Imprægneret træ – hvor bør det anvendes?

7

Af ,

Imprægneret træ – hvor bør det anvendes?

Imprægneret træ kan anvendes hvis der er behov for at forlænge træets levetid eller hvis der kan være risiko for personsikkerheden, hvis konstruktionen bryder sammen.

Kemisk træbeskyttelse – herunder imprægnering – bør begrænses til det nødvendige og tilstrækkelige niveau.

Inden man går i gang med sit projekt bør man overveje om man kan opnå samme levetid ved at bruge alternative træarter med høj naturlig holdbarhed evt. i kombination med en overfladebehandling eller om man kan beskytte træet tilstrækkeligt gennem principperne for konstruktiv træbeskyttelse.

Der er mange faktorer der skal tages hensyn til ved vurderingen af om det er nødvendigt at anvende imprægneret træ. I det følgende gives en mere systematisk tilgang til at foretage valg af træart, kvalitet og behandling.

Valg af træart, kvalitet og behandling

Figur 1 guider systematisk gennem valget af massivt træ med hensyn til brugsklasse, naturlig holdbarhed og eventuel kemisk træbeskyttelse. Figuren sammenknytter de fem europæiske standarder: DS/EN 335, DS/EN 350, DS/EN 351, DS/EN, DS/EN 460 og DS/EN 599.

Af figuren fremgår at det er væsentligt – efter konstruktionens udformning – at fastlægge krav til dens bestandighed.

Vejledning i valg af massivt træ med hensyn til brugsklasse, naturlig holdbarhed og eventuel kemisk træbeskyttelse (DS/EN 335-2). Figuren er venligst udlånt af Teknologisk Institut, Træteknik. (Figuren må ikke anvendes til andre formål uden forudgående skriftlig tilladelse derfra).

 

Dernæst vurderes de enkelte trækomponenters risiko for biologisk nedbrydning, dvs. deres brugsklasse identificeres.

Evt. kan man nedbringe risikoen ved at forbedre den konstruktive beskyttelse.

Træs naturlige holdbarhed varierer betydeligt fra træart til træart og er afhængigt af veddets karakteristika.

Nåletræarter som Thuja (Western Red Cedar), Lærk og Douglasgran samt løvtræarter som Eg og Robinie er blandt de træer som er særligt modstandsdygtige overfor nedbrydning. Tilsvarende er mange tropiske træarter, såsom Teak, Azobé, Greenheart og andre fra naturens hånd meget modstandsdygtige overfor nedbrydning.

Man skal være opmærksom på, at karakterisering af holdbarhed altid gælder kerneved, mens splintved normalt har ringe holdbarhed..

Med hjælp af DS/EN 460:1995 vurderes, om træarten er tilstrækkelig holdbar. Hvis det ikke er tilfældet, står valget mellem at forbedre den konstruktive beskyttelse og at supplere ydeevnen med en kemisk træbeskyttelse, dvs. overfladebehandling eller imprægnering.

Alternative træarters og behandlingers ydeevne

Efterfølgende tabeller viser eksempler på imødesete konsekvenser ved valg af træart, behandling og konstruktiv beskyttelse.

For hvert træemne og konstruktionsdel er der anledning til at vurdere:

  • Ønsket levetid i antal år.
  • Risiko for personskade ved uventet brud.
  • Mulighed for vedligeholdelse og eventuel reparation.
  • Mulighed for inspektion af eventuelle skader.

Det er tilstræbt at give tabellerne en almen form, der kan benyttes til at vurdere andre kombinationer.

For ubehandlet kernetræ i jord foreligger rimeligt kendte levetider i form af målinger (DS/EN 350-2). Se artiklen om træ i jord =link. Splinttræs levetid i jord er normalt mindre end 5 år.

Tilsvarende kendte levetider savnes for træ over jord i det fri eller som beklædning på et hus. Mulighederne for at opnå en ønsket levetid jævnfør de efterfølgende tabeller beror således på et fagligt skøn.

Muligheden for at kontrollere og vedligeholde det aktuelle træværk samt for at opnå en ønsket levetid er her delt i 4 klasser og risiko for personskade i 3 klasser:

 

 Mulighed for at forlænge levetiden  Risiko for personskade
 A: Stor mulighed  1: Stor
 B: Middel mulighed  2: Middel
 C: Ringe mulighed  3: Ringe
 D: Ingen mulighed

 

Tabel: Eksempel på alternative beskyttelsesmuligheder for træ i brugsklasse 4: Træ i kontakt med jord – Her en carportstolpe (Kilde: Erik Borsholt . Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 11.1997).

 

Alternativer   Person-  risiko    Mulighed for
ønsket levetid, år  
Kontrol   Vedligehold  5   10   15   20   25
Ubehandlet fyr 1 C C A B D D D
Ubehandlet lærk 1 C C A A C D D
Ubehandlet thuja 1 C C A A A C D
Imprægneret træ i klasse A 1 C C A A A A B
Malet gran, cypres, douglas,
lærk eller thuja på stolpesten
med U-jern
3 A A A A A A A

 

Tabel: Eksempel på alternative beskyttelsesmuligheder for træ i brugsklasse 3: Træ over jord – ikke afdækket. Her et havehegn, dog ikke hegnspæle. (Kilde: Erik Borsholt . Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 11.1997).

