Meninger om træ

Kendskabet til, hvor stor en del af forbruget af træ i Danmark, der importeres fra tropiske lande, er lille. En meget stor del af respondenterne overvurderer denne import markant.

Halvdelen af den danske befolkning har den opfattelse, at det, der høstes i skoven, er mindre eller det samme som den naturlige tilvækst i skoven. En tredjedel mener, at der høstes mere end tilvæksten.

Blandt de yngre befolkningsgrupper er der en større andel, der mener, at høsten er større end tilvæksten, og blandt børnene er det en markant opfattelse. I det hele taget har børnene en noget mindre positiv holdning til udnyttelsen af skoven i almindelighed og til brugen af træ i særdeleshed, selvom også de fundamentalt set synes godt om træ.

På spørgsmålene om bæredygtighed griber befolkningen til de enkle forklaringer, selvom der er eksponeret flere muligheder i undersøgelsen. Bæredygtighed er først og fremmest, at skoven ikke forsvinder, blandt andet udtrykt ved, at fældningen ikke er større end plantningen af nye træer.

Der er en tydelig opfattelse af, at man betragter træ som miljøvenligt materiale, og der er også udbredt accept af, at der er miljørigtigt at benytte træ som brændsel.

Kendskabet til miljøorganisationernes synspunkter om skoven er centreret om Greenpeace. Der er forståelse for, at organisationerne har deres berettigelse ved at arbejde for bevarelsen af skoven. Der konstateres i undersøgelsen nogen irritation over den måde, Greenpeace i den seneste tid har ageret på. Man finder organisationen for aggressiv, at den håndterer sager uheldigt, og at den blander sig i ting, den ikke bør blande sig i.

Interviewene på skolerne afslører en stor interesse hos lærerne for materiale om skoven. Man er positive overfor skov og træ, og man ser gode muligheder for at benytte materialer, der er udarbejdet af organisationerne, hvis det er seriøst og sobert. Samtidig har man den opfattelse, at holdningen til træ er ved at forvinde fordomsstade, og det udtrykkes direkte, at træ er in. Lærerne mærker en naturbevidsthed hos eleverne, der ikke kun er en miljøbevidsthed.

Blandt de professionelle er der ligesom i de øvrige målgrupper konstateret en meget positiv holdning til træ. Det opleves som et miljøvenligt byggemateriale, der er nemt at arbejde med. De fleste nævner dog vedligeholdelsen som et problem i forbindelse med anvendelsen af træ.

De kriterier, de professionelle lægger mest vægt på ved valg af byggematerialer, er indeklimaet, dernæst følger holdbarhed, og om materialet er miljøvenligt. Omkring halvdelen af respondenterne mener, at de vil anvende træ i samme omfang i fremtiden, medens en tredjedel mener, at de vil anvende træ i større omfang. Forholdsvis få er af den opfattelse, at de vil anvende træ i mindre omfang end tidligere. Respondenterne er af den opfattelse, at træ er meget værdsat af den almindelige befolkning, og at træ er kommet på mode igen.

De professionelle har en klar opfattelse af, at skovene i Danmark drives rationelt, og at der høstes mindre eller det samme som den naturlige tilvækst.

Undersøgelsen viser en meget positiv indstilling til træ og skov. Det må konstateres, at der ikke ligger negative tanker ret langt fremme i bevidstheden hos befolkningen, mår man taler om træ og skov. Der skal hjælpes meget for at få negative aspekter frem, og det egentlige negative er koncentreret omkring regnskoven i de tropiske lande.

Holdningerne til det danske skovbrug er positiv, og holdningerne til anvendelse af træ er meget positiv.

Egentligt behov for at gennemføre kampagner, der har et sigte på at ændre grundholdninger til træ, synes ikke særligt påkrævet.

Undersøgelsen understreger samtidig, at træ som materiale er genstand for en gunstig udvikling (trend). Denne favorable udgangsposition bør udbygges, således at befolkningens positive bevågenhed søges styrket gennem en indsats, der objektivt stimulerer træ som et materiale, der er “in”.

Ligeledes påpeger undersøgelsen det ønskelige i at særlige befolkningssegmenter og særlige problemområder gøres til genstand for målrettede informationsaktiviteter i større omfang.

Mest iøjefaldende er børnenes mere unuancerede holdninger, der indeholder knapt så positive elementer. En meget positiv indstilling hos lærerne i Folkeskolen kunne give muligheder for at etablere en kommunikationsproces, når børnene begynder at interessere sig for miljø, forurening mv. Der bør også overvejes aktiviteter, der kan medvirke til at etablere samme høje positive holdningsniveau hos de 15-24 årige som i den øvrige befolkning.

På det produktmæssige niveau synes negative holdninger til træ at være koncentreret omkring holdbarhed, og hos de professionelle udbygget med, at træ kræver megen vedligeholdelse. Den i øvrigt positive indstilling til træ bør give muligheder for at bearbejde de negative aspekter, der her er nævnt.

Endelig bør det næves, at kommunikation af bæredygtighed bør ske med det mest enkle koncept, nemlig “at vi planter flere træer, end vi fælder”. Mere komplicerede forklaringer vil ikke have tilstrækkelig gennemslagskraft, og det forekommer vigtigt at etablere et generelt højere acceptniveau af bæredygtighed i skovdriften.