Økologiske huse i Hjortshøj: Byggeeksempel med massivtræ

”Danmarks mest økologiske almene byggeri”, sådan annoncerer boligforeningen Ringgården byggeriet af 26 boliger på Hjortshøj Møllevej. Byggeriet indgår som bogruppe 4 i andelssamfundet i Hjortshøj.

Boligerne er taget i brug 1. februar 2002.Byggeriet er som helhed et vellykket kompromis mellem de snærende budgetter og de mange ideer genereret på det indledende ’ideværksted’ i februar 1998. Rækken af kompromiser medfører imidlertid at nogle boligkvaliteter er sat over styr og at en række indbyggede gode ideer, ikke efterfølgende dokumenteres til glæde for andre.

Udsigt og privatliv

Byggeriet er opført på en sydskråning med en smuk udsigt over landskabet og Kaløvig med Skødshoved i horisonten. Hovedparten af boligerne er langt i 4 øst/vest vendte længer, der følger landskabets koter. Herved undgås dyre niveauspring i den enkelte boliglænge. Alle boliger har en sydvendtfacade, der med et stort glasareal tilfører direkte solindfald til boligen, med de kvaliteter dette giver for varmeregning og humør.

Ulempen ved denne udformning er imidlertid, dels at den smukke udsigt ikke er fuldt ud tilgodeset, og at de private terrasser ikke er adskilt fra hinanden med andet end en hæk.

Træ og hør

Boligerne er opført af en kombination mellem lette præfabrikerede træele­men­ter, massivtræselementer og lecabetonelementer.

Lecaelementerne erstattede på grund af økonomi en oprindelig intention om at anvende ubrændte lersten til lejlighedsskel.

Alle vægge er isoleret med hørisolering, og udvendigt beklædt med sibirisk lærk, som er behandlet med linoliemaling efter en traditionel opskrift.

Byggeriets materialevalg giver samlet en fin miljøprofil, men de mange forskellige konstruktionsvalg kan synes unødvendige og præget af entreprenørens forslag til mulige besparelser. Husene er formet som passiv solvarme bygninger med store sydvendte vinduer, men den eneste tunge bygningsdel til at akkumulere varmen i er lejlighedsskellene, dette vil måske kunne give problemer med for høje indetemperaturer.

Flis og sol

Byggeriet er velisoleret og byggeriets varmeforsyning sker ved en kombination af andelssamfundets fælles flisfyr og en 160 m² stor solfanger placeret på fælleshuset. Solfangeren dækker 70-80 % af varmtvandsforbruget i sommer­halv­året.

SolskorsteneHele energi­forbruget til varme og varmt vand dækkes således af biobrændsel og vedvarende energi. En større solfanger ville have givet muligheden for at slukke flisfyret om sommeren og derved undgå denne periodes store ledningstab. Et regeringsskifte kom imidlertid på tværs for tilskuddet til solvarme.

En forudsætning for et godt indeklima er, at der sker en tilstrækkelig udskiftning af luften i boligen. I bogruppe 4 er valgt en løsning, hvor den friske luft ledes ind gennem solpaneler i vinduesbrystningerne på boligens sydside. Aftrækket sker gennem ’solskorstene’ placeret i boligens nordside.

Skorstene er udført med et traditionelt aftrækssystem, men en glasrude mod syd påregnes at tilføre aftrækskanaler varme så aftrækket øges. En enkel og lavteknologisk løsning, der burde dokumenteres ved målinger, som kunne afklare om ideen virker. Det er imidlertid ikke lykkedes at få midler til at foretage denne dokumentation.

Vandforbruget har også været genstand for opmærksomhed i bebyggelsen, og i konsekvens heraf er valgt separations toiletter. Regnvand indsamles og anvendes til tøjvask i det fælles vaskeri og det overskydende regnvand nedsives i faskiner.

Ideer og budgetter

Byggeriet er et eksempel på, at den engagerede bygherre er i stand til at tilføre byggeriet nye ideer og holdninger. Alle der har prøvet at få et budget for støttet byggeri til at hænge sammen vil være imponeret over omfanget af de økologiske tiltag.

Omkostningen har imidlertid været, at arkitekterne ikke har haft mange muligheder for at arbejde med terræn- og facadespring, som måske kunne have tilført byggeriet yderligere boligkvaliteter. Dette dilemma er desværre den økonomiske virkelighed for den engagerede bygherre og arkitekt. Flere af byggeriets ideer kunne være inspirerende, men uden dokumentation er de i praksis ikke anvendelige. For meget små offentlige midler ville praktiske løsninger kunne dokumenteres.

Økologisk byggeri har en årrække været knyttet til engagerede selvbyggere og projekterne har haft et særegent arkitektonisk udtryk. Et forhold som har givet økologisk byggeri et noget sekterisk omdømme. Det er befriende at se, at bogruppe 4, på trods af de mange økologiske tiltag, ikke i sin arkitektur adskiller sig fra andre boligbyggerier. Økologisk byggeri medfører ikke i sig selv et bestemt arkitektonisk udtryk, hvilket med projektet i Hjortshøj endnu engang er dokumenteret. Her ligger måske projektets fineste kvalitet.

Fakta

Byggeriet er opført som almennyttigt byggeri.

Budgetrammen herfor fremkommer ved at tilbageregne fra den årlige husleje, som i 2002 maksimalt må være 630 kr./m² i årlig husleje. Ved at prissætte de årlige drifts­bespa­relser ved nogle af de økologiske tiltag kan budgetrammen øges. Der er i kraft af disse ’totaløkonomiske’ beregninger opnået et budgettillæg på 4.3 %.

Merudgifter til anvendelsen af hørisolering er betalt af Energistyrelsen. På trods af disse øvelser har det været nødvendigt at beboerne selv delvist udfører indvendigt malerarbejde og anlægger udearealerne.

Byggeriet rummer i alt 26 lejligheder, hvoraf de 23 er udlejet gennem Andelssamfundets interne venteliste og de 3 er udlejet gennem Boligforeningen Ringgårdens almindelige ventelistesystem. Huslejen for boligerne udgør: