Holdbarhed: Levetider for træ

Afgørende faktorer for træmaterialers levetid

Det er velkendt at forskellige træarter har forskellig levetid. I tørt klima, kan alle træarter i pricippet holde evigt. Det vidner bla. fund i ægyptiske udgravninger samt bygningsværker i vores nordiske nabolande om.

Træets varighed er ofte direkte forbundet med fugt i træ. Allerede ved en fugtighed på 18-20 % kan trænedbrydende svampe blive aktive – og de er som regel den vigtigste årsag til biologisk nedbrydning af træ. Det er umuligt at forhindre svampesporer i at nå træet. Sporerne er overalt i luften og svampene vil etablere sig hvis den rette kombination af fugtighed og temperatur er til stede.

Varigt træ skal derfor have egenskaber som vanskeliggør indtrængning af fugt. En anden mulighed er at træet indeholder kernestoffer som hæmmer svampevækst.
Træ med høj densitet har normalt bedre varighed end let træ. Det skyldes at trænebryderne skal nedbryde mere materiale i en bjælke med høj densitet i forhold til en tilsvarende bjælke med lav densitet.

Levetid og anvendelse

For anvendelsen af træmaterialer er det, udover førnævnte generelle faktorer, nødvendigt at vide hvor længe man kan regne med at en given trækonstruktion vil holde. Til dette formål er der udarbejdet en række standarder som beskriver en træarts holdbarhed ved en given miljøpåvirkning.

Du kan læse mere om træarters holdbarhed i denne artikel samt i litteraturen som er angivet nedenfor.

Brugsklasser for påvirkning af træ

Træs biologiske holdbarhed er stærkt afhængig af de påvirkninger, det bliver udsat for. DS/EN 335 definerer 5 såkaldte brugsklasser svarende til de fem generelle miljøer, hvori træ finder anvendelse (tabel 1). Bemærk, at betegnelsen “brugsklasse” nu har afløst den tidligere betegnelse “risikoklasse”.

Tabel 1. Brugsklasser og generelle miljøer defineret DS/EN 335:1992.

 

Risikoklasse   Generelle miljøer Eksponering for fugt
1 Over jord, afdækket (tørt) Ingen
2 Over jord, afdækket (risiko for fugt) Lejlighedsvis
3 Over jord, ikke afdækket Hyppigt
4 I kontakt med jord eller fersk vand Vedvarende
5 I salt havvand Vedvarende

 

Læs mere om brugsklasser.

Generelt kan det siges at jo højere brugsklasse, des kortere er levetiden for en given træart. Som nævnt er levetiden meget lang for konstant tørt træ (risikoklasse 1). Ved lejlighedsvis/hyppig opfugtning får trænedbryderne mulighed for at virke periodevist. Trænedbrydende svampe forsvinder ikke ved udtørring. De er i stand til at ligge passivt i dvale over meget lange tidsperioder. Så snart træet bliver fugtet op igen, vil de fortsætte deres uønskede aktivitet.

Træ i kontakt med jord eller ferskvand vil være konstant fugtigt. Dette giver trænedbryderne konstant gode vilkår. Derfor stiller denne klasse store krav til træets holdbarhed.

Træ som i kontakt med havvand skal være særligt modstandsdygtigt. Dette skydes at havvandet rummer særligt agressive nedbrydende organismer som f.eks. pæleorm.

Manglende undersøgelser af træets holbarhed

Træarternes levetider i brugsklasserne 1, 2 og 3 er meget svagt dokumenterede. Dette skyldes at det kræver undesøgelser over meget lang tid med mange forskellige træarter og ved forskellige miljøpåvirkninger.

Der er set mindst et eksempel på malede fyrretræsvinduer med kerne- og splintved, som opnåede en levetid på 200 år og 4 eksempler på ubehandlede ydervægge af flækkede granrafter i skure, der foreløbigt er blevet mere end 100 år gamle (Kilde: Borsholt og Moltesen, 1995).

Dertil kommer dokumentation fra f.eks. gamle kirker, slotte etc. Udendørs trækonstruktioner – eksempler.

Brugsklasserne 1, 2 og 3 (over jord)

Kollmann (1951) er en af de få, som har publiceret værdier for træarters holdbarhed udendørs over jord.

Tabel 2. Levetider for ubehandlet træ i fri luft i antal år (min. – middel – max.) (Kilde Kollmann, 1951).

Træart  

 

 

Kollmanns betegnelser  
Stadig tør I det fri under tag I det fri ubeskyttet
Tilsvarende brugsklasser efter DS/EN 335
1 2 3
Ædelgran
Rødgran
Skovfyr
Lærk
El
Birk
Poppel
Pil
Bøg
Ask
Elm
Eg
< 900
120 – 900
120 – 1000
< 1800
< 400
< 500
< 500
<600
300-800
300-800
<1500
300-800
<50
50-60-75
90-100-120
90-120-150
3-20-40
3-20-40
3-20-40
5-20-40
5-50-100
30-60-100
80-130-180
100-150-200
<50
40-55-70
40-60-85
40-65-90
3-20-40
3-20-40
3-20-40
5-15-30
10-35-60 *)
15-40-60
60-80-120
50-85-120
Note: *) I brugsklasse 3 er der i kilden angivet en længere minimumslevetid for bøg end i brugsklasse 2.
NB! Der er ikke fuldstændig overensstemmelse mellem de biologiske brugsklasser og Trænormens anvendelsesklasser, hvis definitioner ses i artiklen “Anvendelsesklasser for træmaterialer

 

Tabel 2 er medtaget, fordi den har været gentaget så hyppigt, at den er blevet næsten “troværdig”. Selv skriver Kollmann formodentlig/sandsynlig (mutmassliche), og angivelserne af levetider skal opfattes som niveauer, der hovedsagelig har sammenligningsværdi. Kollmann opgiver P.Kais: “Gewerbliche Materialkunde”, Bd. 1, side 467 Die Hölzer, Stuttgart 1910, som kilde.

Brugsklasse 4 (i kontakt med jord eller fersk vand)

Træs holdbarhed i kontakt med jord er belyst ved bl.a. standardiseret prøvning jf. fx. DS/EN 252. Building Research Establishment,UK indledte imidlertid prøvninger allerede i 1932 (Kilde: Smith og Orsler, 1996), og resultaterne derfra er formentlig de mest relevante for danske forhold. De engelske prøveemner er større end de senere standardiserede, nemlig 50 x 50 x 610 mm.

I tabel 3 er vist holdbarhedsklasse jf. DS/EN 350-2 og de tilsvarende middellevetider fra de engelske målinger. Værdier for flere nåletræer og for løvtræerne kan ses i standarden og i Smith og Orsler 1996.

Tabel 3. Udvalgte nåletræarters holdbarhed jf. DS/EN 350-2 og middellevetider i en engelsk prøvning (Kilde: Smith and Orsler, 1996). Værdierne refererer til kerneved. I enkelte tilfælde er tillige angivet værdier for splintved

 

Træart   Herkomst   Holdbarhedsklasse
jf. DS/EN 350-2
Kerneved og (splintved)
Middellevetid i antal år
jf. Smith and Orsler, 1996
Alm. ædelgran
Abies Alba 
Europa 4 7,6
Parana pine
Araucaria angustifolia 
Brasilien 4-5
Cypres
Chamaecyparis nootkatensis 
Nordamerika 2-3
Europæisk og japansk lærk
Larix decidua
Larix kaempferi
L.x eurolepsis  
Europa
Japan
3-4 12,0
Rødgran
Picea abies 
Europa 4 5,2
Sitkagran
Picea sitchensis 
Nordamerika og kult. i Europa 4-5 5,2
Karibisk fyr
Pinus caribaea
Pinus oocapa 

Centralamerika

(Splintved)

3

(5)

24,0

7,7

Østrisk fyr
Pinus nigra 
Europa
(Splintved)
4 (meget variabel)
(5)
5,0
Radiata fyr
Pinus radiata 
Kult. i
Australien,
New Zealand,
Brasilien, Sydafrika
(Splintved)

4-5

(5)

8,2

5,3

Skovfyr
Pinus sylvestris 
Europa
(Splintved)
3-4
(5)
7,4
5,8
Douglas
Pseudotsuga menziesii  
Nordamerika og
kult. i Europa

3

3-4

9,4

Western Red Cedar
Thuja
Thuja plicata 

Nordamerika

Europa

2

3

19,6

15,1

Hemlock
Tsuga heterophylla 
Nordamarika og
kult. i Europa
4
4
6,0

 

Af tabel 3 fremgår, at middellevetider på fx. 15 år – alene baseret på naturlig holdbarhed for kerneved med et tværsnit på 50 x 50 mm i kontakt med jord – kun kan forventes for få af de nævnte træarter.

Brugsklasse 5 (i salt havvand)

I DS/EN 350-2er angivet naturlig holdbarhed for kerneved i salt havvand for de i tabel 4 viste træarter med følgende klassificeringer:

  • D = Holdbar
  • M = Moderat holdbar
  • S = Angribelig

Tabel 4. Klassificering af naturlig holdbarhed for kerneved i salt havvand jf. DS/EN 350-2.

Træart   Herkomst   Naturlig holdbarhed i salt havvand
Afrormosia
Pericopsis elata 
Vestafrika M
Azobé
Lophira alata 
Vestafrika M
Basralocus
Dicorynia paraensis 
Sydamerika D
Bilinga/opepe
Nauclea diderrichii
Vestafrika M
Greenheart
Ocotea rodiaei 
Sydamerika D
Sapelli
Entandrophragma cylindricum 
Vestafrika M
Teak
Tectona grandis 
Østasien M

Læs også om konstruktiv træbeskyttelse.

 

15 kommentarer

  1. Mads siger:

    “Der er set mindst et eksempel på malede fyrretræsvinduer med kerne- og splintved, som opnåede en levetid på 2 år”

    2 år? Menes der mon 200 år?!

    1. Træ.dk siger:

      Hej Mads. Tak for kommentaren – det er naturligvis 200 år. Det er rettet i teksten.

  2. Asger siger:

    Det ser også ud som om at elm i det fri ubeskyttet trænger til en korrektur fra 60-80-1200 til 60-80-120

    1. Træ.dk siger:

      Tak, det er rettet.

  3. Niels siger:

    Er brædder,19x150mm velegnede som en på to beklædning til hus til bolig?

    1. Træ.dk siger:

      Se evt. mere i artiklen BEKLÆDNING MED TRÆ – TRÆFACADER
      For mere tekniske spørgsmål så henviser vi til Træinformation og Teknologisk Institut. Find mere info i fx bogen TRÆ 55 – TRÆFACADER.

  4. Sonne siger:

    Jeg har hørt, at Robinie er en meget holdbar træart, men den er ikke med her?

    1. Træ.dk siger:

      Robinie har en holdbarhed i jordkontakt på 20-30. Se mere i artiklen Holdbarhed – Gode råd om brug af træ tæt ved jorden

  5. Jesper Brandt siger:

    Jeg overvejer at benytte egetræ til en træbrygge i saltvand (brugsklasse 5), ud fra en bekymring om at hvorvidt azobé fra Vestafrika nu også er produceret på bæredygtig vis (uagtet at træet er FSC og PEFC-mærket)
    Har I nogen vurdering af egetræs naturlige holdbarhed i saltvand?

    1. Træ.dk siger:

      Egetræ er ikke holdbart i saltvand da egetræet ikke kan modstå trænedbrydende organismer som pæleorm.
      Regnskoven bevares ved at blive anvendt – for hvis den ikke anvendes, har den ingen værdi, og så konverteres den til fx landbrug eller palmeolieplantager. Certificeret azobé fra Vestafrika vil derfor være anbefalelsesværdigt og utvivlsomt et bæredygtigt valg til din træbro.

  6. Jim siger:

    God artikel, tak for den! Hvad er holdbarheden for Bilinga terrassebrædder? for 20 år siden beklædte jeg huset med det (bagsiden af brættet ud) og lavede svalegang i sommers sleb jeg det ned og gav olie igen – træet er som nyt, mens Eg jeg limede i trappetrinnet samtidigt er helt forvitret. Skønt hvis i ville udvide tabel 2 også til mere kendte hårdtråssorter.Med og uden oliebehandling hvis der overhovet findes fortegnelser for det.

  7. Bjarke siger:

    Hej,
    Et tillægsspøgsmål til jeres svar til Jesper Brandt om egetræ og saltvandskontakt.
    Vil egetræ være et fornuftigt valg til en bærende konstruktion på en lille ‘husbåd’. Mindre sommerhus på to pontoner. Træet vil ikke have vedvarende kontakt med saltvandet. Kun ved bølger når den sejler.
    Beskyttet med skibslak er det vel ok?
    Mvh.
    Bjarke

  8. henrik jespersen siger:

    Hej
    mht egetræ i brugsklasse 3. 50-85-120 år
    gælder det både amr. rødeg og eur. hvideg.

  9. Michael Jeppesen siger:

    Egetræ er ikke holdbart i vand, og dog er jeg ejer af et træskib, eg på eg, bevaringsværdigt, der flyder i bedste velgående, på nu sit niogfirsindstyvende år. Bundmaling er ikke vandtæt, og træet har brug for at være konstant opfugtet for at holde formen.

  10. Merete Graae siger:

    Douglas og Lærk, hvilken slags olie skal det behandles med.
    Helst så lidt farve som muligt

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×