Byg med massivtræ: Metodens kritiske punkter

Viden og engagement hos involverede parter

For at sikre en ny byggemetodes succes på markedet er det nødvendigt at alle involverede parter er opmærksom på hvordan byggemetoden og produktet skal håndteres for at undgå dårlige og utilstrækkelige konstruktionsløsninger.

Manglende viden om produktet og byggemetoden hos de involverede parter kan være medvirkende til dårlige konstruktive løsninger som vil skade den fremtidige udvikling af massivtræelementer i byggeriet.

En produktions- og byggemetodes succes på et nyt marked er først og fremmest afhængig af at der er en efterspørgsel på produktet, samtidig med at der er projekterende, producenter, udførende, bygherrer og ikke mindst myndigheder som ser et potentiale og yder en indsats for en videreudviklingen af produktions- og byggemetoden. Findes der ikke en helhjertet indsats fra alle parters side gøres udviklingsarbejdet unødigt vanskeligt.

Økonomisk bæredygtighed

Efterspørgslen af produktet afhænger af flere forhold afhængig af brugeren. Nogle bygherrer lægger stor vægt på miljø, mens andre ligger mest vægt på æstetik. Det økonomiske aspekt har dog ikke en uvæsentlig indflydelse på bygherrens valg af konstruktionsmateriale.

Kan der udvikles et byggesystem som kan give bygherren et økonomisk fordelagtigt byggeri, vil det have en stor indvirkning på efterspørgslen.

Indførelsen af et nyt produkt og byggesystem er forbundet med en række omkostninger som til en start vil være større, end hvad der kan forventes når systemet er gennemarbejdet og kendt af de involverede parter. Ved at skabe et enkelt byggesystem som er nemt at håndtere i såvel projekterings- som udførelsesfasen bliver systemet hurtigere integreret i byggesektoren, hvorved de økonomiske meromkostninger begrænses.

Dokumentation

En ny byggemetode giver mulighed for nye konstruktionsløsninger. Kvaliteten af disse konstruktionsløsninger sikres blandt andet ved hjælp af dokumentation af løsningernes egenskaber. Universiteters og forskningscentres bidrag af viden til en udvikling af byggesystemet er nødvendig for en stadig forbedring af konstruktionsløsninger.

For arkitekter, ingeniører, entreprenører og producenter er indførelsen af et nyt produkt samtidig forbundet med et ansvar fra de involverede parter til at sætte sig ind i produktets muligheder og begrænsninger.

 

Myndighedskrav

Anvendelsesområdet for massivtræelementer afhænger blandt andet af de krav der fra myndighederne stilles til materialer og konstruktioner. I Danmark beskrives lovkrav i Bygningsreglementet af 1995 (BR-95) og Bygningsreglementet for småhuse af 1998 (BRS-98). Følgende områder i bygningsreglementet har betydning for massivtræelementer:

Kapitel 5: Konstruktive bestemmelser

Kapitel 6: Brandforhold

Kapitel 7: Fugtisolering

Kapitel 8: Varmeisolering

Kapitel 9: Lydforhold

Kapitel 11: Indeklima

Brand- og lyd sætter begrænsninger i etagebyggeri

De nævnte områder stiller alle krav til massivtræelementers egenskaber. Der er specielt to områder , brand- og lydforhold, som kan være med til at sætte begrænsninger for massivtræelementers anvendelsesområder i etagebyggeriet.

Brandforhold

Den danske brandlovgivning skelner mellem 1-2 etagers bygninger og huse i flere etager. Det er kendetegnet for den danske brandlovgivning, at der stilles materialespecifikke brandkrav. Ved materialespecifikke brandkrav lægges der større vægt på om materialet er brandbart eller ej frem for materialets brandtekniske egenskaber.

Selvom træ er et brændbart materiale kan træ i mange tilfælde opføre sig bedre i forbindelse med og efter en brand end andre materialer herunder også ubrændbare materialer.

Indtil 1. december 1999 var det ikke muligt at opføre fleretagers byggerier med bærende konstruktioner af træ uden dispensation. Den 1. december 1999 udkom der fra By- og Boligministeriet et tillæg omhandlende brandforhold til bygningsreglementet af 1995, hvorefter muligheden for træhusbyggerier i op til 4 etager blev en realitet.

Lydforhold

I etageboliger er lydforholdene det område hvor konstruktionerne uafhængig af materialetypen har sværest ved at overholde myndighedskrav og fungere tilfredsstillende overfor brugeren. Selvom brandkravet ses som den umiddelbare barriere for etageboliger af træ i Danmark, er kravene til lydforholdene den virkelige udfordring for trækonstruktioner. Ved overholdelse af lydkravene i etageboliger vil brandkravene samtidig være opfyldt i de fleste tilfælde.

Bygningsreglementet stiller krav til luftlydisolation (Rw eller Rw) og trinlydniveau (Ln,w eller Ln,w) (RW og Ln,w betegner målinger udført bygninger, mens Rw og Ln,w betegner målinger udført i laboratoriet. Laboratorium målinger er typisk 4-5 dB bedre end målinger udført i bygninger).

Luftlydisolationen har betydning for vægge og dæk, mens trinlydniveauet udelukkende behandles ved etageadskillelser. For etageadskillelser opbygget af lette konstruktioner er det specielt kravet til trinlydniveauet, som er svært at overholde.

Massivtræelementer har en større masse end traditionelle lette træelementer, og man opnår således en større dæmpning af etageadskillelser. Massivtræelementer har dog ikke alene tilstrækkelig lydisolerende egenskaber og skal derfor kombineres med andre materialer, eventuelt beton, mineraluld etc.

Håndtering af materialer

Undgå biologisk nedbrydning

Træ er et organisk materiale og en forkert anvendelse kan forøge risikoen for biologisk nedbrydning af træet. Det er derfor vigtigt at projekterende, udførende og brugere, som anvender træet i byggeriet er opmærksom på de enkle forholdsregler man bør tage, når man anvender træ i konstruktionerne.

De enkle forholdsregler, som bør tages er at hindre træet i at indgå i den biologiske proces, der kan nedbryde træet. Biologisk nedbrydning opstår når den rette temperatur og fugtindhold er tilstede i træet. Biologisk nedbrydning kan således undgås ved at beskytte træet mod skadelig fugtpåvirkninger. Her er det især i projekteringsfasen vigtigt at have de 6 V’er i baghovedet:

 

Vis Vand Væk, Vand Volder Vanskeligheder.

 

Samtidig har de udførende på byggepladsen et stort ansvar for at trækonstruktioner ikke udsættes for skadelig fugtpåvirkning i forbindelse med byggeperioden. Det er specielt vigtigt, at man på byggepladsen ikke forveksler massivtræelementer med andre materialer, der ikke biologisk nedbrydes ved for megen fugtpåvirkning i byggeperioden, se figuren. Disse områder sikres bedst ved en god og fornuftig oplysning til de involverede parter omkring træets egenskaber og begrænsninger.

 

 Massivtræelementer anvendt i etageadskillelsen beskyttet mod regnpåvirkninger ved hjælp af plastik.

Massivtræelementer anvendt i etageadskillelsen beskyttet mod regnpåvirkninger ved hjælp af plastik.

Vedligeholdelse

Udover de nævnte områder har vedligeholdelsen betydning for træets holdbarhed. Omfanget af vedligeholdelsen for massivtræelementer afhænger af anvendelsesområdet.

Massivtræelementer vil ofte blive anvendt på den varme side af isoleringen og udsættes derfor ikke direkte for klimapåvirkninger. Vedligeholdelse af massivtræelementer anvendt på den varme side af isoleringen er således begrænset til overfladebehandling af træelementernes overflade mod indeklimaet. Her kan massivtræelementer overfladebehandles med maling, lak, pladematerialer eller lignende. Brand- eller lydkrav kan ligeledes have indflydelse på overfladebehandlingen af massivtræelementer.

