
Kompositkonstruktioner bestående af massivtræelementer og beton giver gode brand-, lyd- og bæreevneegenskaber i etageadskillelser.
Opbygning af sømmede, dyvlede eller krydslimede massivtræselementer
MASSIVTRÆ: Elementopbygning: Sømmede, dyvlede eller krydslimede elementer
I Danmark har man koncentreret udvikling af massivtræelementer omkring tre elementtyper:
- Sømmede kantstillede brædder
- Dyvlede kantstillede brædder og
- Krydslimede brædder.
De tre elementtyper tilhører to af de elementgrupper der er nævnt i artiklen: MASSIVTRÆ: Introduktion til byggemetoden
Sømmede elementer
Hvilke materialer anvendes i sømmede elementer?
Nordisk gran,
Dansk gran,
Lærk,
Douglas
Fyrretræ under specielle forhold.
Hvilke bræddetykkelser anvendes?
Standardhandelsvarer fra 25 mm til 45 mm
Opbygning
Hvorledes opbygges sømmede elementer?
Høvlede lameller monteres to og to på hinanden og sømmes sammen efter foreskrevne sømmønster.
Hvor mange lameller opbygges elementerne af?
Afhængig af tykkelse på de enkelte lameller fra 12 stk. ved 25 mm tykkelse til 7 stk. ved 45 mm tykkelse.
Er der forskel på fremstillingen af væg-, dæk- og tagelementer?
I princippet er der ingen forskel på fremstillingen af de enkelte elementtyper.
Anvendes der stødsamlinger eller fingerskarringer af brædderne i elementerne?
Der kan anvendes stødsamlinger i vægge uden større risici medens stødsamlinger i dæk og tagelementer kun kan udføres efter beregninger og foretages oftest i trejdedelspunkterne. Der anvendes ikke fingerskarringer endnu men det kan blive aktuelt ved større spændvidder og krav om synlige elementer.
Stilles der større krav til træ kvaliteten i svellerne ved elementkanterne?
Nej. Kvalitetskravene til svellerne er ensartede ved alle typer.
Dimensioner
Hvilke tykkelser fremstilles elementerne i?
Standardtykkelserne følger mål på handelsvarer i træ
-
50 mm,
-
70 mm,
-
95 mm
-
120 mm
Hvilke bredder fremstilles elementerne i?
Standardmål 321 mm. Tilpasninger op til 390 mm
Hvilke længder fremstilles elementerne i?
Op til 8 m
Er der forskel på elementdimensionerne afhængig af anvendelsesområdet?
Nej.
Hvorledes er fugtstabiliteten i elementerne?
Elementerne har en træfugt på ca 12-15 % ved levering. Elementerne skal holdes afdækket før montage. Ved vægge opfugtes tørt gran kun i overfladen, og går i ligevægtsfugt med omgivelserne (op til 18%) efter montage. Når tag og klimaskærm er monteret og udtørring begynder, vil elementerne efter 14 dage opnå en ligevægtsfugt på mellem 8-12 %.
Elementbredden?
Elementbredden kan varierer op til 2 mm pr. element, men der er taget højde for måledifferencen i montageanvisningerne.
Sprækkestørrelser?
Sprækkestørrelsen varierer fra 0.3 mm til ca. 1 mm ved ligevægtsfugt på ca. 10 %
Ensartethed i overfladen?
+/- 1 mm overfladeplanhed.
Sammenvirkningsprincipper
Hvorledes etableres sammenvirkningen mellem de enkelte brædder?
Sammenvirkningen mellem brædderne opnås igennem fæstemidlerne. Fæstemidlerne (søm) betragtes som såkaldte bløde fæstemidler
Hvilke sømskemaer anvendes i elementerne?
Der kan anvendes standard sømskemaer som vist i det efterfølgende.
Hvor mange brædder har sømmene fat i?
Der er sømmet igennem 2 brædder med fæste i et tredje bræt med min 2/3 af tykkelse på emnet
Sømning i feltet
For at kunne udfærdige massive træelementer rationelt er det nødvendigt at arbejde efter et bestemt sømsystem. For at undgå at sømmene kolliderer med hinanden er det desuden vigtigt at forskubbe sømningen for hver brætniveau. Afhængig af sømdybden og bræddetykkelsen kan man først igen efter et bestemt antal bræddelag, sømme på samme sted. Den deraf givne sømforskydning (v) pr. bræddelag er lig med grundsømafstanden (e0) delt med en heltalsfaktor (K).
e0 = K× v
MED
K ³ nL
v ³ a1
hvor nl er det antal bræddelag sømmet trænger igennem (-).
e0 er grundafstanden mellem sømmene (cm).
