Tags:

Eg

Egen vokser i det meste af verden og er et almindelig forekommende træ i de danske skove.

Navne

Plantedirektoratet anbefaler navnet “stilkeg”, men i daglig tale kaldes arten for eg – et ord der er mere end 2000 år gammelt. Eg tilhører bøgefamilien (Fagaceae).

  • Dansk: Eg, stilkeg
  • Latin:  Quercus robur L.
  • Engelsk: European oak
  • Tysk: Eiche, stieleiche
  • Fransk:  Chêne rouvre

Geografisk udbredelse

Eg omfatter mere end 200 arter, hvoraf 12 vokser i Europa, ca. 80 i Nordamerika og resten i Asien. I Danmark forekommer hovedsageligt 2 arter: Vintereg (Quercus petraea) og stilkeg (Quercus robur), som er mest udbredt . Men også rødeg (Quercus rubra L.) findes i skoven.

 

Naturlig udbredelse for eg.

Naturlig udbredelse for eg.

 

Egens naturlige udbredelse er stort set som bøgens, dog vokser eg naturligt lidt længere mod nord og øst. Stilkegens udbredelse er noget større end vinteregen. Vinteregen vokser ikke så langt mod nord og ikke så langt mod øst. De største mængder eg vokser i Frankrig, Tyskland, Østrig, Polen, Tjekkiet og de baltiske lande.

I Danmark kan eg vokse overalt. Ved den danske skovtælling i år 2000 var der 43.000 ha med eg i Danmark. Det svarer til ca. 9,5% af skovarealet. Egearealet har været stigende siden 1965.

 

 År Areal i hektar  Andel af hele skovarealet
 1965  24.000 ha  5,1 %
 1976  25.000 ha  5,1 %
 1990  30.000 ha  7,2 %
 2000  43.000 ha  9,5 %

Blade

Bladene er 5-10 cm lange, kortstilkede og uregelmæssigt lappede med 7-11 lapper. Bladene er læderagtige. På oversiden mat mørkegrønne og på undersiden lyse ofte blålig grønne. Stilkeg kan man kende på de små øreformede lapper ved bladets grund. Derudover kan man kende forskel på de to egearterne ved kigge på knopperne: stilkegen har butte knopper, vinteregen har spidse.

Frugt

Agern er en 18-30 mm lang nød der sidder i skål. Stilkegen har stilk på skålen, det har vintereg ikke.

 

Agern

Agern (Foto: Søren Fodgaard)

Bark

På unge kviste er barken glat og brungrå til mørkt olivengrøn, men på gamle dele af træer er barken lysegrå tyk, furet og skorpet.

Træets vækst og størrelse

Der er store variationer i egens voksesteder; lige fra lavt egekrat på de jyske heder til retvoksede bevoksninger på op til 35 meters høje på gode lokaliteter. Rette stammer uden knaster, med diametre op til 3 meter, ses også i Danmark. I skovbruget fældes egen typisk ved 120-150 år og da er bevoksningerne 20 – 25 meter høje med en stammediameter på 0,6 – 1,5 meter.

“Kongeegen” i Jægerspris er med sine ca. 1800 år formentlig det ældste, levende væsen i Danmark. I samme skov står Storkeegen og Snoegen, der er bedømt til henholdsvis 1000 år og 800 år. Der er bevaret en række gamle ege rundt om i landet. Særligt i Dyrehaven nord for København findes 21 navngivne egetræer.

 

Nyudsprungen eg

Nyudsprungen eg. Både blomster og blade springer ud i maj. Raklerne er hanblomster. Hunblomsterne er rødlig stilkede og sidder ofte i spidsen af det nye skud. (Foto: Janne Bavnhøj)

 

Veddets udseende og struktur

Splinten på eg er smal med en lys grågul kulør. Kernen adskiller sig fra splinten ved i friskskovet træ at være grågul, som senere ved lyspåvirkning ændres til brunlig kulør.

Strukturen og kuløren i eg er ofte livlig og dekorativ, fordi porerne i vårveddet (forårsved) er grove karceller, som er synlige på længdesnitfladerne, mens høstveddet (sommerved) består af tykvæggede celler (vedtaver) med små hulrum.

