Hvordan bliver man bådebygger?
Hvordan bliver man bådebygger?
Aptering, opplankning, dæklægning. Arbejde med køl, stævn, spanter og rundholter. Klinkbygning og kravelbygning.
| ![]() | |
Afsluttende arbejde på den to-mastede skonnert Meta. Foto venligst udlånt af www.baadebyggeri.dk. |
Det er en del af de fagudtryk som bådebyggeren betjener sig af i hverdagen. Bådebyggeren arbejder med de ædleste træsorter for at frembringe produkter af høj kvalitet. Det kræver indgående kendskab til materialets egenskaber, for ofte bliver hver enkelt del særligt tilpasset formålet.
Hvis du er god til tegne, har fingersnilde og er parat til at yde det perfekte, så er bådebyggeruddannelsen måske noget for dig?
Bådebyggeruddannelsen er en vekseluddannelse hvor du skiftevis er i skole og i virksomhedspraktik. Praktikken foregår på en af Danmarks ca. 70 aktive bådebyggerier.
Læs mere om dine muligheder for at begynde på bådebyggeruddannelsen i træleksikonartiklen: Træets uddannelser – Bådebygger.
![]() | | |
Classic Wooden Nordisk Folkebåd er en ren træbåd fra inderst til yderst. Der anvendes enten Lærk, Douglas eller mahogni på eg. Foto venligst udlånt af www.brandtmoeller.com |