K er en heltalsfaktor (-).
v er sømforskydningen pr. bræddelag = dimensionsgivende sømafstand pr. bræddeniveau (cm).
a1 er den mindst tilladelige sømafstand i henhold til Trænormen (cm).
Sømafstandene skal overholde kravene i tabel 6.5.2.1b i Trænormen (DS413, 1998), se tabel 1
a1 | 5× d | indbyrdes sømafstand parallelt med fibrene | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
a2 | 5× d | indbyrdes sømafstand vinkelret på fibrene | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
a3 | 10× d | sømafstand til endekant | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
a4 | 10× d | sømafstand til sidekant | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tabel nr. 1 Mindste afstande for søm i dækelementer. Kilde: Frit efter DS413, 1998. |
Så vidt muligt anvendes på grund af gennemløbsvirkningen, to-snitsforbindelser, det vil sige at sømmet trænger ind i tre bræddelag, se nedenfor

Eksempel på placering af søm i massive træelement.
Klik på tegningen for at se den i større størrelse.
For at kunne med fuld bæreevne i en to-snitsforbindelse er det nødvendigt at der er tilstrækkelig forankring i det tredje bræt. I henhold til Trænormen skal forankringslængden være mindst: 8× d, ligesom tykkelsen på brættet skal være mindst: 5× d. For at opnå bedst mulig tværfordeling af lasten anbefales det desuden at der anvendes rillesøm frem for glatskaftede søm.
De enkelte brædder skal sømmes for en kraft svarende til 0,5 m lastindvirkning.
Eksempel:

Zig-zag sømning pr. 300 mm.
Ved en én-snitsforbindelse med 40 mm brædder og glatskaftede søm 3,1x 80 pr. 300 mm, kan fugen optage:
Den karakteristiske tværbæreevnen pr. søm Ftv kan i henhold til Trænormen bestemmes som:
Ftv = 170× d1,7
Tværbæreevnen i fuger er således givet som:
q = 1,3× 2,0 kN/m2+0,5 kN/m2 = 3,1 kN/m2
For etagedæk skal fugen dimensioneres for nyttelaster samt tillæg fra lette skillevægge. Som eksempel på egenlast i en bolig haves:
Belastningen af fugen bliver således:
qfuge = 0,5 m× 3,1 kN/m2 = 1,55 kN/m < 1,66 kN/m
Det vil sige at sømningen i det viste eksempel er tilstrækkelig når etagedækket er belastet som en bolig.
For optagelse af punktformige laster som eksempelvis borde og reoler giver ovenstående betragtning tilstrækkelig sikkerhed. Derimod skal koncentrerede punktlaster fra søjler og lignende eftervises under hensyntagen til lastindvirkningsbredden.
Stød i feltet
For at kunne opnå stor udnyttelse af råmaterialet vil det oftest være fordelagtigt at lave stødsamlinger i de massive træelementer. Den længde som to ved siden af hinanden liggende brædder griber ind i hinanden benævnes koblingslængden Lk. Ved massive træelementer, hvor der forekommer både tværkraft og momentbidrag i stødene bør koblingslængden ikke være mindre end 1,0 m. Derudover bør stødene kun udføres i de yderste -dele af feltet, se nedenfor.

Principskitse af stødsamlinger i et massivt træelement.
Det skal tilstræbes at stød på samme sted eller indenfor afstanden Lk, først gentages flest mulige bræddelag henne i elementet.
Eftervisning af tilstrækkelig bæreevne kan udføres ved at betragte en momentstiv samling, se nedenfor

Principskitse af stødsamling i massivt træelement.
Ved lange sømsamlinger, som er normalt i massive træelementer kan stødsamlingen forenklet beregnes ved udeladelse af momentets horisontale bidrag, hvorved det hårdest belastet søm påvirkes af kraften:
hvor
M er momentet i stødsamlingen.
xi er afstanden fra tyngdepunktet og til det i’te søm.
n er antallet af søm.
V er tværkraften i stødsamlingen.
Dyvlede elementer
Hvilke materialer anvendes i dyvlede elementer?
Nordisk gran,
Dansk gran,
Lærk,
Douglas,
Fyrretræ under specielle forhold.
Hvilke bræddetykkelser anvendes?
Standardhandelsvarer fra 25 mm. til 45. mm
Hvorledes opbygges dyvlede elementer?
Høvlede lameller monteres to og to på hinanden og dyvles sammen efter foreskrevne mønstre.
Hvor mange lameller opbygges elementerne af?
Afhængig af tykkelse på de enkelte lameller fra 12 stk. ved 25 mm. tykkelse til 7 stk. ved 45 mm. tykkelse.
Er der forskel på fremstillingen af væg-, dæk- og tagelementer?
I princippet er der ingen forskel på fremstillingen af de enkelte elementtyper.
Anvendes der stødsamlinger eller fingerskarringer af brædderne i elementerne?
Der kan anvendes stødsamlinger i vægge uden større risici medens stødsamlinger i dæk- og tagelementer kun kan udføres efter beregninger og foretages oftest i trejdedelspunkterne. Der anvendes ikke fingerskarringer endnu men det kan blive aktuelt ved større spændvidder og krav om synlige elementer
Stilles der større krav til træ kvaliteten i svellerne ved elementkanterne?
Nej. Kvalitetskravene til svellerne er ensartet ved alle typer.
Dimensioner
Hvilke tykkelser fremstilles elementerne i?
Standardtykkelserne følger mål på handelsvarer i træ
- 50 mm
- 70 mm
- 95 mm
- 120 mm
Hvilke bredder fremstilles elementerne i?
Standardmål 321 mm. Tilpasninger op til 390 mm.
Hvilke længder fremstilles elementerne i?
Op til 8 m.
Er der forskel på elementdimensionerne afhængig af anvendelsesområdet?
Nej.
Hvorledes er fugtstabiliteten i elementerne?
Elementerne har en træfugt på ca. 12-15 % ved levering
Elementerne skal holdes afdækket før montage.
Ved vægge opfugtes tørt gran kun i overfladen, og går i ligevægtsfugt med omgivelserne (op til 18%) efter montage. Når tag og klimaskærm er monteret og udtørring begynder, vil elementerne efter 14 dage opnå en ligevægtsfugt på mellem 8-12 %.
Elementbredden?
Elementbredden kan varierer op til 2 mm. pr. element.
Der er taget højde for måledifferencen i montageanvisningerne.
Sprækkestørrelser?
Sprækkestørrelsen varierer fra 0.3 mm. til ca. 1 mm ved ligevægtsfugt på ca. 10 %.
Ensartethed i overfladen?
+/- 1 mm. overfladeplanhed.
Sammenvirkningsprincipper
Hvorledes etableres sammenvirkningen mellem de enkelte brædder?
Sammenvirkningen mellem brædderne opnås igennem fæstemidlerne, der rækker igennem 2 brædder. Fæstemidlerne (dyvler) betragtes som bløde fæstemidler.
Hvilke centerafstande mellem forbindelsesmidlerne anvendes i massivtræelementer?
150 mm. til 300 mm.
Hvordan skabes en effektiv sammenvirkning mellem dyvel og bræt samtidig med at det produktionsteknisk er muligt?
De tørrede dyvler presses under tryk i de forborede huller i de nedtørrede lameller.
Krydslimede elementer
Hvilke materialer anvendes i krydslimede elementer?
Nordisk gran,
Dansk gran,
Lærk,
Douglas,
Fyrretræ under specielle forhold.
Hvilke bræddetykkelser anvendes?
Standard handelsvarer fra 25 mm. til 45 mm.
Hvorledes opbygges krydslimede elementer?
Principielt er det tre lag træ, hvor det midterste lag er krydsstillet 90 grader og placeret med en centerafstand på ca. 100 til 120 mm. i forhold til de to ydre lag.
Hvordan placeres brædderne i elementerne?
De udvendige lag opbygges i en bredde på ca. 300 mm, bestående af tre 22 x 100 mm. brædder placeret ved siden af hinanden. Det midterste lag består af 300 mm. lange 35 x 35 mm. lister der under tryk limes på bagsiden af de to ydre lag.
Er der forskel på fremstillingen af væg-, dæk- og tagelementer?
Ja. Produktion af dæk- og tagelementer kræver større lister og limflader i det midterste lag.
Produktion af vægelementer kan foretages ud fra standardbetragtninger.
Anvendes der stødsamlinger eller fingerskarringer i elementerne?
Der kan anvendes fingerskarringer på de ydre lag ved store spænd på dæk- og tagelementer.
Ved produktion af vægge kan anvendes stødsamlinger, når det sker ved limsamlinger.
Stilles der større krav til trækvaliteten i svellerne ved elementkanterne?
Nej. Kvalitetskravene til svellerne er ensartet ved alle typer.
Dimensioner
Hvilke tykkelser fremstilles elementerne i?
- 80 mm.
- 100 mm,
- 120 mm,
- 140 mm,
- 160 mm.
Hvilke bredder fremstilles elementerne i?
300 mm.
Hvilke længder fremstilles elementerne i?
0-8 m.
Er der forskel på elementdimensionerne afhængig af anvendelsesområdet?
Ja. Ved dæk- og tagelementer anvendes tykkere elementer da elementerne belastes anderledes (bøjning).
Hvorledes er fugtstabiliteten i elementerne?
Elementerne har en træfugt på ca. 12-15 % ved levering.
Elementerne skal holdes afdækket før og efter montage.
På grund af de store fritstående træflader på elementerne ved alle typer er det nødvendigt at holde alle flader afdækket til klimaskærm etc. er monteret.
Elementbredden?
Elementbredden kan varierer op til 1 mm pr element.
Der er taget højde for måledifferencen i montageanvisningerne.
Sprækkestørrelser?
Sprækkestørrelsen varierer fra 0.3 mm til ca. 1 mm ved ligevægtsfugt på ca. 10 %.
Ensartethed i overfladen?
+/- 1 mm overfladeplanhed.
Sammenvirkningsprincipper
Hvorledes etableres sammenvirkningen mellem de enkelte brædder?
Limsamlinger.
Hvordan limes brædderne sammen?
Emnerne limes sammen under tryk.
Komposit konstruktioner
Hvilke materialer anvendes i kompositkonstruktioner?
Træ samt beton i varierende styrke.
Hvilke elementtyper kan anvendes i kompositkonstruktioner?
Sømmede, dyvlede og kryslimede elementer.
Hvorledes er opbygningen af kompositdæk?
Min 60-80 mm beton på et træelement (tykkelse afhængig af spændvidde).
Kan elementerne præfabrikeres?
På nuværende tidspunkt kan kun træelementerne præfabrikeres.
Hvorledes forberedes træoverfladen til udstøbningen af betonen?
Ved små spændvidder udstøbes direkte på den høvlede overflade.
Ved større spændvidder anvendes fæsteforbindelsesmidler i form af skruer/dyvler etc. mellem træet og betonen. Ved integrerede beton/stålbjælker i dækket foretages nødvendige udfræsninger i trædelen.
Hvordan er fugtniveauet i det massive træelement?
12 – 15 %
Dimensioner
Hvilke tykkelser udstøbes kompositdæk i?
- 170 mm,
- 200 mm,
- 220 mm,
- 240 mm,
- 260 mm,
- 300 mm.
Hvor store arealer kan kompositdæk udstøbes i?
På nuværende tidspunkt (2002) tilrådes det med det kendskab og den viden der er til rådighed maksimalt at udstøbe 70-75 m2 ad gangen.
Sammenvirkningsprincipper
Hvilke sammenvirkningsprincipper benyttes i overgangen mellem beton og træ?
Skruer, kamsøm, bolte og specialdyvler udviklet af “UPAT”, Tyskland.
Anvendes der armering i betonen?
Ja. Armering anvendes i forbindelse med større spændvidder.
Hvorledes sikres lastens fordeling på tværs og på langs af elementerne?
Lastfordelingen sikres gennem den påstøbte beton på 60-80 mm., samt fæstemidlerne i massivtræelementet, der sikrer en lastudbredelse på op til 33% i massivtræet.
Copyright
© Moe & Brødsgaard A/S.
Eftertryk kun tilladt efter aftale med udgiveren www.moe.dk
Denne artikel er en del af Træ Er Miljøs temakampagne om Massivtræ i byggeriet
Fakta
Læs mere:
- MASSIVTRÆ byggeeksempel: 25 boliger i Harlev
- MASSIVTRÆ: Byggemetodens potentiale
- MASSIVTRÆ: Element- og produkttyper
- MASSIVTRÆ: Funktionskrav og projektering
- MASSIVTRÆ: Introduktion til byggemetoden
- MASSIVTRÆ: Materialekrav
- MASSIVTRÆ: Om byggemetodens kritiske punkter
- MASSIVTRÆ: Produktionsapparat og håndtering på byggepladsen