25 boliger i Harlev: Byggeeksempel med massivtræ

Ide og løsning

Ældre medborgere tog initiativ

Interessen for at bebygge grunden udsprang fra en gruppe ældre medborgere, som så muligheden for, uden at skulle flytte fra området, at etablere et antal seniorboliger i nærheden af det aktivitets- og serviceorgan, som plejecentret i Harlev, Næshøjcentret udgør.
Det resulterede i at Brabrand Boligforening 25 almen/ældreegnede boliger samt et fælleshus i på Næshøjvej  i Harlev.

Grunden er plan med et fald på ca. 2,5 m mod syd-vest, og udgør en hjørnegrund, afgrænset af Næshøjvej, Rødlundvej og af Brabrand Boligforening’s afd. 10, Rødlundparken.Det oprindeligt projekt blev udbudt med diktat af lokalplankravene om husenes udformning,  og baseret på en traditionel, billig råhuskonstruktion med bærende betonbagvægge, skalmur og teglhængte gitterspær som tag.

Adgangen til boligerne foregår fra Næshøjvej umiddelbart overfor plejecentrets hovedindgang. Langs vejen er den bebyggelsesregulerende støjzone udlagt til parkering, og til fælleshuset, som ligger centralt for kørende adgang.

Boligerne af massivtræ er tæt placeret – et ønske fra bygherren.

Ønsket om en bebyggelse med boliger i terrænplan har medført en relativ tæt placering af bygningerne, med begrænsede friarealer til rådighed til opholdshaver. Det private udendørs opholdsareal er indskrænket til en afskærmet terrasse, og det øvrige friareal er udlagt til fælles anvendelse.

Byggeriet

Det oprindeligt projekt blev udbudt med diktat af lokalplankravene om husenes udformning,  og baseret på en traditionel, billig råhuskonstruktion med bærende betonbagvægge, skalmur og teglhængte gitterspær som tag.

Byggeteknisk set ikke er det et gennemprøvet og acceptabelt niveau, og traditionelt noget, der kan bygges for de begrænsede midler, som er til rådighed for det almene byggeri.

Efter 2 licitationer, hvor byggeomkostningerne oversteg anlægsrammen med ca. 30%, indså man, at det ikke var muligt, med det aktuelle prisniveau på markedet, at gennemføre byggerier i kvalitet, som matchede Boligforeningens og brugergruppens forventninger.

Derfor introducerede man byggeri med massivtræelementer for Brabrand Boligforening. Boligforeningens tekniske ledelse besluttede at forsøge en prissætning af det aktuelle projekt med denne nye, og i Danmark på det tidspunkt (år 2000), uprøvede konstruktion.

Prissætningen viste, at byggeriet med relativt få, og ikke kvalitetsforringende ændringer, kunne gennemføres indenfor den fastlagte anlægsramme.
De nødvendige og ønskede ændringer blev der dispenseret fra i lokalplanen.

Ved denne prissætning ser det ud til at de samlede anlægsarbejder i sammenligning med traditionelle, tunge bygningskonstruktioner er omkring 20% billigere.

Konstruktioner/overflader

Bygningerne er opført med bærende/ stabiliserende 70 mm. massivtræelementer i ydervægge, gavle og lejlighedsskel, indvendigt beklædt med 1 lag 13 mm. fibergips og dampbremse, indvendige skillevægge er almindelige fibergipsbeklædte træskeletvægge.

Arkitekten Erik Stadagers tegning af byggeriet.

Dampspærre

Der er for ydervægskonstruktionens vedkommende givet dispensation fra kravet om dampspærre, og en mere diffusionsåben dampbremse er accepteret. Af hensyn til den fulde effekt af træelementets fugtregulerende evne for indeklimaet, burde dampbremsen helt udelades, eller alternativt placeres mellem træelementet og isoleringen, men det accepteres ikke af byggemyndighederne.

Membranfri konstruktioners anvendelse er almindelig udbredt ved disse byggerier i Sydtyskland og Schweiz.

