Fotosyntese – skovens hjælp til klimaet

Hvordan hjælper skoven klimaet?

Skoven har en nøglerolle i forhold til klimaet, fordi træer ved deres fotosyntese kan optage CO2 fra luften og lagre CO2 som kulstof i veddet og i jordbunden.

Fotosyntese

Når det er lyst, optager de grønne blade CO2 fra luften. Inde i bladet bliver CO2 bundet sammen med vand og lavet om til sukkerstoffet glukose. Det omdanner træet til ved, grene, frugter, blade og rødder. På den måde bliver CO2 bundet inde i træet som kulstof. Der er kun ét affaldsstof og det er ilt.

Fotosyntese:

CO2 + vand + sollys => sukker + ilt.

 

Fotosyntese

Når solen skinner på træets blade optages CO2 som sammen med vand omdannes til glucose og ilt igennem den proces der hedder fotosyntese. Om natten går processen den modsatte vej igennem respiration, men når skoven vokser bliver mere CO2 optaget end frigivet.

Respiration

Det er kun de grønne dele af en plante, som kan lave fotosyntese. Alle andre dele af træet ånder – eller respirerer – ligesom dyr. I mørke ånder hele træet.

Respiration:

Sukker + ilt => CO2 + vand + energi

Vækst og CO2-optag

Så længe et træ vokser, vil det optage mere CO2, end det afgiver via dets ånding. Når et træ er fuldt udvokset, da når det et stabilt niveau, hvor det ånder lige så meget, som det laver fotosyntese. Når træet bliver gammelt og forfalder, vil det afgive mere CO2, end det optager i fotosyntesen. Hvis træet får lov at blive nedbrudt i naturen, vil al den CO2, der er optaget i veddet, blive givet tilbage til atmosfæren.

Skovbrug og CO2-lagring

Mennesker kan gennem forvaltning af skoven gå ind og være en del af denne cyklus. Vi kan plante træer, som optager CO2 – og fælde træerne, når de er udvoksede og holder op med at optage mere CO2, end de afgiver. Hvis vi planter nye træer, hver gang vi fælder et, vil det træ vi fjerner fra skoven, være det man kalder CO2-neutralt. Hvis vi tilplanter et større areal med træer, vil vi sætte større CO2-optag i gang – og en større lagring af CO2.

Forskning på Sveriges Landbrugsuniversitet viser, at jo hurtigere skoven vokser, desto mere CO2 optager den. Fra et klimasynspunkt er det bedre at dyrke skoven og bruge træet end at lade skoven stå – forudsat at skoven bliver dyrket bæredygtigt og at træproduktionen tager hensyn til miljøet. Her er det dog også vigtigt at huske hensynet til naturen – der er også brug for gammel skov.

Det træ, vi fælder og tager ud af skoven, indeholder en masse kulstof. Dette kan gemmes i mange år i træprodukter.

I tabellen her kan du se, hvor meget CO2 og kulstof, der er i et gennemsnitligt træ i forskellige aldre:

 

Bøg Tons kulstof Tons CO2
20 år 0,056 0,0205
70 år 0.69 2,48
100 år 1,66 6,08
Rødgran Tons kulstof Tons CO2
20 år 0,016 0,061
70 år 1,180 4,300

Hvad kan skovbruget gøre?

Samlet set kan skovforvaltning altså reducere eller vende den nuværende udledning af kulstof gennem:

  1. at standse afskovningen,
  2. at øge skovarealet,
  3. øget lagring af kulstof i de eksisterende skove,
  4. mere effektiv hugst.

Stof til eftertanke

En dansker udleder i gennemsnit cirka 10 ton CO2 om året. Et hugstmodent træ indeholder i gennemsnit 5 ton CO2. Meget forsimplet kan man sige, at vi hver især skal plante to træer om året, for at være CO2-neutrale. Dog: Der skal plantes en del træer for at få et stort og hugstmodent træ ud af det.

 

Kampagnen “Træ gavner klimaet” er finansieret af Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien, Naturstyrelsen

10 kommentarer

  1. Lone Møllebro siger:

    Hej
    Jeg forstår grundlæggende fotosyntesen, men jeg undrer mig over, hvordan der bindes CO2 og produceres ilt om vinteren, når bladene ikke er grønne. Kan I hjælpe mig og min børnehaveklasse med det?
    Venlig hilsen
    Lone

    1. Træ.dk siger:

      Hej Lone. Det er en væsentlig pointe du stiller, for der bindes selvfølgelig kun CO2, og produceres ilt, når bladene kan lave fotosyntese, dvs. når de er grønne.

      Forklaringen er at træerne gennemsnitligt, over et år og gennem et liv, optager CO2 og producerer ilt.

      Her er en forklaring:

      Cellerne i træer og andre planter har hele tiden brug for energi til at overleve. De nedbryder derfor sukkerstoffer, som omdannes til CO2, og processen forbruger ilt. Det er det samme der sker når vi mennesker nedbryder maden vi spiser. Maden giver os energi og processen udleder CO2 og forbruger ilt.
      På den måde udleder skoven faktisk CO2 til atmosfæren, om vinteren, når der ikke er aktiv fotosyntese i bladene. Men det opvejes i foråret og om sommeren, når fotosyntesen kører på fuld tryk. Gennemsnitligt er CO2 optaget derfor meget større end forbruget.

  2. peter siger:

    det er giver ik mening

  3. Armin Vauk siger:

    Jeg skal regne ud, hvor meget CO2 en bøg hhv. rødgran oplagrer efter 45 år. I tabellen kan jeg se tallene efter 20 og 70 år og jeg kan også se, at det ikke er samme tilvækst hvert år. Kan I hjælpe mig? Er der en funktion, en vækstkurve, eller en graf, som i kan henvise mig til? Mvh.

  4. Benjamin siger:

    Tag den med 20 år og divider den med 20, så har du per år

  5. Emma siger:

    hvordan kan fotosyntese forøge mængden af ilt i luften?

  6. Michael siger:

    Nu skriver i om træer, men hvordan forholder det sig med græs, hvor stort er co2 bliver optaget på f.eks 100 kvadratmeter græs ?

  7. Mig den saj siger:

    Michael, jeg har ingen ide. Men det er træ.dk så ved ikke om de har noget om græs 😀
    Hilsen mig

  8. rejen siger:

    jeg er medlem af reje banden

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×