Tags:

Canada – Skove og skovbrug

Canada generelt

Canadas flag signalerer træets betydning for nationen. Bladet forestiller en sukkerløn (Acer saccharum) som på engelsk hedder sugar maple. Flaget kaldes derfor også ”the maple leaf”.

 

Canadas flag "the maple leaf"
Areal: 9.090.000 km². Det er 200 gange større end Danmark.

  • Indbyggertal: 33,1 millioner. Det er 6 gange mere end Danmark.
  • Canada har omtrent samme areal som USA, men kun 1/10 af indbyggertallet.
  • Bruttonationalprodukt pr. indbygger i 2005: 34.000 US$. Det er meget tæt på det danske på 34.600 US$ (Kilde: CIA World Factbook).

 

Skov- og træsektorens økonomiske betydning

Skovbruget og træindustrien spiller en stor rolle for den canadiske økonomi – og især for de mere end 300 fjerntliggende kommuner. Her udgør indtægter fra skov- og træindustrien mere end 50 % af den samlede økonomi.

Omkring 360.000 mennesker er direkte beskæftiget i skovbruget eller træindustrien. Derudover beskæftiger sektoren 524.100 mennesker indirekte (Kilde: The State of Canada’s Forests 2005-2006).

I 2005 var den samlede eksportværdi af canadiske skovprodukter 41,9 milliarder canadiske dollar (ca. 205 milliarder kr.). Ca. 5 % af eksporten gik til EU-lande.

I 2005 bidrog skov- og træindustrien med 2,9 % af Canadas bruttonationalprodukt (Kilde: The State of Canada’s Forests 2005-2006).

Skovareal

Skovareal: 310 millioner hektar (ha). Det er 35 % af hele landarealet. Og det er 500 gange mere skov end der er i Danmark.

 

Canadas skovdække

Kort over Canada med indtegnede skovområder og andre træbevoksede arealer (foto: Natural Resources Canada, Canadian Forest Service)

 

15 millioner ha er afsat til reservat eller nationalpark. De resterende 295 millioner ha er potentiel produktionsskov. Der er dog kun kommerciel tømmerproduktion på 144 millioner ha.
Mere end 70 % af Canadas skov- og andet træbevokset land har aldrig været skovet og 40 % betegnes som ikke-kommerciel vildmark (Kilde: The State of Canada’s Forests 2005-2006).

Skovarealet var ifølge FAO stabilt perioden 1990-2005 (Kilde: FAO: State of the Worlds Forests 2005).

Canada har verdens 3. største skovareal og er kun overgået af Rusland og Brasilien (Kilde: FAO Forestry Department country pages, 2003). Canada rummer hele 10 % af verdens samlede skovareal.

På trae.dk kan du læse mere om verdens skove i tal.

Hugst og tilvækst

Årlig hugst: i 2005 var den 245 millioner m³ (Kilde: The State of Canada’s Forests 2005-2006).

Samlet træreserve (=stående vedmasse): Over 30 milliarder m³ (Kilde: FAO Forestry Department country pages, 2005). Det er 400 gange mere træ end der står i de danske skove. Reserven har ifølge FAO været uændret siden 1990.

Tilvæksten af træ pr. hektar er relativt lille i Canada, gennemsnitligt 1,6 m³ /ha/år bl.a. på grund af det kolde klima (gennemsnitlig tilvækst i Danmark er 7,0 m³ /ha/år) (Gundersen, Gamborg og Hansen, 1998).

Ikke al skov er geografisk eller lovgivningsmæssigt tilgængelig for træhugst. De canadiske myndigheder fastsætter ud fra løbende vurderinger et loft for den årlige tilladte hugst. Siden starten af 90’erne har denne maksimale mængde ligget mellem 225 og 235 millioner m³ /år, hvoraf hugst af nåletræer udgør langt størstedelen. Den faktiske hugst af nåletræer har siden starten af 1990’erne ligget på ca. 90% den maksimalt tilladte mængde, mens hugst af løvtræer er steget fra 35% til 62% af den tilladte mængde (Kilde: The State of Canada’s Forests 2005-2006).

Skovejere

94 % af Canadas skovareal ejes af provinserne, føderale eller territoriale myndigheder. Kun 6 % af skovarealet er privatejet. Disse skove er fordelt på mere end 425.000 ejere (Kilde: FAO Forestry Department country pages, 2003).

Myndighederne overdrager skovdriften til private skovningsfirmaer mod betaling i form af procenter af indtægterne og afgifter. Myndighederne stiller samtidig krav til firmaernes drift af skovene (Kilde: The State of Canada’s Forests 2005-2006).

Træarter

De canadiske skove domineres af nåletræer af slægterne gran (’spruce’), fyr (’pine’) og ædelgran (’fir’). Disse arter udgør ca. 55 % af den stående vedmasse.
De handelsmæssigt vigtigste nåletræsarter har de canadiske navne “white spruce”, “black spruce”, “balsam fir” og “lodgepole pine”. Andre arter er bl.a. sitkagran og “red cedar” (Kæmpethuja) og douglasgran.

Canadiske løvtræer tæller bl.a. arter af asp (13 % af den stående vedmasse), birk (4 % af den stående vedmasse) og ahorn (Kilde: FAO Forestry Department country pages, 2005).

Driftsformer og forvaltning

I maj 2003 blev den nationale skovstrategi for perioden 2003-2008 fremlagt. Visionen er at ”sikre at den langsigtede sundhed for Canadas skove opretholdes og øges til fordel for alle levende organsmer, og for de sociale, kulturelle, miljømæssige og økonomiske aspekter for alle canadiere nu og i fremtiden” (Kilde: The State of Canada’s Forests 2002-2003).

Myndighederne stiller krav

De offentligt ejede produktionsskove drives af private skovningsfirmaer under myndighedernes overordnede styring.

I forbindelse med udstedelse af skovningsrettigheder stiller myndighederne krav til driften af skovene, herunder udarbejdelse af langsigtede driftsplaner som er i overenstemmelse med de regionale retningslinier for skovdrift.

De fleste aftaler indeholder krav om hurtig tilplantning/foryngelse af de skovede arealer (Kilde: The State of Canada’s Forests 2005-2006).

Renafdrift

Renafdrift, hvor hele bevoksningen fældes på en gang udgør den mest udbredte skovningsmetode i Canada. I 2004 blev der på 89 % af skovningsarealet udført renafdrift.
Dog er skovningsteknikkerne under forandring, så der efterlades flere unge træer og træer i grupper så mulighederne for selvforyngelse forbedres.

Selektiv hugst

Selektiv hugst, hvor kun udvalgte træer i bevoksningen fældes, anvendes i bevoksninger med bred aldersfordeling, særligt i landets østlige løvskove (Kilde: Canadian Council of Forest Ministers, 1998).

Selektiv hugst, hvor kun udvalgte salgbare træer fældes, blev i 2004 brugt på ca. 9 % af skovningsarealet. (Kilde: National Forestry Database Program 2004).

Foryngelse

I Canada anvender man i høj grad naturlig foryngelse, også kaldet selvforyngelse, af skovene. Ved selvforyngelse spredes de efterladte træers frø naturligt og bliver starten på den nye vækst.
I 2004 blev ca. 60 % af de skovede arealer ved forynget ved selvforyngelse, mens resten blev forynget ved plantning eller såning (Kilde: National Forestry Database Program 2004).

 

Selvforyngelse - De ældre træer har spredt deres frøpuljer, og der sker nu en naturlig foryngelse i området (Foto: Simon Auken)

Selvforyngelse – De ældre træer har spredt deres frøpuljer, og der sker nu en naturlig foryngelse i området
(Foto: Simon Auken)

Andre hensyn i skovbruget

Renafdrift tæt på vandløb og søer undgås normalt i Canadas statsejede skove blandt andet for at undgå skadelig tilførsel af næringsstoffer og udvasket jord til vandvejene (Kilde: Canadian Council of Forest Ministers, 1998). Fældning af træer tæt på vandløb kan også hæve vandtemperaturerne, hvilket kan være kritisk for fiskebestanden.

I visse stater har man ved hjælp af vejledninger og uddannelse forbedret skovningspraksis således, at der anrettes mindre skade på jordbunden i skovene (f.eks. ved sammenpresning af jorden). Dette har betydning for træernes vækstmuligheder. Canadiske forsøg har vist, at brug af skovmaskiner, der både kan fælde træerne og køre dem ud af skoven, er mere skånsomt end manuel fældning og udslæbning af træerne (Kilde: Canadian Council of Forest Ministers, 1998).

De produktive skove i Canada huser mange stammer af de oprindelige folkeslag. Mange af disse befolkningsgrupper lever som jægere og samlere og er stærkt afhængige af skovenes tilstand.

I de fleste provinser anerkender lovgivningen den oprindelige befolknings ret til at fiske, jage og anvende vildtfælder. De har dog som regel ikke rettighederne til tømmerhugst i deres områder (Kilde: Canadian Council of Forest Ministers, 1998).

Naturlige forstyrrelser

Skove rammes fra naturens hånd af forstyrrelser som er vigtige for at skoven forynger sig .Skovbrand, vind, sne, insekter og svampe fjerner gamle eller svækkede træer og frigør næringsstoffer som sikrer opvæksten af nye træer.

Forstyrrelserne kan dog have alvorlige økonomiske konsekvenser for skovbruget. I Canada har insekter afløvet 13,1 million ha i 2004, hvilket svarer til et område 3 gange så stort som hele Danmark. I British Columbia kæmper skovejerne i disse år mod et massivt  barkbilleangreb (Dendroctonus ponderosae). I 2005 var 8,7 millioner ha skov angrebet alene i British Columbia (Kilde: Government of British Columbia 2006).

I 2005 blev der registreret 7438 skovbrande der ødelagde et samlet skovområde på 1,7 millioner ha (Kilde: State of Canada’s Forests 2005-2006).

Certificering af Canadas skove

Certificering er en metode til at dokumentere at skovdriften lever op til visse krav .

Canada råder med sine 120 millioner ha over verdens største cerificerede skovområde. De certificerede skove dækker et areal der svarer til to gange Frankrigs størrelse.

Certificeringen er foretaget med tre forskellige certificeringsordninger: Canadian Standards Association (CSA), Forest Stewardship Council (FSC) og Sustainable Forestry Initiative (SFI) (Kilde: State of Canada’s Forests 2005-2006).

Læs mere om certificering og de enkelte certificeringsordninger på trae.dk.

Fredninger

Et voksende antal nationalparker og beskyttede områder freder ca. 8 % af det potentielt tømmerproducerende skovareal. Op mod 40 % af det samlede skovareal er beskyttet i varierende grad gennem offentlig planlægning eller certificering (kilde: The State of Canada’s Forests 2005-2006).

Miljøbevægelser har ligesom i f.eks. Sverige rejst debat om, hvor store skovarealer, der bør fredes for at beskytte de oprindelige uforstyrrede skovøkosystemer (Kilde: The State of Canada’s Forests 2004-2005).

Forsyning af canadisk træ til Danmark

Vores hovedleverandører af træ er landene lige omkring os – Sverige, Finland, Tyskland samt Danmark selv. Canada er dog blandt vores større leverandører udenfor nærområdet.
Omkring 0,5-1% af Danmarks forbrug af træ- og papirvarer er produceret i Canada. Disse tal er beregnet på basis af m³ råtræekvivalenter (dvs. regnet tilbage til den mængde råtræ, der er anvendt til produkterne).

Oveni skal lægges den mængde træ, der bruges til møbler, bøger og andre højt forarbejdede træbaserede varer, vi måtte importere fra Canada. Disse mængder er ikke opgjort samlet for Danmark (Kilde: Gundersen, Gamborg og Hansen, 1998).

Canada er verdens største eksportør af træ- og papirvarer. 17 % af verdenshandelen med skovprodukter stammer fra Canada (Kilde: The State of Canada’s Forests 2005-2006).

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×