Danmarks skove – fra istiden til fremtiden
Istiden delte Danmark
15.000 år f.Kr. var det meste af Danmark dækket af is. Kun Vestjylland var isfrit. Derfor blev Danmark delt i to områder med vidt forskellige jordtyper: Vestjylland med en sandet og næringsfattig jord. Og Østjylland og Øerne med en leret og frodig jord, hvor træer vokser hurtigere end i Vestjylland.
Træerne indvandrer efter isen
Da isen smeltede omkring 10.000 år f.Kr., indvandrede planter, dyr og mennesker syd fra. Gradvis blev Danmark dækket af skov. Først indvandrede træer som birk, asp og skovfyr.
Det er træarternes pionerer, som hurtigt kan kolonisere ubevoksede arealer. Senere fulgte hassel, elm, lind, eg, el, ask og flere endnu. Bøgen indvandrede først til Danmark omkring 1500 år f.
Skoven trues af landbrug
Allerede omkring 3000 år f.Kr., i bondestenalderen, blev den oprindelige skov trængt tilbage, da danskerne begyndte at dyrke korn. Skovrydningen fortsatte gennem bronzealderen, jernalderen og vikingetiden, hvor bønderne fik mere effektive redskaber til at fælde og bearbejde træer med.
Omkring 1200 e.Kr. var Danmark blevet et landbrugsland. Ingen skove var upåvirkede af mennesker. Skoven havde en central plads i danskernes tilværelse: Den sikrede træ til huse, skibe, vogne og redskaber. Unge træer blev fældet og brugt til hegn omkring markerne. Og ikke mindst leverede skoven brænde – datidens vigtigste energikilde.
Oldensvin spiser kommende træer
Svinene åd sig fede i agern og bog om efteråret. Og mange af de træer der alligevel voksede frem holdes nede når kvæget græssede i skoven om sommeren. Ejendomsforholdene var komplicerede: I samme skov kunne vidt forskellige personer have retten til at udnytte henholdsvis de store træer, underskoven og græsningen. Kongen og adelen lagde beslag på skov til jagt, især på hjortevildt.
Det var mere end skoven kunne tåle. Den blev brugt intensivt og kortsigtet, og der kom ikke ny skov efter den gamle.
Skovrydning skaber hede
Skovrydningen medførte at den magre jord i Jylland groede til med lyng – der dannedes hede. Det gav store problemer med vind og sandflugt.
Skoven tæt på udrydning
I 1600- og 1700-tallet udstedte Kongen flere forordninger om “bevarelse og opelskning” af ny skov, men stort set uden virkning. Sidst i 1700-tallet var Danmarks skove tæt på helt at blive udryddet på grund af det planløse overforbrug.
Skoven reddes
Den danske skov reddes på målstregen omkring år 1800. Presset på skoven blev mindre gennem import af tømmer og især import af stenkul til erstatning for brænde.
Landbrug og skovbrug blev adskilt ved landboreformerne sidst i 1700-tallet og ved Fredskovsforordningen af 1805. Græsningen i skoven blev forbudt. En af de vigtigste reguleringer i Fredskovsforordningen var at skoven fra det tidspunkt skal vedblive med at være skov – Det man kalder “fredskov”. Fredskovsprincippet er endnu i dag en bærende del af skovloven og det betyder, at skovejerne har pligt til at etablere ny skov, når den gamle skov skal fældes.
Formålet med skovdriften skal nu især være langsigtet træproduktion. Derfor hugges der ikke mere træ i skoven end dens egen tilvækst.
Tilplantning af Danmark
I begyndelsen af 1800-tallet var kun 2-3 % af landet dækket af skov.
Men så begyndte skovrejsningen at tage fart, navnlig i Vestjylland hvor store hedearealer blev plantet til. Formålet var at dæmpe sandflugten, øge træproduktionen og dermed udvikle de fattige egne. Der kom ekstra skub i skovrejsningen fordi man havde held med at plante bjergfyr. Den kan gro på heden selv om der er ringe næring og meget vind.
Efterhånden indførte man træarter, der vokser hurtigere. Især rødgran, som i dag dominerer skovene på heden. Rødgranens træ er værdifuldt fordi det kan bruges til mange formål. Så op gennem 1900-tallet blev der også plantet gran mange steder i Østjylland og på Øerne.
Skovene i dag og fremover
I dag (2021) er cirka 14,7 % af Danmark dækket af skov. Læs mere her
Der er politisk enighed om, at Danmark skal nå op på mindst 20 % skov inden 2100.
I Danmarks nationale skovprogram kan du læse mere om mål og retning for det politiske arbejde med skov i Danmark.
4 kommentarer
Kan i oplyse mig om skovens udbredelse i Nørreådalen?
Hvornår og hvor har der været skov?
Hej
Hvad er det gamle ord for skovrydning ?- som man ser på nogle vejskilte/stednavne ?
-rød: Allerød, Birkerød osv.
Har der været skov hvor Limfjorden er nu? Der er ingen Rav.