Marvstrålerne i eg er ofte over 1 mm brede og op til 50 cm høje. Det ser man tydeligt på radialt skåret træ (spejlskåret træ), dvs. en planke som er skåret udefra barken og ind til marven – lidt ligesom at skære et firkantet stykke af en rund lagkage. Marvstålerne ses i form af glinsende felter der kaldes spejl.

 

Tværsnit af Eg

Tværsnit af eg (Kilde: Træsamlingen. DTI Træteknik).

Naturlig varighed

Kerneved af eg er meget holdbart, bl.a. fordi det indeholder garvesyre. Hvis kerneved af eg sættes op i overdækket udemiljø uden kontakt med jord og vand, kan man regne med en varighed på 50 – 125 år. Splintveddet er ikke varigt.

Den gode varighed gør at eg ofte kan bruges i stedet for trykimprægneret træ. Fx. Til gyngestativer og bænke.

Kerneved af eg indholder beskyttende bistoffer og er derfor særlig holdbart i kontakt med jord.  Derfor bruges eg bl.a. til hegnspæle. Eg er i varighedsklasse 2 (varig) i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2). Klasserne går fra 1-5 hvor 1 er bedst og 5 er dårligst. Klasse 2 svarer til kerneved fra amerikansk vokset Thuja / Western Red Cedar (Thuja plicata D. Don).

 

Blade fra stilkeg.

Stilkeg. Blade sidder nærmest i duske. (Foto: Janne Bavnhøj)

 

Bearbejdelighed

Bearbejdeligheden er stærkt afhængig af veddets massefylde (densitet), fx er tætvokset (smalringet) træ med en lav densitet at foretrække til finér.

Eg er velegnet til formspænd (finér) og til stukkede emner.

Ved brug af søm og skruer i egetræ bør der holdes god afstand til træets ender eller forbores, for at undgå at træet revner.

Egetræ er surt og opløser derfor jern – det korroderer. Konsekvensen er sort misfarvning af træet.

Overfladebehandling

Eg giver ikke anledning til specielle problemer ved overfladebehandling. Der er dog risiko for opblæring af malingfilmen over porerne ved varmetørring.

Som alt andet træ vejrgrånes eg i løbet af få år på grund af solens fotokemiske nedbrydning.

Limning

Limning af eg giver normalt ikke anledning til problemer.

Imprægnerbarhed

Eg er vanskeligt at imprægnere. Eg er klassificeret i imprægneringsklasse Kerneved: 4 (ekstremt vanskeligt imprægnerbart) og splintved: 1 (let imprægnerbart) og det kan man se i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995).

Hvad bruges eg til?

Eg er stærkt, det svinder ikke så meget og det er holdbart. Derfor bliver eg også brugt til mange ting:

Gulve, hegnspæle, bundgarnspæle, redskaber, tønder, kister, finér, møbler og inventar. Til  den mere sjældne anvendelse hører træbadekar.

Historisk har eg været anvendt til fx: bindingsværk, krumtræ (til skibe), vogne, broer og tagspån. Pga. egetræets høje indhold af garvestoffer, har det også været anvendt til garvning af huder og skind og til lagring og modning af vin og spiritus.

De gode egenskaber har gjort træet så eftertragtet at mange naturlige egeskove gennem tiden er bukket under for rovdrift. Da englænderne erobrede den danske flåde i 1807, blev der brug for store egetræer til skibsbygning og kongen beslaglagde derfor eg og forbød udførsel af træarten fra Norge og Danmark.

Et hold franske forskere fandt ud af at vin lagret på eg indeholder antioxidanter der formentlig kan hæmme kræftcellers deling.

Fysiske- og mekaniske egenskaber

Eg er en relativ hård og tung træart, men både bøjningsstyrke og hårdhed er lavere end bøgens. Vægten kan variere, men middelvægten er ca. 670 kg/m³. Derfor er det også godt træ til brænde og så er det tilmed let at kløve.

Nedenfor er angivet gennemsnitsværdier for europæisk egetræs fysiske og mekaniske egenskaber. Den naturlige variation i veddet er årsag til, at variationen på de angivne værdier er meget stor.

 

 Parameter

  Værdi

 Densitet:  
 Tørrumvægt (ovntør) 630-670-710 kg/m³
 Vægt (lufttør) 670-710-760  kg/m³
 Svind: Fra frisk træ til absolut tørt:  
 Radialt  4 %
 Tangentialt   7,8 %
 Volumen   12,2 %
 Mekaniske egenskaber for små knastfrie prøver med 12 % træfugt:   
 Trækstyrke i fiberretningen  90 Mpa
 Trykstyrke i fiberretningen  53-65 MPa
 Bøjningsstyrke i fiberretningen  90-100 MPa
 Elasticitetsmodul i fiberretningen  10.000 – 13.000 MPa
 Hårdhed, [Janka] i endetræ  69 -71,5 MPa
 Tabel nr. 1 Mekaniske egenskaber
(Kilder: Træhåndbogen, 1980; Center for Wood Anatomy Research)

 

 

Bevoksning af eg.

Bevoksning af eg. Denne egebevoksning står i Esrum og er plantet i 1835. Egeskov er ret lys sammenlignet med bøgeskov. (Foto: Søren Fodgaard)

 

Kilder

Bøger

  • Anbefalede plantenavne. Køb: http://www.gads-forlag.dk/ læs også artiklen om Trænavne med 6000 år på bagen.
  • Skove og plantager 2000
  • Danmark træer og buske (2001), Peter Friis Møller & Henrik Staun, Politikens forlag A/S
  • Gyldendals farveflora
  • Brænde og brændeovne (2001), Erik Holmsgaard, Christian Ejlers Forlag
  • W.E. Brown: Timbers of the world no. 6. Timber research and development association. Buckinghamshire HP14 4ND England 1978
  • Peter Moltesen: Skovtræernes ved og dets anvendelse. Skovteknisk Institut 1988
  • Carl Mar: Møller: Vore skovtræarter og deres dyrkning. Dansk Skovforening 1965 552 Dansk Skovforening.
  • F. Kollmann: Technologi des Holzes. 1951

Håndbøger om træ

  • R. H. Farmer: Handbook of hardwoods. Building Research Establishment (BRE). WC1V 6HB London, England 1972
  • TRÆ 70 – Træmaterialer (TRÆ 50 – kvalitet og egenskaber, udgået)
  • TRÆ 69 – træarter (TRÆ 49 – 58 træarter, udgået)
  • Villy E. Risør: Træhåndbogen. Borgen 2003 2. udgave 407ISBN 87-418-2845-3.
  • Standarder, normer, regler, love m.m.
  • DS/EN 350-2:1995 Holdbarhed af træ og træbaserede produkter, – Naturlig holdbarhed af massivt træ. Dansk Standard 1995
    Tidskrifter
  • Julius B. Boutelje & Rune Rydell: Träfakta, 44 träslag i ord och bild. Trätek – Stockholm Publ. nr. 8604028, Trätek – Stockholm 1995

19 kommentarer

  1. Gert Nielsen siger:

    Når en Eg er fældet, og der kommer nye skud, hvordan starter man så, så der kommer et nyt træ ( stamme )

  2. Træ.dk siger:

    Hej Gert.

    Du behøver faktisk ikke at gøre noget. Hvis der kommer nye skud fra støddet af det fældede egetræ, vil skuddene udtynde sig selv og efter ca. 20 år vil stammeantallet være nede på 2-5.

    Hvis du vil fremskynde processen, så kan du evt. efter et par sæsoner udvælge en, eller flere af de mest livskraftige skud, og fjerne de øvrige, så væksten koncentreres på de udvalgte skud.

    Stødhøjde mellem 15 og 25 cm skulle give den største overlevelse. Fældes egetræet for lavt risikerer man at der ikke kommer nye skud eller at skuddene ikke overlever.

    Træers egenskab til at sætte stødskud har været anvendt i såkaldte stævningsskove, som tidligere var vidt udbredt i Danmark. Det er en spændende driftform som du kan læse mere om på Naturstyrelsens hjemmeside: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national-naturbeskyttelse/beskyttede-naturtyper-3/naturplejeportalen/skov-og-krat/skov-og-kratpleje/

  3. Amalie1 siger:

    Hej 🙂 Har I en kilde på det med det franske forskerhold, der fandt ud af det med vin lagret på egetræsfade? 🙂

    1. Træ.dk siger:

      Hej Amalie
      Jeg er ikke sikker på hvilken publikation der helt konkret henvises til i artiklen, men at egetræsfade indeholder antioxidanter som formentlig kan hæmme kræftcellers deling, er i hvert fald beskrevet i denne artikel: A Review of Polyphenolics in Oak Woods

  4. Lars Madsen siger:

    Hej, jeg leder efter information om American white oak. Mit første spørgsmål går på om der er forskel på White oak (Quercus alba) og American white oak? Hvis der er forskel, så er jeg interasseret i at vide om American White oak dyrkes i Europa.

    1. Træ.dk siger:

      Amerikansk hvideg (Quercus alba) er en specifik art, men der tales også om en gruppe af egearter, som sammen kaldes “Hvideg”. Gruppen inkluderer omkring 10 arter, som ligner hinanden ang. egenskaber. Væsentligste egenskab er at hvidege har lukkede karceller i kerneveddet, hvilket giver træet lang holdbarhed, og at træet er vandtæt så det kan anvendes til skibsbygning og vintønder mv.

      “Hvideg” stilles overfor gruppen der kaldes “Rødeg” som også indeholder omkring 10 egearter, herunder selve arten rødeg (Quercus rubra)(som alle stammer fra Nordamerika). Rødegs-gruppen har modsat hvidegene, åbne karceller og er derfor ikke vandtætte og har væsentlig kortere holdbarhed.

      Til gruppen af “hvideg” hører vores egne hjemmehørende egearter, nemlig vintereg (Quercus petraea) og stilkeg (Quercus robur). Hvis du skal have fat i europæisk hvideg, så er det altså helt almindelig eg du skal lede efter. Jeg er ikke bekendt med at der er indført amerikansk hvideg til Europa, men hvis det er tilfældet er omfanget meget begrænset og sandsynligvis svære at finde.

      Læs evt. mere om forskellen på “hvideg og “rødeg” på http://www.wood-database.com

  5. Jytte Andersen siger:

    Hvordan bør man stille sig til en nabo der vælger at plante en række stilkeg 3,5 meter fra fælles hegn?
    Jeg skal måske tilføje, at naboen er en kirkegård hvor kirkegårdslederen ønsker at kirkegården får en park-lignende udseende, Nærmeste naboer er rækkehuse – og beliggende på den østlige side af kirkegården.
    Hvor bred bliver en sådan stilkeg over årene, vi imødeser at vores haver komme til at ligge i skygge, og bliver begravet med blade.

    1. Træ.dk siger:

      Hej Jytte.
      Jeg forstår din bekymring, men jeg kan berolige med at der kommer til at gå en rum tid inden din have komme til at lide skygge af kirkegårdens nyplantede egetræer. At det med tiden kommer til at ske er dog ikke usandsynligt, da egetræer kan blive op til 30 meter høje og kronen brede sig med en radius på 6-7 meter eller mere. Men det bliver i så fald først om lang tid at det bliver aktuelt, måske først om 100 år, så det er slet ikke sikkert at det er noget du behøver at bekymre dig om. Men ta’ en snak med kirkegårdslederen og fortæl om dine bekymringer. Så kan det være at planerne bliver tilpasset så ingen bliver generet når træerne vokser sig store.

      Det skal også indskydes at egetræer har et let og lyst løv der tillader sollys at passere igennem kronen – egen er en såkaldt “lystræart” – så helt dunkelt bliver det aldrig med egetræer.

      Bortset fra det er enhver helt i sin gode ret til at plante træer på egen grund og frit placere dem, også så de med tiden risikerer at vokse ind over skel – så længe rod/stamme står på egen grund (med undtagelse af særlige bestemmelser i lokalplaner eller tinglyste servitutter mm). En retssag mod naboen er eneste juridiske vej til at få et nabotræ fældet, men jf. gældende praksis, skal der meget til for at en dommer beordrer et træ fældet – og nedfaldne blade og skyggegener er ikke nok. Se evt. mere om emnet på bolius hjemmeside.

  6. Hans Kolding siger:

    Jeg laver Dansk bonsai af eg midt i København.
    Egen er fortrinlig til at nive, klippe og andre væksthæmmende metoder jeg kan bruge. Og den får hurtigt knudrede udvækster.
    Mit spørgsmål går på hvor man kan finde “nyfødte ” ynglinge på Sjælland og selvfølgelig lige smutte et par stykker med hjem i efteråret, sådan gratis fra skovbunden?

    1. Træ.dk siger:

      Hej Hans.
      Ifølge reglerne må man IKKE opgrave eller oprykke træer, buske eller anden vegetation i hverken offentlige og private skove. Du må dog gerne samle bl.a. nødder, så hvis du samler agern fra skovbunden og får dem til at spire derhjemme, så kan du lave dine nyfødte ynglinge selv. Det er gratis og helt lovligt.
      Husk dog at man i private skove må man kun færdes på vej og sti, så her må man kun indsamle hvad man kan nå derfra – med mindre man har tilladelse fra ejeren selvfølgelig. Læs evt mere om reglerne for hvad man må tage med hjem fra skoven i denne artikel.
      Det lyder eller som et sjovt projekt med dine bonsai-træer. Det kunne være sjovt at høre mere om.

      1. Hans siger:

        Nåååh jeg har nu kun et enkelt.
        Men det er blevet temmeligt flot på tre sæsoner og jeg har berøvet med agern men de vil ikke spire – frøs endda et par stykker først er der noget specielt man skal gøre ?
        Mit spørgsmål går nu også mere på hvor vi har “ren” egeskov på Sjælland ?
        Så vil jeg selvfølgelig tage den med fogeden ?

  7. Kristine Kristensen siger:

    Jeg vil høre hvor man evt. kan købe egetræs-rødder? fra Danske Ege?

  8. Henrik Sepstrup siger:

    Vil garvesyren nedbryde varmtforzinkede skruer, bolte og beslag, så levetiden forkortes betragteligt?

  9. Mark Källstrøm siger:

    I Danmark er Stilkeg den mest almindelige egetræart i det østlige – I det vestlige er den mest almindelige vores vintereg. Og så er der selvfølgelig alle de importerede varianter 🙂 Smukt træ 🙂

    Hvis man har spørgsmål til naturen er man velkommen til at smide mig en besked i min funktion Spørg naturvejlederen – Det er gratis

  10. Henning Madsen siger:

    Hej Træ.dk.
    For første gang er der ingen agern på vores egetræ – hvad kan årsagen være ? Ikke så langt fra hvor vi bor er der en allé af egetræer og på nogle sidder der klynger og de er store – på andre ingen. Det synes som om bladene på træerne uden har lidt lysere blade.
    Mvh. Henning Madsen.

  11. Dorte Devantier siger:

    Hej Træ.dk.
    Vi har købt en skænk i olieret egetræ i IDEmøbler med lyse pletter hvor olien ikke kan trænge ind i. IDEmøblers kundeservice siger, egetræ har spejl i træet og det er normalt. Er det normalt?
    Mvh. D. Devantier

  12. Poul Bjerner Hansen siger:

    Jeg er en aktiv trædreje, gerne laver jeg store ege skåle. Mens træet er nyfældet, flækker jeg det, afspærrer endetræet med lim eller voks, men efter et års tid når jeg skal til at bruge mit træ har der været besøg i veddet,
    jeg antager det er træhvepse, og de er ganske aktive, mange og lange gange, ofte må jeg kassere gode træstykker, er der et godt råd hvormed jeg kan forhindre disse besøg. Tak

  13. lars siger:

    hvor højt er det?

  14. Lars mor siger:

    LARS KOM HJEM FOR SATAN!! Vi er bange! AHhh! AND i StiLL lOOvEE YoU WAAAAAAAA

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×