Lagring af CO2 i træprodukter

1

Af

Træ og træprodukter kan bidrage til at imødegå de globale klimaforandringer på flere måder:

  • Som råmateriale kan træ substituere energimæssigt mere belastende produkter.
  • træ kan substituere fossile brændstoffer.
  • Træ oplagrer kulstof både i skovene og i varige træprodukter, hvorved CO2 indholdet i atmosfæren nedbringes.

Denne artikel handler om hvordan træprodukter oplagrer kulstof, og du kan se hvor stor en gavnlig effekt det danske og globale forbrug af træprodukter har i forhold til at nedbringe CO2-udledningen.

Træprodukter som kulstoflager

Træprodukter består af kulstof der er trukket ud af atmosfæren under træernes vækst. Der bindes cirka 1 ton CO per 1 m3 træ . Læs mere i artiklerne om fotosyntese og kulstofkredsløbet.

 

CO2 forskydning

Træerne evne til at oplagre CO2 (Illustration fra bogen “Gør noget ved klimaforandringerne: Brug træ!”)

 

Lige så længe træproduktet er i brug, lige så længe ligger kulstoffet på lager. I brugsperioden er kulstoffet altså fjernet fra atmosfæren og bidrager derfor ikke til klimaforandringerne.

Levetiden for forskellige produkter af træ varierer betragteligt: en avis holder i gennemsnit i 2 måneder mens træ til byggeri i gennemsnit bruges i 75 år.

Men uanset at træproduktet kan holde i mange år, har det trods alt en begrænset levetid. På et tidspunkt – når træet ikke længere kan genbruges – bliver det lagrede kulstof igen ført tilbage til atmosfæren ved afbrænding til energi eller nedbrydning af træet.

Det enkelte træprodukt kan med andre ord kun på kort sigt fastholde det kulstof det har fjernet fra atmosfæren.

Der er derimod tale om en varig klimagevinst, hvis man ser på den samlede mængde af træprodukter – vel at mærke kun hvis den samlede mængde af træprodukter er stigende, og hvis træet stammer fra bæredygtig skovdrift.

Forklaring følger:

Hvis kulstoflageret i træprodukter vokser

En positiv klimaeffekt ved et kulstoflager i træprodukter optræder kun hvis det samlede lager hele tiden vokser. For hvis det samlede lager vokser, så betyder det, at der fjernes mere CO2 fra atmosfæren og lægges på lager, end der tilføres til atmosfæren fra nedbrudte og brændte træprodukter.

Hvis kulstoflageret i træprodukter er konstant

Hvis den samlede mængde af træprodukter er konstant, så har kulstoflageret ingen indflydelse på den samlede CO2-udledning – udledning og optag af CO2 er i balance.

Hvis kulstoflageret i træprodukter bliver mindre

Hvis den samlede mængde af træprodukter er faldende, så bliver der frigjort mere CO2 fra lagerpuljen end der tilføres puljen. Derfor vil en faldende mængde af træprodukter i samfundet resultere i en forøget tilførsel af CO2 til atmosfæren, som bidrager til klimaforandringerne.

 

Grafen viser om lageret af kulstof i træprodukter er stigende eller faldende

Graferne illustrerer om udviklingen i træprodukters kulstoflager bidrager med CO2 eller fjerner CO2 fra atmosfæren.

 

Det globale træforbrug er stigende

Det globale forbrug af træ har i de seneste mange år været stigende og det globale kulstoflager i træprodukter er vokset. Det svarer til den tredje graf i figuren.

Faktisk er kulstoflageret i træprodukter på verdensplan mere end fordoblet, fra ca. 1.500 til 3.300 millioner tons kulstof, i perioden 1960-2000. I samme periode steg det danske kulstoflager til det tredobbelte, fra ca. 8 – 24 millioner tons kulstof. Det viser beregninger fra det internationale klimapanel IPCC.

Isoleret set har verdens træforbrug altså været med til at mindske atmosfærens indhold af kulstof med ca. 1.800 millioner tons, hvilket svarer til ca. 6.600 millioner tons CO2. Det giver en gennemsnitlig årlig fjernelse af CO2 fra atmosfæren på 165 millioner tons CO2 alene i træprodukter. For Danmark var den gennemsnitlige årlige fjernelse ca. 1 million tons CO2.

Lager-effekten vs. verdens samlede CO2-udledning

Verdens samlede udledning af CO2 er dog meget større end den mængde der bliver optaget og lagret i træprodukter. I år 2000 var den globale CO2-udledning på 31,6 milliarder tons.

Oplagringen af kulstof i træprodukter svarer altså kun til ca. 0,5 % af den samlede udledning på verdensplan.

Betyder træ så overhovedet noget?

Det lyder ikke af meget, men træ i produkter kan alligevel spille en vigtig rolle i forbindelse med vores CO2-reduktionsmål.

For Europa og Danmark ser tallene nemlig anderledes ud. Især fordi de seneste års stigning i kulstoflagret her har været højere end gennemsnittet. I Europa svarer kulstoflagringen i træprodukter til ca. 1 % af CO2-udledningen og i Danmark svarer kulstoflagringen til ca. 2,9 % af den samlede danske CO2 udledning, regnet for år 2000.

Sammenligner man derfor lagringseffekten fra træprodukter med Kyoto-protokollens reduktionsmål (5 % som gennemsnit for alle ratificerede lande og 21 % for Danmark), så er betydningen af træprodukter betragtelig.

Faktisk ville træets lagereffekt udgøre 10 % af det globale reduktionsmål og næsten 14 % af det danske, regnet for år 2000.

Og det gjorde det faktisk uden overhovedet at være medregnet i Kyoto-regnskabet. Kulstoflagring i træprodukter er nemlig på nuværende tidspunkt ikke en del af den globale klimaaftale, men kan måske blive det i den næste.

Læs mere i Træprodukters placering i FNs klimaaftaler og forhandlinger

Alle løsninger tæller

Alle klimaløsninger tæller – især når man ved hvor vigtigt det er at mindske CO2-koncentrationen i atmosfæren hurtigt for at undgå katastrofale effekter af klimaforandringerne.

Når udfordringen er stor, så skal selv de mindre skridt tælles med.

 

Kilder:

harvested wood products, Specialeopgave ved Københavns Universitet af Simon Auken Beck
Estimation, reporting and accounting of harvested wood products: Rapport fra det internationale klimapanel, IPCC
Earth trends: The environmental information portal
Gør noget ved klimaforandingerne – Brug træ, CEI-Bois

Kampagnen ”Træ gavner klimaet” er  finansieret af Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien, Naturstyrelsen

 

 

En kommentar

  1. John Vedsegaard siger:

    Hvis vi regner med at halvdelen af alle køkkenbordplader, er lavet af træ, må resten være lavet af plastik.
    Jeg har regnet med 2.000.000 bordplader, af 4 m2, 5 cm i tykkelsen (2.000.000*4)/100*5
    Hvis man bruger træplader ved udskiftning af resten, vil der kunne spares omkring 400.000 ton CO2.

    De skal selvfølgelig kun udskiftet, når de alligevel er færdige.
    Det samme må gøre sig gældende for en masse andre produkter, herunder møbler af andre slags.

    Man kan lave tilsvarende regnestykker med mange andre materialer.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

Modtag vores nyhedsbrev

Vil du have seneste viden om træ?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her

Jeg accepterer at trae.dk må opbevare mit navn og email, overføre det til mailplatformen Mailchimp, samt sende mig information og nyheder via e-mail.