Hvorfor hjælper det klimaet at bruge træ?

Træ er et lager for CO2 i form af kulstof. I 1 m3 træ er bundet kulstof fra cirka 1 ton CO2.

Hvis vi bruger træ til huse, broer, møbler, papir og så videre, vil kulstoffet være holdt ude af atmosfæren, så længe træprodukterne eksisterer.

Brug af træ har flere fordele for klimaet:

  • Træprodukter har et langt liv. Den gennemsnitlige levetid varierer mellem 2 måneder for aviser og 75 år for bygningstræ.
  • Træprodukter kan oftest genbruges. Sker det, bliver kulstoffet bundet i de nye ting. Til sidst kan træet brændes af som CO2-neutral bioenergi.
  • Træ kan erstatte byggematerialer som beton, stål, aluminium og plastik som er energikrævende at producere.

 

Her er et eksempel

Hvis vi bruger 1 m3 træ til et hus, så sparer vi atmosfæren for 1 ton CO2. Det er bygget ind i træet som kulstof.

Hvis vi bruger 1 m3 træ i stedet for 1 m3 beton, stål, plastik eller aluminium, som det koster energi at producere, sparer vi yderligere atmosfæren for i gennemsnit 1 ton CO2.

I alt sparer vi atmosfæren for 1 ton CO2 + 1 ton CO2 = 2 ton CO2 ved at bruge 1 m3 træ til byggeri.

Til sammenligning svarer 1 ton CO2 til udslippet fra 430 liter benzin.

 

Kampagnen “Træ gavner klimaet” er finansieret af Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien, Naturstyrelsen

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×