Internationale forsamlinger for globale skovspørgsmål
Du kan læse mere om certificering og internationalt samarbejde om skovdrift i artiklerne:
- Certificering af skovdrift – baggrund
- Certificering af skovdrift – systemerne
- Tropisk træ – vejledning til indkøb
Især siden 1980erne er skov kommet på den internationale politiske dagsorden. Mange internationale forsamlinger arbejder med skov. Her er et udpluk:
FAO
– Food and Agriculture Organisation (1945-)
Food and Agriculture Organisation, FNs organisation for fødevarer og landbrug.
FAOs skovafdeling ligger i Rom. Der følger man udviklingen i verdens skove og laver globale statistikker over skovareal og produktion af og handel med træ og træprodukter. FAO udgiver bl.a. beskrivelsen “State of the Worlds Forest” (Verdens skoves tilstand) hvert andet år – se www.fao.org/forestry/site/sofo/en. Heri beskrives de væsentligste udviklingstendenser i den forgangne periode.
Eksperter i bæredygtig skovdrift
FAO har desuden lavet en række beskrivelser og analyser af skov- og træindustrien i forskellige lande og verdensdele. FAO deltager også i ekspertarbejde fx med udvikling af kriterier og indikatorer for bæredygtig skovdrift.
Skovstatistik
FAOs opgørelser over landenes skovarealer har indtil nu været et af de eneste samlemål for den globale udvikling af skovene. Opgørelser kritiseres fra flere sider for at være upræcise og ikke tilstrækkelige som mål for skovenes tilstand.
FAOs globale opgørelse, Forest Resources Assessment 2000 rummer en lang række andre typer oplysninger om skovenes tilstand i hvert land. Den nye opgørelse er tilgængelig fra FAOs skovbrugs-hjemmeside www.fao.org/forestry/site/fra/en.
FN
UNCED
Rio Konferencen (1992)
United Nations Conference on Environment and Development er bedre kendt som Rio Konferencen, hvor verdens miljø- og udviklingstilstand var på dagsordenen.
I-landene, bl.a. Danmark, mødte med bekymring for de tropiske skove. På skovområdet var svaret fra U-landene, at de ikke ville afgive deres ret til at bestemme over deres egne skove, og at fokus på bæredygtig skovdrift i givet fald skulle gælde både I-lande og U-lande.
Konferencen gav dog et vigtigt afsæt til det videre arbejde på området. Bl.a. ved at opstille fælles hensigtserklæringer om skovbrug også kaldet: Skoverklæringen. (Kilde: Statusrapport 1992 og 1997).
Som opfølgning på Rio Konferencen etablerede man i 1995 et mellemstatsligt skovpanel (IPF) under FN’s udviklingskomité.
I 1997 det blev afløst af et mellemstatsligt skovforum (IFF). IPF og IFF afgav en lang række anbefalinger for skovenes udvikling mod bæredygtighed. I 2000 blev IFF afløst af et nyt skovforum (UNFF).
CSD
Commission for Sustainable Development (1992-)
FN’s kommission for bæredygtig udvikling. Kommissionen har til opgave at følge op på gennemførelse af principperne i Agenda 21 fra Rio Konferencen om bæredygtig udvikling. Kommissionen mødes en gang om året. Den globale forvaltning af skovene er et af de emner den følger op på. Kommissionen forbereder emner, til FN’s generalforsamlinger, hvor beslutningerne tages.
IPF
Intergovernmental Panel on Forests (1995-1997)
Det internationale skovpanel var et ekspertpanel, med deltagelse fra landene i FN, der fungerede som arbejdsgruppe under CSD – Commission for Sustainable Development. Panelets opgave var at beskrive problemerne omkring den globale skovudnyttelse og give forslag til hvordan og med hvilke midler, man kan nærme sig bæredygtighed i skovbruget internationalt. Alt sammen som forberedelser til at træffe beslutninger om skovbruget på FN’s generalforsamlinger. Panelet blev erstattet af IFF efter FN’s generalforsamling i sommeren 1997.
IFF
Intergovernmental Forum on Forests (1997-2000)
Intergovernmental Forum on Forests. IPFs afløser efter FN’s generalforsamling i sommeren 1997.
UNFF
United Nations Forum on Forests
UNFF blev nedsat i oktober 2000 af FNs Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC). Formålet er at:
” .. fremme driften, bevarelsen og den bæredygtig udvikling af alle typer skov for at styrke en langsigtet politisk forpligtelse til disse mål … baseret på Rioerklæringen, Skoverklæringen, Kapitel 11 i Agenda 21 og resultatet af IPF/IFF processen og andre milepæle i international skovpolitik”
UNFF har holdt 4 møder indtil 2005. På det sidste og afsluttende møde, som afholdes i maj 2005, drøfter man om der internationalt skal arbejdes for juridisk mere forpligtende rammer for skovene og deres udvikling.
Andre internationale forsamlinger
Der er en række andre internationale forsamlinger, der behandler emner, der delvist har med udnyttelse af skovene at gøre. Det gælder bl.a. CITES (om handel med truede dyre- og plantearter). Desuden er der en lang række organisationer, der igangsætter og/eller finansierer udviklingsprojekter bl.a. om bæredygtig skovdrift. Fx. Verdensbanken, GEF (Global Environmental Facility – medfinansiering af miljøudviklingsprojekter), Danida (dansk udviklingsbistand), DANCED (dansk bistand til miljøudvikling) samt andre nationale og internationale bistandsorganisationer.
Europæiske ministerkonferencer
I Europa er det internationale samarbejde om skove blevet fulgt op med Ministerkonferencer om Beskyttelse af Europas Skove (MCPFE).
Strassbourg 1990
MCPFE-processen blev indledt i Strassbourg 1990, hvor der var fokus på skovforskning, luftforurening, bjergskove, genresurser og skovbrande.
Helsinki 1993
I kølvandet på skoverklæringen fra verdens-topmødet i Rio i 1992 fulgte dernæst Helsinki-konferencen i 1993 med fokus på biodiversitet, klimaforandringer, østlandene og overordnede retningslinier for bæredygtig skovdrift.
I 1993 aftalte man de såkaldte Helsinki-kriterier for bæredygtig skovdrift:
- Opretholdelse og passende styrkelse af skovressourcerne og deres bidrag til det globale kulstofkredsløb.
- Opretholdelse af skovøkosystemers sundhed og livskraft.
- Opretholdelse og fremme af skovenes produktive funktioner (træ og andre produkter)
- Opretholdelse, beskyttelse og passende styrkelse af biodiversiteten (artsrigdommen) i skovøkosystemer.
- Opretholdelse og passende styrkelse af beskyttende funktioner i skovbrug (især jord og vand).
- Opretholdelse af andre socio-økonomiske funktioner og betingelser.
Lissabon 1998
I Lissabon 1998, var der fokus på skovenes socio-økonomiske funktioner og kriterier og indikatorer for bæredygtig skovdrift.
I 1998 blev de 6 kriterier fra Helsinki konkretiseret til de såkaldte Lissabon-resolutioner (Lissabon resolutionerne) som udgør de europæiske regeringers definitioner og anbefalinger af bæredygtig skovdrift.
Disse europæiske aftaler blev i 1999 grundlaget for certiceringssystemet PEFC der i første omgang var beregnet til at dokumentere europæisk skovdrift der lever op til Lissabonresolutionerne (senere blev PEFC en paraply for skovcertificeringssystemer over hele verden).
I Danmark blev Lissabonresolutionerne omsat til et sæt ”operationelle retningslinier for bæredygtig skovdrift” . Disse retningslinier blev grundlaget for den danske PEFC skovstandard.
Wien 2003
Senest, i Wien 2003, blev der vedtaget resolutioner om nationale skovprogrammer og skovbrugets samspil med andre sektorer, styrkelse af skovdriftens lønsomhed, kulturhistoriske og sociokulturelle aspekter ved bæredygtig skovdrift, fremme af skovenes biologiske mangfoldighed samt skovbrugets rolle i forhold til klimaforandringer.
Udover fem resolutioner og en sammenfattende deklaration godkendte skovministrene i Wien et opdateret sæt kriterier og indikatorer for bæredygtig skovdrift i Europa. Kamp mod ulovlig hugst af skovprodukter og handel relateret dertil indgik som en vigtig del af både deklarationen og de tilhørende resolutioner.
Fortløbende proces
I processen deltager i dag 44 Europæiske lande og EU-kommissionen. Desuden deltager øvrige lande og mange internationale organisationer som observatører.
MCPFE-processen har bidraget væsentligt til at bringe globale skovpolitiske anbefalinger og aftaler ind i europa, og den har bidraget positivt som katalysator for at realisere dem.
Den næste konference er planlagt til Warsawa 2007.
Ministerkonferencerne om beskyttelse af Europas skove udgør en fortløbende proces. Processen har sin egen hjemmeside.
EU
I EU har der været samarbejde om skove på flere områder, blandt andet om skovovervågning og om beskyttelse af værdifulde naturområder. Udvikling af skove i landdistrikterne indgår også som en vigtig del af EU’s landdistriktsprogram.
EU har i 1998 udarbejdet en fælles skovbrugsstrategi med vægt på bæredygtig skovdrift og koordinering med EUs øvrige politik, fx udvikling af landdistrikter og handel. EUs skovbrugsstrategi skal revideres i 2005.
EU har også lavet bistandsordninger for skove i udviklingslande og i Øst- og Centraleuropa.
I internationale forhandlinger om skove optræder EU som regel som en enhed. Derfor koordineres der tæt mellem kommissionen og de enkelte medlemslande.
ITTO
International Tropical Timber Organisation (1986-)
ITTO er en sammenslutning af 59 lande (på regeringsniveau), der tilsammen dækker 80% af verdens tropiske regnskove og 90% af den internationale handel med tropisk træ.
International Tropical Timber Organisation har sekretariat i Yokohama, Japan.
Medlemmerne er opdelt i producentlande og forbrugerlande (dvs. importlande udenfor troperne).
Organisationens formål er at fremme den internationale handel med tropisk træ på et bæredygtigt grundlag. Den har opstillet en række retningslinier for forskellige dele af arbejdet med tropisk skovbrug (fx. retningslinier vedrørende bevarelse af biodiversitet, dvs. artsrigdom) og administrerer en international pengekasse, der støtter og igangsætter forsøgs- og demonstrationsprojekter om bæredygtigt tropisk skovbrug. Deltagerlandene har opstillet det overordnede mål:
at alt tropisk træ, der forhandles internationalt fra år 2000 skal være fremstillet ved bæredygtig skovdrift
(se blandt andet ITTOs beskrivelse på deres hjemmeside).
I år 2000 erkendte man at målet om at al handel skulle være med træ fra bæredygtig skovdrift ikke kunne nås. Nu er målet at international handel med tropisk træ så hurtigt som muligt skal være fremstillet ved bæredygtig skovdrift.
Den nuværende internationale tropetræsaftale (ITTA) løber til og med 2006. Læs mere på ITTO’s hjemmeside