bl.a. Danmark, hvor de i de seneste år har været utrolig populære, specielt blandt private bygherre.

Anneberg hus – et eksempel på svensk typehus der kan opføres på en dag.

Med inspiration fra netop Sverige har vi herhjemme uden større gennemslagskraft i flere omgange forsøgt at tage denne tradition til os. Det betyder, at vi reelt har erfaringer, som man godt kunne tage udgangspunkt i ved udviklingen af komponentbyggeriet i Danmark.

Danske træhuse

Et par af eksemplerne er, at vi altid har bygget mange sommer- og fritidshuse i træ, og arkitekterne kastede sig allerede i 1930erne ud i de første eksperimenter med seriefremstillede sommerhuse.

I 1937 udviklede Peter Bredsdorff og Aage Madsen et standardsommerhus, der blev fabriksfremstillet af A/S Hillerød Savværk (Kilde:  Arkitekten Månedshæfte, 39 årgang, s 106, 1937). Huset var baseret på to meter brede vægelementer i husets fulde højde. Elementerne blev skruet sammen med synlige franske skruer, og afstivet af spærfagene og de gennemgående tværskillerum.

Gulv og tag blev lagt på stedet eller bragt ud i plader. Også arkitekten Oscar E. Kjers udviklede et transportabelt Weekendhus. Det blev leveret direkte fra fabrik i seks færdige flager – bund, fire sider og tag, der kunne samles af enhver med skruetrækker og skruenøgle. Bunden bestod af en ramme med gulvbrædder; siderne af lægteskelet med indvendig beklædning af krydsfinér og udvendig med særligt profilerede brædder. Taget bestod af spær, der indvendig var beklædt med krydsfiner og udvendig med brædder, der var dækket med aluminiumspap. Foruden huset kunne man købe færdigfremstillet inventar .

Inden for boligbyggeriet er der også lavet en del eksperimenter med komponentbyggeri, som for eksempel de finske præfabrikerede træbebyggelser i Århus og Esbjerg fra efter krigen og Halldor Gunnløgsson & Jørn Nielsens byggesystem af etagehøje, rumstore volumensektioner fra 1976-77, de var fremstillet som samlebåndsproduktion i fabrikslokaler. Disse boligbebyggelser er beskrevet i artiklen Træhuse som boliger i Danmark.

Espansiva af Jørn Utzon

I det omfattende typehusbyggeri i 1960erne og 70erne fik træ en lille niche, især i form af halvfabrikata til selvbyggere. Et fint eksempel på et sådan system var ”Espansiva” fra 1970erne af Jørn Utzon (E), der i princippet er et selvbyggersystem, hvor systemet var udviklet på en sådan måde, at man kunne købe enten et fuldt færdigt fremstillet hus, eller man havde frihed til selv at komponere enhederne ud fra egne kriterier. Endelig kunne man få en arkitekt til at sammensætte modulerne efter klientens ønsker og den enkelte grunds specielle forudsætninger.

Espansiva” fra 1970erne af Jørn Utzon.

Espansiva-systemet var opbygget som additionsarkitektur med selvstændige enheder, hvis størrelse passet til forskellige funktioner og rum. Grundsystemet havde fire forskellige bygningsenheder. Selve systemet bestod af fire søjler af laminerede træplanker placeret i hjørnerne, et gulv af letvægts betonelementer, hævet en smule over jorden på nedgravede betonrør og præfabrikerede betonbjælker. Søjlerne og gulvelementerne hvilede på betonelementerne, og endelig bestod taget af krydsfiner med isolering lagt i elementer. Tagbeklædningen kunne bestå af et hvilket som helst materiale, og på samme måde kunne væggene beklædes med forskellige lette vægpaneler, eksempelvis krydsfiner, eternit, glaspartier og metalplader, som blev boltet til søjlerne eller tunge materialer som mursten, beton moduler og letvægtsbeton.

Skitser til Espansiva

Desværre blev Espansiva Byg-systemet som bekendt aldrig til noget stort, men der er dog opført et prøvehus beliggende i Gl. Hellebæk i Nordsjælland. Prototypen har givet mulighed for at prøve komponenternes anvendelighed i praksis, og der blev monteret med forskellige tag- og facade materialer, og det blev også anvendt forskellige dør- og vindueskomponenter.

Træhuse i flere etager

Efter at det igen er blevet tilladt at opføre træhuse i mere end to etager, har Nova 5 opført ”Det nye etagehus i træ” fra 1998 i Herning og Hørsholm (Kilde: ARKITEKTERN magasin, nr. 26-1998). Trækonstruktionerne kommer til byggepladsen i form af elementer, som monteres på stedet. Visse sektioner er opført som voluminer i beton, og husene er senere beklædt udvendig med såvel træ som andre materialer.

Trigesvej i Herning. Vestgavl beklædes med thujabrædder (WRC, dvs. nordamerikansk thuja) og zink på cementspånplade.

På baggrund af disse erfaringer med komponentbyggeriet i Danmark kan man undre sig over, at alle disse gode intentioner aldrig blev til noget stort.

Udviklingen af de seriefremstillede sommerhuse fra 1930erne gik imidlertid naturligt i stå, da man under krigen brugte alle ressourcer til andet end at bygge huse.

Efter krigen var det stadig et problem at skaffe velegnet tømmer, og den indenlandske produktion kunne slet ikke følge med. Selv om man kunne skaffe træ fra de øvrige nordiske lande til eksempelvis nødbyggeriet i 1940erne, vendte arkitekternes interesse sig mod nye materialer, da man ikke længere havde problemer med materialemanglen.

Systemet med rumstore volumensektioner, der blev udviklet til Sortemosen af arkitekterne Gunnløgsson og Nielsen, var tilsyneladende yderst rationelt, men arkitekterne var forud for deres tid. Har det generelt været for dyrt at fremstille så store moduler på fabrik og har det måske været uhensigtsmæssigt at transportere så megen luft? Samtidig har bygherrerne måske haft en vis skepsis over for byggemetoden, som var noget sært udansk, og de kan have været i tvivl om kvaliteten var god nok. Hvad angår Utzons forsøg og tanker om det additive byggeri, kan man undre sig over, at dette bygningsdelsystem aldrig blev mere udbredt. Måske har der i alt for høj grad været udtryk for en arkitektonisk tænkning mere end et egentligt selvbyggersystem, hvor systemet i virkeligheden bestod af for mange dele, der har kunnet for lidt. Systemet har nok været for dyrt og kompliceret, selv om det var ment som simpelt og let at gå til.

Luksushuse i træ til lavpris

I de seneste år er mange private bygherre blevet lokket med luksushuse i træ til lavpris. Priserne på disse helårshuse er nærmest uhørt lave efter danske forhold, da de produceres på samlebånd til discountpriser på fabrikker i Sverige efter forbillede fra bilindustrien. Kvadratmeterpriserne ligger mellem 5000 og 6000 kroner for en standardmodel eksklusive udgravning og stikledning. Et andet eksempel er Trelleborgs 0-energi-hus med medbyg fra 2160 kroner + moms pr. m2. 

Til gengæld er der ikke levnet meget plads til individuelle ønsker om ændringer af husets ruminddeling eller vinduesplaceringer, Individualiteten består i en tilbehørsliste, hvor man kan vælge mellem forskellige typer døre, hårde hvidevarer, gulvbelægning, skabslåger etc.

I nogle tilfælde har det vist sig, at husene ikke er forsynet med f.eks. drypnæser, så de har svært ved at modstå det fugtige danske klima. Der har for nogle huses vedkommende endda vist sig at være juridisk forvirring om produktgarantien på byggeriet. Til gengæld ankommer huset til byggepladsen i elementer tidligt om morgen, og allerede samme eftermiddag er huset klart til brug med strøm på ledningerne, vand i rørene, varme på radiatorerne og et fungerende køkken og badeværelse.