Danske skoves træer og træproduktion

Danske skove dyrkes normalt med i en omdrift på 50 - 150 år. Etablering foregår ved såning, plantning eller selvforyngelse.

Dyrkningen af skovene med henblik på træproduktion

De danske skove leverer ca. 25% af Danmarks træforbrug. Resten importeres – især fra vores nabolande.

Artiklen Danmarks skove i tal  giver detaljerne om træarterne, mængderne, samt hugsten og tilvæksten af træ i skovene.

Tilvæksten pr. hektar i de danske skove er cirka dobbelt så høj som hos vore nordlige naboer og desuden en af de højeste i Europa. Det skyldes et gunstigt klima, en overvejende frugtbar jord og en rationel skovdrift med grundig etablering af nye bevoksninger, hyppige tyndinger og brug af hurtigtvoksende træarter.

 

Eg fra 1835 i Grib Skov, Nordsjælland. Træet blev sammen med millioner af andre egetræeret og plantet i den periode for at sikre egetræ til den danske flåde. Da træerne blev hugstmodne i sidste halvdel af 1900-tallet havde flåden ikke brug for dem. Men træerne kan bruges til mange andre gode formål.
(Foto: Søren Fodgaard, Dansk Skovforening).

 

Eg fra 1835 i Grib Skov

 

Højskovsdrift

De fleste danske skove dyrkes i højskovsdrift. Det vil sige, at skoven dyrkes og tyndes over en lang periode, så man opnår en bevoksning af høje og tykke træer. Perioden fra skoven etableres (det vil sige plantes eller sås) og til skoven fældes kaldes en omdrift. Omdriften er længst for løvtræer (fx 100 år for bøg og 150 år for eg) og kortest for nåletræer (fx 50 år for rødgran).

Bøgeskov

Bøg i højskovsdrift. Foto: Skov og Landskab

 

Etablering af ny skov

Etablering af ny skov og foryngelse af gammel skov sker ved plantning, selvforyngelse eller såning. Ved plantning benyttes små træer, som er dyrket i planteskole. Ved selvforyngelse anvendes det naturlige frøfald fra den gamle bevoksning. Selvforyngelse bruges især i bøgeskove i Danmark. Såning af frø anvendes ikke så ofte i Danmark.

Man kan anvende skærmforyngelse, hvor man tynder kraftigt ud i den gamle bevoksning og derefter planter eller selvforynger under de tilbagestående gamle træer. På denne måde beskytter de gamle træer de nye træer mod bl.a. frost og tørke.

Tynding

En del træer fjernes ved tynding gennem hele omdriftstiden.

Man tynder ofte mange træer og ofte (”stærk tynding”) for at opnå store træer.

Første tynding foretages, når de unge træers kroner er groet sammen. For at gøre de første tyndinger i nåletræ økonomisk mulige, hakkes træerne ofte til flis som sælges til varme- og elværker hvor træet omsættes til miljøvenlig energi. Udtyndingstræ bruges også til brænde, papir og spånplader.

Renafdrift eller selvforyngelse

Når bevoksningen har nået en moden alder, hvor træerne ikke vokser så meget længere, kan man fælde alle de tilbagestående gamle træer på én gang. Dette kaldes en renafdrift. Derefter planter man en ny skov på arealet.

Ellers kan man lade de gamle træer så nye træer under sig i en selvforyngelse. Selvforyngelse er et af kernepunkterne i såkaldt naturnær skovdrift.

 

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×