Danmarks skove i tal

Danmarks skove i tal

Den seneste samlede statistik over Danmarks skove findes i Skovstatistik 2018, og er grundlaget for tallene i denne artikel.

Nye tal for Danmarks skove er på vej fra Instituttet for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) og man forventer, at de vil vise et lignende skovareal.

 

Skovarealets nøgletal

14,6% af Danmark er dækket af skov. Det samlede skovareal blev i 2018 opgjort til 627.338 ha. Herudover er Danmark dækket af 42.000 ha andet træbevoksede areal. I forhold til de seneste opgørelser er skovarealet svagt stigende. Det største skovareal findes i det midtjyske område, mens den største andel af skov findes i Region Hovedstaden

 

Skovarealet 1881-2018. fordelt efter skovtype. Skraverede arealer viser forskellen mellem opgørelserne ud fra de tidligere skovtællinger og en senere kortlægning af skov ud fra satellitbilleder. “Andet” inkluderer juletræer, midlertidigt ubeplantede arealer mm.
S. 5. Skovstatistik 2018 (2. udgave), IGN

 

 

 

Tabel 1.1 Arealet med skov.
S. 11. Skovstatistik 2018 (2. udgave), IGN

På landsplan består skovene af

      • 43 % ren løvskov

      • 38 % ren nåleskov

      • 14 % blandet

      • 05 % juletræer

 

 

Det største skovareal findes i det midtjyske område, mens den største andel af skov findes i Region Hovedstaden.

 

 

 

 

Fordelingen for de enkelte træarter er:

Fordeling af skovarealet til arter og artsgrupper 2018
Fordelt som artens andel af skov bevoksningens grundflade.
S. 6. Skovstatistik 2018 (2. udgave), IGN

 

 

Der er stadig mere nåleskov end løbskov i Danmark selvom andelen af nåletræ er faldet siden sidste skovtælling.

Der er stadig mere nåleskov end løvskov i Danmark, selvom andelen af løvskov stiger. Foto: Søren Fodgaard

Skovarealet vokser – især med løvtræer

 

Folketinget besluttede i 1989 at fordoble Danmarks skovareal i løbet af en trægeneration. Det vil sige at skovarealet i 2100 skal være omkring 900.000 ha (eller mere end 20 % af Danmarks areal).

Siden Folketingets beslutning er skovarealet vokset med cirka 3000 hektar om året, så det går den rigtige vej, men det skal gå hurtigere, hvis fordoblingen skal nås til år 2100.

Tilplantningen sker især i Jylland.

I 2004-2005 så man en stigning i rejsning af løvskov. Dette skyldtes bl.a. januarstormen i 2005 og statens tilskud til etablering af løvskov. Selvom der ikke længere ydes samme tilskud til skovrejsning med løvtræer, har tendensen fortsat. Især eg og bøg, vi får mere af i øjeblikket. Fra 1990 til 2017 er andelen af løvtræ øget fra 34,3 pct. til 43,5 pct. af det samlede bevoksede areal. I skovbrugets lange tidsperspektiv er dette en markant udvikling. Hvis stigningen i løvtræarealet fortsætter de kommende 10 år, vil løvtræarealet blive lige så stort som nåletræarealet.

 

 

 

Skovenes ejere

  • 56 % af skovene ejes af private personer

  • 18 % af skovene ejes andre private parter, fx selskaber og fonde.

  • 20 % af skovene ejes af Staten

  • 4 % ejes af andre offentlige institutioner, fx kommuner.

  • 2 % af skovene er uvist

Ejerskab af skoven

1990

(1000 hektar)

2000

(1000 hektar)

Personligt ejede skove

192

351

Selskabs- og fondsejede skove

96

113

Statsejede skove

104

125

Øvrige offentligt ejede skove

24

25

Ukendt ejerforhold

13

I alt

417

627

Tabel 2: Det bevoksede skovareal fordelt efter ejerkategorier. Skove og plantager (2010)

 

 

Der er store regionale forskelle i antallet af skovejere. Østjylland har relativt mange skovejere, mens de private skove på sjælland typisk er samlet på færre større ejendomme.

Antallet af små skovejendomme i Danmark er meget stort. I alt er der over 26.000 skovejendomme i Danmark hvoraf  8.550 skove er under 2 ha, og de dækker tilsammen 25.000 ha eller 4 % af det samlede skovareal.

Samtidigt ejer 1% af Danmarks skovejere 1/3 af de samlede skove. Hvad der svarer til 207.000 ha, med et gennemsnitligt areal > 100 ha per ejendom.

 

Skovejendomme fordelt efter størrelse af areal.
I alt 585.607 ha der jf. Danmarks skovstatistik var skovdækkede i 2010 (Nord-Larsen et al. 2012)

 

 

Mere træ i skovene hvert år

  • Det er beregnet at der i 2018 var cirka 135 millioner m3 træ i Danmarks skove. Det svarer til 216 m3/ha  eller  en terning, der måler 513 meter på hver led.
  • Den biologiske tilvækst er beregnet til cirka 6,5 millioner m3 træ om året. Heraf kan 4,8 millioner m3 anvendes – resten er fx urørt skov, skovbryn, vådområder og efterladte træer til biodiversitet. Derfor stiger mængden af træ i de danske skove hvert år med 1,8 millioner m3.
  • Af de 4.8 millioner m3 som potentielt set anvendes, fældes kun 3,1 millioner m3 træ om året. De resterende 1.7 millioner m3 træ går til via naturlig død eller vælter under storme.