 

Alternativer   Person-
risiko  
Mulighed for   ønsket levetid, år   
Kontrol   Vedligehold   5   10   15   20   25
Ubehandlet fyr 3 A A A C D D D
Malet fyr 3 A A A B C D D
Ubehandlet gran eller douglas 3 A A A B C D D
Malet gran eller douglas 3 A A A A B C D
Ubehandlet lærk, cypres eller thuja 3 A A A A B C D
Malet lærk, cypres eller thuja 3 A A A A A B B
Imprægneret træ i klasse AB 3 A A A A A A A

 

Udendørs anvendelser

Imprægneret træ finder traditionelt anvendelse til:

  • Træstolper i jord, søer og havvand samt i konstruktioner, hvor almindeligt træ nedbrydes hurtigt.
  • Altaner, trapper, stilladser, bærende søjler og tilsvarende udendørs konstruktioner, hvor personsikkerheden er vigtig.
  • Vindskeder, sternbrædder og bundremme i vægge og tilsvarende konstruktioner, som er vanskelige at udskifte.
  • Træfacader og terrasser, for at forlænge levetiden og lette vedligeholdelsen.

I figuren er vist eksempler på træbeskyttelsesklasser for fyr til udsatte komponenter på et hus.

 

Imprægneret træ i hus og have

Anbefalede træbeskyttelsesklasser til komponenter af fyr i hus og have (Kilde: Erik Borsholt et al. TRÆ 29. 1991. Se tillige artiklen: Konstruktiv træbeskyttelse: Valg af træ .

 

Indendørs anvendelse

Normalt er der ikke behov for at anvende trykimprægneret træ indendørs, fordi træfugtigheden her er så lav, at der ingen risiko er for råd- og svampeangreb. Men det kan bruges til reparationer efter svampeangreb, og hvor det udsættes for fugt, f.eks. i brusenicher med træbeklædning.

Hvor må man ikke anvende trykimprægneret træ?

Trykimprægneret træ må ikke bruges, hvor det kan komme i direkte kontakt med levnedsmidler og foderstoffer, f.eks. til siloer, trug, bordplader i levnedsmiddelindustri og lignende.

Træet bør desuden ikke anvendes, hvor det kan komme i direkte og længerevarende kontakt med huden, da nogle mennesker kan udvikle allergi – det gælder især for kromholdigt, importeret træ.

7 kommentarer

  1. Palle Larsen siger:

    er det ikke tilladt at bruge trykimprægnerede i isolerede ydervægge.Bagvæg i teglsten.

  2. Lis Feldstedt siger:

    Jeg tænker på at få lavet en terrasse i træ foran mit hus, vil I anbefale at jeg bruger trykimpregnæret fyrretræ, eller sibirisk lærk!
    Jeg vil ikke male det, hvad er så pænest?
    Mvh Lis Feldstedt

    1. Træ.dk siger:

      Hej Lis. Både trykimprægneret fyr og sibirisk lærk er gode holdbare løsninger til en træterrasse. Det trykimprægnerede træ vil formentlig have længste holdbarhed, men lærk hører også til de langtidsholdbare træarter. Hvis du ikke overfladebehandler med enten olie eller dækkende træbeskyttelse, så vil træet ret hurtigt få en sølvgrå patina og det uanset hvilken træart du vælger – så udseendet for de to valg vil ikke være meget forskelligt, ud over de forskelle der måtte være i bræddernes bredde og generelle kvalitet mv.
      Held og lykke med terrassen.

  3. Jette Christensen siger:

    Jeg skal have skiftet sternbrædderne på mit hus der er fra 1978. Hvilke brædder vil i foreslå at jeg køber ? og hvis det skal være trykimpregnæret, hvornår må man så male det har hørt at man ikke må male det med det samme.
    Mvh Jette Christensen

  4. Børge Grønne siger:

    Jeg har i foråret 2018 bygget en stor terrasse af trykimpreneret fyrretræ, den står flot og lys, den farve vil jeg gerne bevare, har tænkt mig at påføre Pinotex terrasseolie, base klar. Vil det være et godt valg, eller har I et andet forslag.
    Med venlig hilsen
    Børge Grønne

  5. Asger siger:

    Hejsa. Jeg har købt en kolonihave, der er bygget i 2017. Hvor der er lavet hul i den ene ydervæg ind i et skur, hvor der så er efterisoleret og lavet “beboelse”. Det betyder så at den tidligere ydervæg nu udgør den ene indendørs væg i rummet.
    Jeg har lige opdaget det, havde faktisk tænkt mig at bruge rummet til overnatning. Hvor farligt vil det være for mig at opholde mig derinde?
    Jeg kan først lige se mig ud af at skifte beklædningen til sommer.
    Jeg tænker ikke at du/i har et endegyldigt svar, men nok et bedre bud end mig.
    Mvh

  6. Niels Christian Maare siger:

    Hej. Jeg skal bruge noget træ i en bruse i forbindelse med opsætning af brusevæg i glas. På grund af et vandrør ved gulv kan jeg ikke montere brusevæg direkte på fliser. Vil derfor først montere noget træ, hvor jeg kan skære til i forhold til vandrør – og derefter fastgøre glasvæg til træet. Tænker på høvlet, imprægneret træ, som jeg først sikre er HELT tørt og derefter maler. Er det den rigtige løsning? Og hvis ja – hvad er den rigtige beskyttelse af træet?

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum