Limtræ

7

Limtræ giver mulighed for at skabe spektakulære og stærke konstruktioner af træ.

Af ,

Limtræ fremstilles ved sammenlimning af trælameller til tværsnit med større dimensioner.

Udover de fordele, der knytter sig til mulighederne for store dimensioner og krummede emner, giver limtræ nogle styrkemæssige fordele i forhold til det konstruktionstræ, som er råmaterialet for limtræ. Dette skyldes, at de vækstfejl og knaster, som kan give væsentlige svækkelser i den enkelte lamel, i det færdige produkt vil være spredt i tværsnittet. En knast i en af lamellerne vil typisk være limet sammen med fejlfrie områder i nabolamellerne.

 

Limtræ

Limtræ. (Kilde: Træsamlingen Teknologisk Institut.)

 

Fremstilling

Limtræskonstruktioner har været anvendt siden slutningen af 1800-tallet. I 1960’erne tog anvendelsen af limtræskonstruktioner for alvor fart, og de sidste 10-20 år har der været en hastig udvikling i limtræsteknologien.

I 2000 fremstilledes ca. halvdelen af den globale limtræsproduktion på over 300 mio. m3 i de europæiske lande.

Materialet til fremstilling af limtræ er nåletræ. I Europa anvendes normalt rødgran.

Selve fremstillingen foregår ved at tørrede, styrkesorterede brædder sammenlimes til lange lameller ved hjælp af fingerskarringer. Lamellerne kappes til ønsket længde og høvles til den endelige lameltykkelse, som typisk er 33⅓ mm eller 45 mm. Herefter påføres lim, og lamellerne lægges bredside mod bredside og presses sammen. Limfugerne hærdes herefter under fastholdt pressetryk. Efter hærdning høvles bjælken.

I en moderne produktion af rette bjælker etableres pressetrykket oftest hydraulisk, og hærdningen af limen kan være accellereret ved at de sammenpressede lameller passerer igennem et højfrekvent felt af fx mikrobølger, der opvarmer limfugen.

Limtræ i bærende konstruktioner udsættes typisk for bøjningspåvirkninger, hvor de yderste lameller påvirkes stærkere end de inderste lameller. I stedet for at producere homogent limtræ med lameller af samme styrkeklasse gennem hele tværsnittet kan det derfor være økonomisk, at producere såkaldt komposit-limtræ, hvor der anvendes lameller fra to styrkeklasser. Lameller af den bedste styrkeklasse placeres yderst, mens det ringere træ placeres i den inderste del af tværsnittet.

Produktion af limtræ til bærende konstruktioner skal være underkastet ekstern kontrol, og limtræ skal være CE-mærket.

Imprægnering

Ved fugtpåvirkede konstruktioner kan grans ringe holdbarhed være et problem. Der ses derfor i sådanne tilfælde foreskrevet trykimprægneret limtræ. Da gran er vanskeligt imprægnerbar, anvendes lameller af trykimprægneret fyr. Denne løsning er ikke uden problemer, dels fordi limning herved vanskeliggøres og dels fordi den afsluttende høvling af limtræet kan blotlægge mangelfuldt imprægnerede områder. I stedet for imprægnering kan det derfor være en løsning at gøre en særlig indsats for konstruktiv træbeskyttelse.

Nye typer limtræ

Et nyt tiltag i limtræsproduktion, som dog endnu ikke har vundet indpas på det danske marked, er fiberforstærket limtræ. Bjælkerne forstærkes med forskellige andre materialer som f.eks. glasfiber eller kulfiber, som limes ind mellem lamellerne. Derved kan der opnås endnu stærkere og stivere bjælker.

Brandsikkerhed

Brandsikkerheden er generelt meget god for limtræ. De kraftige bjælker brænder langsomt og med en veldefineret indbrændingshastighed. Efter branden har det resterende tværsnit stort set uforandret styrke og stivhed. Limtræ kan overleve brande som nemt kunne have ødelagt lettere trækonstruktioner eller smeltet stålkonstruktioner til sammenbrud.

Anvendelse

Muligheden for fremstilling af bjælker i skræddersyede størrelser giver stor frihed i design af limtræskonstruktioner. Limtræ er formbart og kan anvendes til fremstilling af buer, rammer og andre spændende konstruktioner. Bjælkerne bevarer træets æstetiske karakteristika og er et miljø- og ressourcevenligt byggemateriale.