 

Tilvæksten i de danske skove er større end mængden som høstes. Der sker derfor en opsparing af træ. I Danmark arbejder man med at forøge arealet af løvtræer og at få en mere varieret, stabil og naturnær skovdrift. I disse år udlægges en del skovområder til urørt skov.

Der udlægges i alt 13.800 hektar til “urørt skov” og “anden biodiversitetsskov i 45 skove på statens arealer over de næste 50 år.

På statens arealer udlægges 10.200 ha urørte løvskove og nåletræsplantager helt uden træproduktion og 3.600 ha skov til biodiversitetsformål med en nedsat træproduktion. Når Naturpakken er implementeret, vil der i alt være 22.800 ha skov til biodiversitetsformål på statens arealer. Der er mere end en fordobling af det nuværende skovareal til biodiversitetsformål på statens arealer.

Læs mere om Naturparken hos Naturstyrelsen

 

 

Forvaltning af skovene

  • 45 % af skovarealet har eget forstligt personale. Det er især de store private skovejendomme og statsskovbruget.
  • 34 % af skovarealet får forstlig konsulentbistand, fx fra Skovdyrkerforeningerne, HedeDanmark eller andre. Det gælder typisk de mellemstore skovejendomme.
  • 17 % af skovarealet drives helt uden forstlig bistand. Det er typisk små skove på landbrugs- eller fritidsejendomme.
Bøg i skoven

Bevoksning med bøg. Foto: Søren Fodgaard

 

 

Danmarks 10 største skove

Skov- og Naturstyrelsen udsendte i 2004 denne liste over Danmarks 10 største skove:

 

Placering af Danmarks 10 største skove (2020)

 

Navn(e) Sted

Areal

(hektar)

Ejer – og andre bemærkninger
Skove syd for Silkeborg: Gludsted, St.Hjøllund, Skærbæk, Velling, Løndal, Addithus, Vesterskov, Thorsø, Sønderskov, Rye Nørreskov mv. Midtjylland 12600 Stat og private
Rold Skov Himmerland 8000 Stat og private. Tallet inkluderer cirka 1000 hektar skov øst for Madum Sø
Klosterheden Vestjylland 6400 Stat. Danmarks største samlede skovejendom
Grib Skov Nordsjælland 5600 Stat
Almindingen Bornholm 5000 Stat, kommune og private
Kompedal Plantage, Alhedens Skov mv. Midtjylland 4600 Stat og private
Løvenholm, Fjeld, Ramten mv. Djursland 4300 Private
Skramsø, Skærsø, Lyngsbæk mv. Djursland 4000 Private og stat
Slagelseskovene – Charlottedal, Valbygård, Frederikslund, mv. Midtsjælland 3900 Private
Tvorup, Nystrup, Vandet plantager Thy 3800 Stat
Herefter mange omtrent lige store skove

Tabel 3: Placering og størrelse af Danmarks 10 største skove

Naturstyrelsen har brugt disse kilder til at lave listen:

  • Danske Skovdistrikter 2000. Udgivet af Danske Forstkandidaters Forening (nu Jordbrugsakademikerne).
  • Digital arealanalyse af skov på Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk 1:200.000
  • Visuel gennemgang af Kort- og Matrikelstyrelsens kortværk 1:100.000 (ajourført 1995-2000) – kontrolleret på 1:25.000 kort på kritiske steder.

 

 

DEFINITIONEN AF SKOV

Naturstyrelsen har defineret skov som:

  • Naturligt eller menneskeskabt plantesamfund, hvori træer er dominerende (eller vil blive det, hvor træerne er fældet og endnu ikke gentilplantet)
  • Områder med skov, hvor skoven er sammenhængende
  • Veje og vandløb anses ikke for at dele en skov, hvis træerne støder op til vejen på begge sider af denne
  • Ubevoksede arealer indgår, hvis de kan anses for en mindre del, som indgår naturligt i skoven; klitområderne langs Vesterhavet indgår derfor f.eks. ikke i de beregnede skovstørrelser.

 

ANDRE DEFINITIONER

Skov: Areal større end 0,5 hektar og en minimumsbredde på 20 meter med træer højere end 5 meter og et kronedække på mere end 10 pct. eller med træer, der potentielt er i stand til at nå disse værdier på voksestedet. definitionen inkluderer midlertidigt ubevoksede arealer og hjælpearealer nødvendige for skovdriften, men ikke arealer domineret af landbrugs- eller bymæssig anvendelse, herunder sommerhusområder.

Andet træbevokset areal: Arealer med samme arealkrav som for skovdefinitionen, men et kronedække på 5-10 pct. af træer højere end 5 meter eller træer, som på voksestedet potentielt er i stand til at nå disse værdier; eller arealer med et kronedække større end 10 pct. af træ- eller buskarter, der ikke er i stand til at nå en højde på mere end 5 meter på voksestedet.

 

 .

KILDER

Læs Naturstyrelsens oplysninger om statens egne arealer på https://naturstyrelsen.dk/drift-og-pleje/arealoversigt/

Læs mere om skovenes tilstand i den nyeste Skovstatistik hos IGN (Nord Larsen et al.)

 

Danmarks Statistik – Hugsten i skove og plantager i Danmark efter areal, område og træsort

Danmarks Statistik – Skovbrugets bruttofaktorindkomst efter type

Danmarks Statistik – Juletræer og pyntegrønt bruttofaktorindkomst

 

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×