Fugtpåvirkninger

Træets fugtbetingede dimensionsændringer  er det ligeledes nødvendigt at være opmærksom på ved brug af massivtræelementer. Ændring af træets fugtindhold under fibermætningspunktet (w =25-30%) vil medfører dimensionsændringer af træet. En udtørring af træet vil medføre et svind mens et opfugtning vil medføre en udvidelse af træet.

Ved anvendelse af træet i byggeriet er det vigtigt at man er opmærksom på disse ændringer, så der ikke som følge af dimensionsændringerne opstår sprækker og/eller spændinger som er til skade for konstruktionerne.

De fugtbetingede dimensionsændringers indvirkning på massivtræelementer afhænger blandt andet af elementtypen og trækvaliteten. For de fleste elementtypers vedkommende er de enkelte brædder kun i kontakt med hinanden via forskellige typer af forbindelsesmidler og dermed er brædderne ikke i direkte kontakt med hinanden. De fugtinducerede dimensionsændringer optræder således primært omkring hvert enkelt bræt og ikke for elementet som en helhed.

Fugtinducerede dimensionsændringer er kombineret med krybning vigtige at være opmærksom på specielt ved trækonstruktioner, som er belastet vinkelret på fibrene. Tværbelastet træ i konstruktioner med massivtræelementer vil typisk kunne findes i etageadskillelser og kantsveller i vægge.

For at imødekomme og hindre såvel nedbrydning af træet som utilsigtede dimensionsændringer i trækonstruktionerne er det nødvendigt at sikre, at fugtindholdet i træet ved indbygning ikke overstiger w=20% (DS413, 1998). Yderligere er det hensigtsmæssigt, at træet tørres til et fugtindhold, som svarer til det fugtindhold træet skal befinde sig i igennem anvendelsesperioden. I praksis vil et indbygnings fugtindhold i massivtræelementer på w =14± 2% være acceptabelt.

Søm svækker miljøvenlighed

I sømmede massivtræelementer forsvinder en smule af det miljørigtige i konceptet da der således indbygges en del metal i elementerne. Andelen af søm kan samtidig være med til at begrænse genanvendelsesområdet for massivtræelementer, men førnævnte forhold har ringe indvirkning i bortskaffelsesfasen evt. som brændsel. Ved genanvendelse kan elementerne let tildannes ved anvendelse af det rigtige værktøj.

Copyright

© Moe & Brødsgaard A/S
Eftertryk kun tilladt efter aftale med udgiveren www.moe.dk

Denne artikel er en del af Træ Er Miljøs temakampagne om Massivtræ i byggeriet

 

2 kommentarer

  1. Julian Pedersen siger:

    der står i artiklen at det blev muliggjort at bygge etagebyggeri af træ i op til 4 etager i 1999, men hvad siger reglerne i dag? er det stadig max 4 etager eller er der ingen krav til hvor mange etage det må bygges i så længe det overholder gældende regler?

    1. Træ.dk siger:

      Der er i princippet ikke noget i lovgivningen der forhindrer træbyggeri over 4. etager. Kravene i bygningsreglementet er nemlig funktionsbaserede, hvilket betyder at bygningen skal leve op til rimelige krav til sikkerhed. Der er altså ikke lovmæssige begrænsninger for at træhuse i Danmark, som er højere end 4 etager.

      I praksis kan sikkerheden dokumenteres på 2 måder:

      1. ved at bygge efter bygningsreglementets såkaldte eksempelsamling der for træbyggerier kun går til 4 etager. (så der er stadig en grænse på 4 etager – men også mulighed for at gå videre)
      2: ved at efterleve bygningsreglementets funktionsbaserede krav, dvs. dokumentation af sikkerhed (som ikke begrænses af 4 etager)

      Sidstnævnte er mere besværlig da dokumentationsbyrden kan være ret stor – men altså ikke umulig.

      InnoBYG har udgivet et notat om netop dette spørgsmål, hvor brandforhold i fleretagers byggerier med træ fremhæves ofte som en væsentlig udfordring, og som årsagen til at der ikke bygges træhuse højere end 4 etager i Danmark. Find notatet her.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×