Anvendelsesmulighederne for limtræ er derfor mange. Det bruges langt overvejende til bærende konstruktioner. Ofte ses limtræ anvendt i store byggerier som sportshaller, broer, indkøbscentre samt bolig- og kontorbygninger, hvor der kræves et stort spænd i f.eks. tagkonstruktionen.

 

Træbro i Norge - Leonardo bridge

Med limtræ kan opnås spektakulære konstruktioner, som her Leonardobroen i Norge.

 

Specielle limtræprodukter

Råmaterialet for HQL limtræ (High Quality Lumber) er tynde stammer af smalringet og småknastet skandinavisk rødgran, der opskæres til lameller, som nedtørres. Lamellerne sammenlimes smalside mod smalside med marvsiden skiftevis til den ene og den anden side. De således producerede plader opskæres i ønsket bredde. De af pladerne udskårne emner samles efterfølgende ved hjælp af fingerskarringer til bjælker af ønsket længde. Opbygningen giver HQL gode styrke- og stivhedsegenskaber samtidig med stor rethed og formstabilitet.

LVL-pladeprodukter (Laminated Veneer Lumber) er opbygget af sammenlimede finerlag. I LVL-bjælker ligger alle finerlag med fiberretningen i samme retning i modsætning til krydsfiner, hvor hvert lag ligger med fiberretningen på tværs af nabolagene. Sammenlimningen af mange finerlag med fiberretningen i bjælkens længderetning giver LVL-limtræ større styrke end savskåret træ og konstruktionslimtræ.

7 kommentarer

  1. Tommy Larsen siger:

    Hvilken imprægnering og lim bruges der, er det miljøvenligt eller er det formaldehyd baseret?

    1. Træ.dk siger:

      Som det står i artiklen, så produceres der trykimprægneret limtræ af fyr, men der er visse problemer med produktionen så i praksis anvendes trykimprægneret limtræ ikke så ofte. Når det sker anvendes samme metode og imprægneringsmidler som ved almindeligt trykimprægneret træ.

      Ang. den anvendte lim så er limtræ typisk produceret med lim der afspalter formaldehyd – i små mængder. Der er dog skrappe regler for hvor meget formaldehyd limen må afgive til luften, så det ikke er til skade for sundhed og indeklima.

      Der er i øvrigt gang i en spændende udvikling i retning af lim helt uden formaldehyd. En metode går fx ud på kombinere forarbejdede plantebaserede produkter med flydende silikater, som kaldes vandglas, der kan anvendes som lim. Et af de førende firmaer på denne udvikling er det danske firma Bollerup Jensen. De nye limprodukter mangler dog endnu at vinde bredt indpas i træindustrien.

  2. Bjarne Sønderskov Nielsen siger:

    Hvornår startede produktion af komposit- limtræ, og limtræ skal naturligvis indkøbes specifikt- tænker her på genbrug / dimensionsændring af genbrugeligt limtræ- ser nogle problemer her med styrke/ nedbøjning.

  3. steffen bønsdorff siger:

    Overvejer at lave massive indervæge /skillevægge af massive træ elementer som noget i stil med legoklodser men bare med fer og not skal det være ce godkendt når det ikke er til bærende konstruktion
    Hvis det er til bærende konstruktioner men massiv uden nogen mulighed for nedbøjnig skal det så være ce godkendt
    Mvh Steffen

  4. Jørn S Rasmussen siger:

    Hej
    I vores sommerhus er remme af limtræ. to af remmene er 2,5 meter lange i forbildelse med udhæng. Rem Remmens ender er rådne ca 80 cm inde. Den ene så slem, at taget er sunket 4 cm. Der har nu været en taksator ude ved huset. Hans konklusion er, at der skal skares stykker af nye remme i. Er det lige så holdbart, som hvis de to rem bliver skiftet. Hvad er det rigtigste at gøre og mest holdbar? De to remme er frit liggende.

    Mvh Jørn S R

  5. Thor Willy Bjerke siger:

    Prisforespøgsel:
    Limtræbjælke: bxhxl cm: 11 x 33 x 850.
    Leveres i 6094 Hejlsminde

  6. Søren Pedersen siger:

    Hej Jørn.
    Hvordan er dit projekt med remmen gået, hvad gjorde du.
    Mvh Søren

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum