Drivhuseffekten

0

Hvorfor fører drivhuseffekten til klimaforandringer?

Af

Vores klima forandrer sig. Når mennesker griber forstyrrende ind i kulstofkredsløbet f.eks. ved at afbrænde fossile brændstoffer, frigives der kulstof til atmosfæren i form af kuldioxid. Det samme sker, hvis man overudnytter skovene og fælder flere træer, end der vokser nye op igen.

Denne hurtige frigivelse af lang tids lagret kulstof til atmosfæren gør, at vegetationen, jorden og havene ikke kan nå at optage atmosfærens overskud.

Drivhuseffekten

Vi mennesker har gennem de sidste 100 år brændt så meget olie og gas af, at der nu er mere CO2 i luften, end verden er vant til. Al den CO2 ligger som et lag af gas rundt om jorden. Det virker ligesom glasset i et drivhus. Solens lysstråler kan godt trænge ind gennem CO2 laget og varme jorden op – men CO2 laget forhindrer varmen fra jorden i at trænge hurtigt nok ud i verdensrummet igen.

Drivhuseffekten

Den forøgede CO2- mængde i atmosfæren forhindrer varmen fra jorden i at trænge ud i verdensrummet.

Derfor stiger temperaturen på jorden – og derfor forandrer jordens klima sig. I løbet af de sidste 100 år er middeltemperaturen steget med 0,7 grader. De næste 100 år taler videnskabsfolk om, at gennemsnitstemperaturen vil stige mellem 1,5 og helt op til 6 grader.

Store konsekvenser

Det kan komme til at betyde mange ting. Vi ser allerede nu, at isen ved polerne smelter. Man regner med, at vandet i havene vil stige og oversvømme land, som ligger lavt. Vejret vil blive mere ekstremt, med flere storme, mere nedbør og mere tørke. Omkring Ækvator vil ørkenen brede sig. Det vil få stor betydning for mennesker og alt andet liv på jorden. Folk vil blive nødt til at forlade de steder, hvor de bor. Arter vil uddø.

Vi kan stadig nå at handle

Perspektiverne er overvældende, men vi er ikke hjælpeløse. Hvis vi handler nu, kan det gøre en stor forskel for omfanget af problemer om 100 år. At plante træer er én måde at komme klimaforandringerne i møde på. At spare på energien er en anden. Og at opfinde nye løsninger er en tredje vej. De er alle vigtige.

 

Kampagnen “Træ gavner klimaet” er finansieret af Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien, Naturstyrelsen

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum