Imprægneringsmidler – miljøforhold
Af Anne Abildgaard , Anne Abildgaard ,
Generelt om imprægnering
Imprægnering benyttes til træ, der placeres under udsatte vejrforhold og høje fugtbelastninger. Det gælder f.eks. for vinduer og træ i konstruktioner i kontakt med jord eller vand.
Når træ som fyr, rødgran og bøg konstant udsættes for fugt nedbrydes det af svampe og bakterier og levetiden bliver kort. Hvis det ikke er muligt at anvende alternative konstruktioner eller andre
holdbare træsorter, kan træet tilføres kemiske stoffer, der kan forhindre eller udsætte denne nedbrydning.
I Danmark anvendes der typisk træ af fyr eller gran til konstruktioner. Fyr kan imprægneres effektivt, hvorimod det er vanskeligere at imprægnere rødgran.
Imprægneringsmidler
Tidligere anvendte imprægneringsmidler baseret på creosot, chrom, tributyltinnaphtenat, tributyltinoxid og arsen må ikke længere anvendes til imprægnering i Danmark på grund af skadelige effekter på miljøet. Træ imprægneret med chrom, creosot tributyltinnaphtenat og tributyltinoxid må dog stadig importeres til Danmark og anvendes her. I denne artikel behandles kun miljøforhold for de midler og metoder, der er godkendte til imprægnering i Danmark i 2006.
Miljøforhold for chrom, arsen og creosot fremgår af artiklen “Imprægnering en historisk oversigt“.
Hvor bruges trykimprægneret træ?
Til visse anvendelser er en konstruktiv træbeskyttelse ikke tilstrækkelig, her kan det være nødvendigt at anvende imprægneret træ. Det er fx. i situationer, hvor træet udsættes for direkte påvirkninger af vand, havvand, jord eller vejrpåvirkninger. Trykimprægnering er nødvendig, hvis træet skal have en lang levetid og samtidig er i direkte kontakt med jord eller vand.
Se også artiklerne: “Hvor bør imprægneret træ anvendes?” og “Gode råd om træ tæt på jord“.
Træ til gør-det-selv markedet udgør i dag en stor del af forbruget af det trykimprægnerede træ i Danmark.
Typiske anvendelsesområder er carporte, skure, plantekasser, havehegn, kompost beholdere og terrasser.
Den store anvendelse af imprægneret træ til private kan skyldes manglende kendskab til
alternative muligheder og lavere priser på imprægneret træ end uimprægneret træ (Kilde: Borsholt, 1997).
Hvor bruges vacuumimprægneret træ?
Vinduer og døre, der er færdigt bearbejdede, kan imprægneres ved vacuumimprægnering for at øge holdbarheden i udsatte konstruktioner.
Vacuumimprægneret træ må i henhold til Bygningsreglementet ikke anvendes indendørs. Vinduer og udvendige døre betragtes ikke som indvendige flader. For disse anvendelsesområder er det ofte muligt, at bruge konstruktiv træbeskyttelse i stedet for imprægnering.
Godkendte midler og metoder
Metoder til imprægnering kan opdeles i trykimprægnering og vacuumimprægnering. De anvendte midler skal være godkendte til brug i Danmark.
I Danmark er de godkendte midler baseret på kobberforbindelser, borsyre og/eller visse organiske svampedræbende midler (fungicid) som aktivstoffer. De aktive stoffer leveres opløst i vand.
Godkendelse og miljø
Den overskydende væske fra imprægneringen genbruges både ved trykimprægnering og ved vacuumimprægnering.
Udførelse af imprægnering kræver godkendelse af både anlæg og de anvendte midler. Der er således krav til håndtering og bortskaffelse af midlerne, så de ikke spredes til det omgivende miljø fra selve processen.
Nogle af de udførende virksomheder er i færd med at indføre miljøstyring.
Miljø
Formålet med at anvende imprægnering er at forhindre biologisk nedbrydning forårsaget af svampe. De kemikalier der bruges er generelt bredspektrede midler, som er giftige overfor svampe og en lang række andre levende organismer. Visse af midlerne er unedbrydelige, mens andre nedbrydes gradvist i naturen til mindre skadelige stoffer. Det betyder, at de anvendte midler kan indebære en risiko for det omgivende miljø.
De midler, der i dag er godkendt i Danmark, er mindre skadelige for miljøet end de tidligere anvendte midler (arsen, chrom, organiske tinforbindelser og creosot). Der er kun få midler, som er godkendt og anvendes til trykimprægnering i Danmark i dag. De aktive stoffer i midlerne til trykimprægnering er i dag baseret på kobberforbindelser og borsyre. Midlerne kan desuden være tilsat et organisk svampedræbende middel (fungicid).