Taget

Tagkonstruktionen er udført med teglhængte tagkassetter og skrå gipspladebeklædte lofter med dampspærre.

Vægbeklædning af lærk

Den udvendige vægbeklædning er smigskåret 1´6” sibirisk lærk på klink, påsømmet den isolerede, udvendige skeletkonstruktion, fremstillet i rumstore elementer på fabrik. Bygningerne fremtræder med sortmalede træoverflader, gult tegltag, hvide vindues, og dørpartier og hvide udhæng og vindskeder.

Der anvendes linoliemaling til den udvendige træbeklædning, som er 1. gangs behandlet inden elementsamlingen og montagen på pladsen.

Konklusioner og miljøbetragtninger

Det økologiske aspekt i anvendelse af træ som et reproducerbart byggemateriale, der er energivenligt i fremstilling og forarbejdning og hertil CO2-neutralt, er i sig selv positivt. Muligheden for at overføre det umiddelbart bekvemme og praktiske ved at bo i et træhus til det almene byggeri, nemlig:

• Den hurtige opvarmning
• Det akustiske miljø og en god lyddæmpning.
• Træets fugtregulerende evne i forhold til indeklimaet.
• Og muligheden for at slå søm i væggene.

I forhold til de forsøgsprojekter der er gennemført før dette, har byggeriet i Harlev en langt mere konsekvent måde, at anvende træet på, end de gips- og dampmembran indklædte skeletkonstruktioner, som indtil 2000 har været byggemetoden, når trækonstruktioner har skullet afprøves i etageboligbyggeriet. Derudover har byggeriet i Harlev en langt bedre akustisk regulering også en mindre kompliceret, og dermed billigere arbejdsproces ved byggeri i flere etager.

Den brandtekniske værdi af vægelementerne er i forhold til de gældende bestemmelser overklassificeret for ydervæggenes og lejlighedsskellenes vedkommende.

Det lykkedes at få dette boligbyggeri til at bevæge sig et stort skridt fremad i retning af et mere humant, miljørigtigt og økologisk bæredygtigt boligbyggeri.

Analyser på byggeriet

Der er udført en række analyser på byggeriet både i byggeperioden og efter ibrugtagningen. Det gav følgende resultater:

Varmeforbrug

Varmeforbruget er generelt mellem 10 og 15 % lavere end de forudsatte varmetabsberegninger indikerede, og med et målt årligt varmeforbrug på 56 kw/m².

Det lave varmeforbrug kan bl.a. forklares med træelementernes evne til at absorbere og afgive fugt. Derved udjævnes den relative luftfugtighed og dermed varmeforbruget.

Den relative luftfugtighed i boligerne er stabil, med et udsving på 5-6 % i det komfortable område omkring 55 %.

Fugtbevægelserne i massivtræelementerne svinger med 2-2,5 % med en maximal fugtighedsprocent på 13,8 i sommerperioden.

Tilsvarende målinger i Schweiz indikerer en komfortvarme, der er 3 grader lavere end normalt ved brug af massivtræelementer i bygningskonstruktionerne.

Miljøregnskab

Sideløbende med de foretagne kontrolmålinger på det færdige byggeri er der udarbejdet et miljøregnskab for fremstillingsenergien til de anvendte konstruktioner samt en beregninger af levetidsomkostningerne for drift og opvarmning over en 60-årig periode.

Da byggeriet oprindeligt var projekteret med traditionelle beton- og teglkonstruktioner har det været relevant at foretage en sammeligning mellem det oprindelig og det gennemførte byggeri.

Sammenligningen er foretaget på følgende bygningsdele:

• Tagkonstruktion
• Ydervægge
• Vinduer
• Fundament
• Lejlighedsskel
• Terrændæk med hhv. trægulve og klinker
• Skillevægge, hhv almindelige skillevægge og skillevægge ved bad

De viste skematiske opstillinger er en sammelægning af de beregninger der er foretaget, som konkluderer et væsentligt bedre miljøregnskab for både fremstillingsenergien og for driftsenergien for det gennemførte projekt i forhold til det opringelige projekt.