Meninger om træ

0

Af

Den hidtil største undersøgelse af danskernes holdning til træ konkluderede i 1997:

  • Både hos folk i almindelighed og hos professionelle scorer træ højt på de bløde kvaliteter – miljøvenlighed, indeklima og udseende – sammenlignet med mursten, beton, plast og stål.
  • Nogle nærer skepsis overfor træs kvaliteter når det gælder vedligeholdelse og holdbarhed.
  • Der trives misforståelser om dansk skovbrug. 1/3 af befolkningen mener at skovarealet er faldende og at skovbruget høster mere træ end skovenes årlige tilvækst. En anden 1/3 af befolkningen mener – korrekt – at skovarealet stiger og at tilvæksten af træ er større end hugsten.
  • Misforståelser om skovbrug og modvilje imod træ er størst i de yngste aldersgrupper, specielt hos børn fra 10 til 15 år. Børn og unge nærer størst skepsis overfor træs miljøvenlighed.
  • Skolerne har et stort ønske om at undervise i skov og træ, især aktivitetsbaseret undervisning. Men mangel på undervisningsmaterialer og aktivitetstilbud er to store forhindringer for at realisere ønsket.

Målingen omfattede:

  • 700 personlige interviews i folks hjem
  • 100 personlige interviews med børn i deres hjem
  • 100 personlige interviews med arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer
  • 3 gruppediskussioner med folkeskolelærere

Undersøgelsen blev gennemført for Træ Er Miljø af Instituttet for Opinionsanalyse i november 1996 – januar 1997.

En papirkopi af undersøgelsens rapport (40 sider) kan rekvireres hos Træ.dk, email: info@trae.dk

 

Sammenfatning fra undersøgelsens rapport
Træ er miljø er et samarbejde mellem organisationer i træbranchen med det formål at gennemføre en informationskampagne om træ og miljø. Forud for informationskampagnen er denne undersøgelse gennemført, idet formålet med undersøgelsen er at danne grundlaget for planlægningen af kampagnen.Undersøgelsen er gennemført i fire målgrupper. Den mest omfattende udspørgning er foretaget med et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning ( over 15 år). Der er gennemført 700 personlige interviews, og materialet giver en høj statistisk sikkerhed. Herudover er der gennemført interviews med en gruppe børn og unge i alderen 10-15 år. Yderligere er der gennemført interviews med professionelle brugere på området, arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer, og endelig er skolelærernes holdninger undersøgt ved en række møder gennemført på udvalgte skoler.Hovedindtrykket af alle indsamlede informationer er en fantastisk positiv indstilling til træ. Træ er smukt, pænt, solidt, det er miljøvenligt, det giver et godt indeklima, og det er at foretrække frem for de fleste andre materialer, når det gælder møbler, køkkener, huse mv. Kun mursten kan i omdømme hamle op med træ.Træ og skov er det, flest mennesker ført tænker på, nå de skal nævne det ved naturen, som vi mennesker har størst glæde af. Spørger vi, om man synes, at vi mennesker behandler naturen godt eller dårligt, er der en overvejende holdning til, at vi ikke er alt for gode ved naturen. Det er forureningen, der mest kommer frem på dette spørgsmål, og kun få (7-8%) nævner vor behandling af skoven. Først når vi spørger én gang til, om der ikke er flere områder, hvor vi udnytter naturen uhensigtsmæssigt, kommer der flere svar om skoven og træer. Alligevel konstateres det, at maksimalt en fjerdedel af befolkningen på denne måde kan “provokeres” til at sige noget negativt om træer, skov og skovdrift.Der er en opfattelse af, at skovdriften i Danmark foregår på en rationel måde. Derimod er der stor bevidsthed om, at der drives rovdrift på skovene i ulandene. De fleste har en mening om, at regnskoven udnyttes, og man nævner Sydamerika i almindelighed og Brasilien i særdeleshed. Befolkningen har en positiv holdning til skovdriften i Skandinavien og Tyskland, medens man er skeptiske overfor skovdriften i Rusland, hvilket sikkert hænger sammen med en generel skepsis til Rusland.

Kendskabet til, hvor stor en del af forbruget af træ i Danmark, der importeres fra tropiske lande, er lille. En meget stor del af respondenterne overvurderer denne import markant.

Halvdelen af den danske befolkning har den opfattelse, at det, der høstes i skoven, er mindre eller det samme som den naturlige tilvækst i skoven. En tredjedel mener, at der høstes mere end tilvæksten.

Blandt de yngre befolkningsgrupper er der en større andel, der mener, at høsten er større end tilvæksten, og blandt børnene er det en markant opfattelse. I det hele taget har børnene en noget mindre positiv holdning til udnyttelsen af skoven i almindelighed og til brugen af træ i særdeleshed, selvom også de fundamentalt set synes godt om træ.