Kobberforbindelserne indeholder tungmetallet kobber, som er u-nedbrydeligt og skadelig for vandmiljø og plantevækst. Både kobber og det organiske svampedræbende stof, der indgår i nogle midler, er meget giftige overfor vandorganismer som dafnia og fisk. Borsyre er ligeledes giftigt overfor vandorganismer samt overfor planter, hvis det forekommer i høje koncentrationer.
Udvaskning fra imprægneret træ
Kobberforbindelser, borsyre og øvrige aktive stoffer kan gradvist udvaskes fra det imprægnerede træ, mens det er i brug. Det kan dermed blive transporteret videre til jord og grundvand. Forsøg har vist at ca. 25 % af metallerne udvaskes fra træet over en periode på 25 år (Kilde: Hansen, 1997) . Tungmetallerne kan ikke uskadeliggøres af naturen. Når først tungmetallerne er spredt, er der derfor risiko for, at de før eller siden medfører skader. Udvaskningen af bl.a. borsyre er mindre, hvis træet desuden overfladebehandles.
Forureningskilder ved imprægnering
De væsentligste forureningskilder for miljøet er ved tilsætning af de kemiske midler, opbevaringen af dem, spild under imprægneringsprocessen, uheld, spild fra afdrypningspladser og udvaskning fra opbevaringspladser. Det gælder for begge typer af imprægnering. Det er derfor vigtigt, at disse processer foregår under kontrollerede forhold.
Sundhed
De aktive stoffer i trykimprægneret træ er som nævnt kobberforbindelser, borsyre og/eller organiske svampedræbende stoffer (fungicid).
Kobberforbindelserne er ikke vurderet som kræftfremkaldende, som de tidligere anvendte midler. Kobberforbindelserne kan medføre irritation af de øvre luftveje ved indånding, dvs. denne risiko vil reelt være til stede i forbindelse med påfyldning af imprægneringsvæske og fjernelse af overskydende væske. Risikoen er kun til stede hvis påfyldning sker manuelt. Borsyre anses for at være skadelig for foster og forplantningsevnen.
Direkte kontakt med borholdige midler bør derfor undgås.
Vacuumimprægneringsmidler med indhold af tributyltinforbindelser (som er under afvikling)er giftige ved indånding og er stærkt irriterende for hud og øjne. Propiconazol/triazol og IPBC kan medføre øjen- og hudirritationer. Derudover indgår der for alle tre typer store mængder opløsningsmidler, især terpentin, som kan give anledning til svimmelhed, ildebefindende og hovedpine. Denne risiko er til stede ved påfyldning af midlet, åbning af tanken og håndtering af de imprægnerede produkter. I indeklimaet kan der desuden være en risiko for afdampning af disse opløsningsmidler. Især hvis vinduerne ikke er lagret i tilstrækkelig lang tid efter imprægneringen.
Der findes kriterier for indeklimamærkning af trævinduer og døre. Læs mere om Miljømærker, miljøcertifikater og miljøvaredeklarationer, her på Træ.dk.
Bortskaffelse og genbrug
Trykimprægneret og vacuumimprægneret træ skal bortskaffes til kommunale modtagepladser eller ved forbrænding på godkendte anlæg. Tryk- og vacuumimprægneret træ må ikke genbruges eller brændes i private pejse og brændeovne.
Brug af imprægneret træ
Brugen og bortskaffelsen af imprægneret træ skal fortsat ske med omtanke. Brugen af imprægneret træ til det private marked har været stigende.
Der er en tendens til at der anvendes trykimprægneret træ til formål, hvor det ikke er nødvendigt.
Overvej altid om det imprægnerede træ kan erstattes med uimprægneret træ, f.eks. mere naturligt holdbart træ eller gennem konstruktiv træbeskyttelse. Miljøforhold for importeret imprægneret træ er omtalt i artiklen “Imprægnering – en historisk oversigt“.
I artiklen ”Imprægnering – Godkendte midler og anvendelse” kan du læse om NTR-mærket der er en garant for at imprægneret træ lever op til
Nordisk Træbeskyttelsesråd’s regler.
Hvis der alligevel vælges imprægneret træ, så er det en god idé at kræve dokumentation for hvilke midler, der er anvendt til imprægnering, for at sikre, at der er tale om de mindst skadelige midler for miljø og sundhed.
2 kommentarer
Hvor finder jeg et sikkerheds datablad på Trykimprægneret og vacuum imprægneret træ, jernbanesveller, til udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisning.
Der står i artiklen, at vacuumimprægneret træ bruges til vinduer og udvendige døre, så jeg går ud fra, at det er gældende for i dag. Men hvad med historisk vinduesproduktion? Hvornår begyndte man at anvende vacuumimprægneret træ frem for kernetræ af fyr til produktion af vinduer?