På spørgsmålene om bæredygtighed griber befolkningen til de enkle forklaringer, selvom der er eksponeret flere muligheder i undersøgelsen. Bæredygtighed er først og fremmest, at skoven ikke forsvinder, blandt andet udtrykt ved, at fældningen ikke er større end plantningen af nye træer.

Der er en tydelig opfattelse af, at man betragter træ som miljøvenligt materiale, og der er også udbredt accept af, at der er miljørigtigt at benytte træ som brændsel.

Kendskabet til miljøorganisationernes synspunkter om skoven er centreret om Greenpeace. Der er forståelse for, at organisationerne har deres berettigelse ved at arbejde for bevarelsen af skoven. Der konstateres i undersøgelsen nogen irritation over den måde, Greenpeace i den seneste tid har ageret på. Man finder organisationen for aggressiv, at den håndterer sager uheldigt, og at den blander sig i ting, den ikke bør blande sig i.

Interviewene på skolerne afslører en stor interesse hos lærerne for materiale om skoven. Man er positive overfor skov og træ, og man ser gode muligheder for at benytte materialer, der er udarbejdet af organisationerne, hvis det er seriøst og sobert. Samtidig har man den opfattelse, at holdningen til træ er ved at forvinde fordomsstade, og det udtrykkes direkte, at træ er in. Lærerne mærker en naturbevidsthed hos eleverne, der ikke kun er en miljøbevidsthed.

Blandt de professionelle er der ligesom i de øvrige målgrupper konstateret en meget positiv holdning til træ. Det opleves som et miljøvenligt byggemateriale, der er nemt at arbejde med. De fleste nævner dog vedligeholdelsen som et problem i forbindelse med anvendelsen af træ.

De kriterier, de professionelle lægger mest vægt på ved valg af byggematerialer, er indeklimaet, dernæst følger holdbarhed, og om materialet er miljøvenligt. Omkring halvdelen af respondenterne mener, at de vil anvende træ i samme omfang i fremtiden, medens en tredjedel mener, at de vil anvende træ i større omfang. Forholdsvis få er af den opfattelse, at de vil anvende træ i mindre omfang end tidligere. Respondenterne er af den opfattelse, at træ er meget værdsat af den almindelige befolkning, og at træ er kommet på mode igen.

De professionelle har en klar opfattelse af, at skovene i Danmark drives rationelt, og at der høstes mindre eller det samme som den naturlige tilvækst.

Undersøgelsen viser en meget positiv indstilling til træ og skov. Det må konstateres, at der ikke ligger negative tanker ret langt fremme i bevidstheden hos befolkningen, mår man taler om træ og skov. Der skal hjælpes meget for at få negative aspekter frem, og det egentlige negative er koncentreret omkring regnskoven i de tropiske lande.

Holdningerne til det danske skovbrug er positiv, og holdningerne til anvendelse af træ er meget positiv.

Egentligt behov for at gennemføre kampagner, der har et sigte på at ændre grundholdninger til træ, synes ikke særligt påkrævet.

Undersøgelsen understreger samtidig, at træ som materiale er genstand for en gunstig udvikling (trend). Denne favorable udgangsposition bør udbygges, således at befolkningens positive bevågenhed søges styrket gennem en indsats, der objektivt stimulerer træ som et materiale, der er “in”.

Ligeledes påpeger undersøgelsen det ønskelige i at særlige befolkningssegmenter og særlige problemområder gøres til genstand for målrettede informationsaktiviteter i større omfang.

Mest iøjefaldende er børnenes mere unuancerede holdninger, der indeholder knapt så positive elementer. En meget positiv indstilling hos lærerne i Folkeskolen kunne give muligheder for at etablere en kommunikationsproces, når børnene begynder at interessere sig for miljø, forurening mv. Der bør også overvejes aktiviteter, der kan medvirke til at etablere samme høje positive holdningsniveau hos de 15-24 årige som i den øvrige befolkning.

På det produktmæssige niveau synes negative holdninger til træ at være koncentreret omkring holdbarhed, og hos de professionelle udbygget med, at træ kræver megen vedligeholdelse. Den i øvrigt positive indstilling til træ bør give muligheder for at bearbejde de negative aspekter, der her er nævnt.

Endelig bør det næves, at kommunikation af bæredygtighed bør ske med det mest enkle koncept, nemlig “at vi planter flere træer, end vi fælder”. Mere komplicerede forklaringer vil ikke have tilstrækkelig gennemslagskraft, og det forekommer vigtigt at etablere et generelt højere acceptniveau af bæredygtighed i skovdriften.

Tags:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum